Superintendent J. J. Christensen - del 2
Af C. Nielsen
Iblandt Sommers Tilhørere var en Skipper, Peder Hansen, der besørgede Paketfart mellem Vejle og København. Denne Mand fik stor Betydning for Overførelse af Metodismen fra København til Vejle.
Om dette er skrevet i Heftet: „Metodistkirken i Danmark 1858—1908 og i „Historisk Aarsskrift for Metodistkirken i Danmark 1932 (Side 19 og 20) og 1933 (Side 41).
I „Hist. Aarssk.“ 1932 har Skriveren af dette en Bemærkning om, at denne Kaptajn Hansen, saavidt jeg da vidste, aldrig blev Medlem af Samfundet. Dette maa jeg, efter nærmere Undersøgelse, rette derhen, at blandt de første Medlemmer, der optoges i Samfundet i Vejle (den 12. Maj 1861) nævnes et Ægtepar, Skipper Peder Hansen og Hustru. Denne Mand er antagelig identisk med ovennævnte. Ægteparret stod dog ikke ret længe i Samfundet; den 18. Juni 1865 udmeldte de sig og flyttede — saavidt vides — til Kolding.
Iblandt de øvrige 17 Medlemmer, der den 12. Maj 1861 stiftede Vejle Metodistmenighed, var der adskillige af Sommers Tilhængere. Jeg nævner: Slagter Dittmann (der forøvrigt paa det Tidspunkt virkede ved sit oprindelige Fag — Skræderfaget) og Hustru, Skibstømrer Niels Hendriksen og Hustru (Gartner Claus Nielsens Forældre), Lysestøber og Vatfabr. Carl Gustaff Gotlieb Müller og Hustru (Snedkerm. Liitken-Müllers Forældre), Kædeskærer Chr. Jochumsen og Hustru fra Grejsdalen (J. J. Christensens Forældre) og J. J. Christensen selv, der ogsaa blev indlemmet i Samfundet ved samme Lejlighed. Han var da 16 Aar gl. Her fandt disse og mange andre, der efterhaanden sluttede sig til, det, de sikkert forgæves havde søgt i Sommers Forkyndelse.
Den første Forstander for Menigheden, Boy Schmidt, var en stille, gudfrygtig Mand, der næppe har været nogen stor Taler; men han var en gudfrygtig Mand, der kendte til personlig Kristendom; og den aandelige Vejledning, han kunde give de Folk, der samledes om hans Forkyndelse, trængte de sikkert mere til end noget andet.
J. J. Christensen erindrede, hvorledes han som 15-aarig Dreng overværede Schmidts Møder og omtaler bl. a. den første Nadvergudstjeneste, der fandt Sted i Schmidts Hjem, førend Menigheden blev stiftet og havde faaet egen Kirkesal. Her fandt ogsaa andre kirkelige Handlinger Sted, bl. a. blev en Broder til Gartner Claus Nielsen overhørt dér.
Samtidig med, at Menigheden blev stiftet, indviede Superintendent C. Willerup en ny Kirkesal, der blev et godt og praktisk Hjem for Menigheden til den i Slutningen af 1876 tog det nye Kapel i Wissingsgade i Brug. Det ret store Lokale var indrettet i et Hus i Flegborg, hvor Isenkræmmer Brincker nu har sine Lagerlokaler.
Det var paa 1. Sal. Ved Siden af Lokalet var en mindre Lejlighed, der beboedes af Familien Müller, der i nogle Aar fungerede som Kirkebetjentfolk. Müller, der var indvandret Tysker, var Lysstøber og Vatfabrikant og havde sine Værksteder i Ejendommens Gaard. Huset nedbrændte i Aaret 1900, men blev genopført samme Aar i dets nuværende Skikkelse.
Om dette Menighedshjem skrev J. J. Christensen mange Aar senere i en Rejse-Korrespondance (Kr. Talsmd. Nr. 40, 1890):
Desværre er den første Kvartalskonferenceprotokol for Vejle Menighed gaaet tabt, saa det er kun faa og sparsomme Oplysninger, der kan gives angaaende Menighedens Udvikling i de første Aar. B. Schmidt var uordineret Forstander for Menigheden til Efteraaret 1864, da han blev forflyttet til Svendborg. Hvordan Tilslutningen til Møderne var, kan jeg ikke oplyse; men Menigheden voksede kun langsomt. Ved hans Afrejse var der 31 Medlemmer. Men Virksomheden blev udvidet baade til Øster- og Vester-egnen. Det var Saatid; men Dagen kom, da den dyrebare Sæd gav rigelig Frugt, ogsaa hvad Tilslutning til Menigheden angik.
Det ligger udenfor denne Skildring at give en Fremstilling af Vejle Menigheds Historie. En anden og mere kyndig vil nok gøre det i sin Tid. Ovenstaaende er kun skrevet for at give Læserne et Indblik i de Menighedsforhold, den unge J. J. Christensen opvoksede under, fra han, 16 Aar gammel, sluttede sig til Samfundet, til han i Sommeren 1864, 19 Aar gammel, rejste til København for at forberede sig til Prædikegerningen.
Vi har nu faaet et lille Indblik i forskellige af de Forhold, der mødte og omgav den unge Mand og var med til at præge og udruste ham for Livet. Men endnu er vi ikke færdige med Baggrunden for hans Liv og Virke; vi har det vigtigste igen: Hans Skole og hans Hjem.
Af C. Nielsen
Iblandt Sommers Tilhørere var en Skipper, Peder Hansen, der besørgede Paketfart mellem Vejle og København. Denne Mand fik stor Betydning for Overførelse af Metodismen fra København til Vejle.
Om dette er skrevet i Heftet: „Metodistkirken i Danmark 1858—1908 og i „Historisk Aarsskrift for Metodistkirken i Danmark 1932 (Side 19 og 20) og 1933 (Side 41).
I „Hist. Aarssk.“ 1932 har Skriveren af dette en Bemærkning om, at denne Kaptajn Hansen, saavidt jeg da vidste, aldrig blev Medlem af Samfundet. Dette maa jeg, efter nærmere Undersøgelse, rette derhen, at blandt de første Medlemmer, der optoges i Samfundet i Vejle (den 12. Maj 1861) nævnes et Ægtepar, Skipper Peder Hansen og Hustru. Denne Mand er antagelig identisk med ovennævnte. Ægteparret stod dog ikke ret længe i Samfundet; den 18. Juni 1865 udmeldte de sig og flyttede — saavidt vides — til Kolding.
Iblandt de øvrige 17 Medlemmer, der den 12. Maj 1861 stiftede Vejle Metodistmenighed, var der adskillige af Sommers Tilhængere. Jeg nævner: Slagter Dittmann (der forøvrigt paa det Tidspunkt virkede ved sit oprindelige Fag — Skræderfaget) og Hustru, Skibstømrer Niels Hendriksen og Hustru (Gartner Claus Nielsens Forældre), Lysestøber og Vatfabr. Carl Gustaff Gotlieb Müller og Hustru (Snedkerm. Liitken-Müllers Forældre), Kædeskærer Chr. Jochumsen og Hustru fra Grejsdalen (J. J. Christensens Forældre) og J. J. Christensen selv, der ogsaa blev indlemmet i Samfundet ved samme Lejlighed. Han var da 16 Aar gl. Her fandt disse og mange andre, der efterhaanden sluttede sig til, det, de sikkert forgæves havde søgt i Sommers Forkyndelse.
Den første Forstander for Menigheden, Boy Schmidt, var en stille, gudfrygtig Mand, der næppe har været nogen stor Taler; men han var en gudfrygtig Mand, der kendte til personlig Kristendom; og den aandelige Vejledning, han kunde give de Folk, der samledes om hans Forkyndelse, trængte de sikkert mere til end noget andet.
J. J. Christensen erindrede, hvorledes han som 15-aarig Dreng overværede Schmidts Møder og omtaler bl. a. den første Nadvergudstjeneste, der fandt Sted i Schmidts Hjem, førend Menigheden blev stiftet og havde faaet egen Kirkesal. Her fandt ogsaa andre kirkelige Handlinger Sted, bl. a. blev en Broder til Gartner Claus Nielsen overhørt dér.
 |
| Husrække i Flegborg, 1904 (Vejle Stadsarkiv) |
Det var paa 1. Sal. Ved Siden af Lokalet var en mindre Lejlighed, der beboedes af Familien Müller, der i nogle Aar fungerede som Kirkebetjentfolk. Müller, der var indvandret Tysker, var Lysstøber og Vatfabrikant og havde sine Værksteder i Ejendommens Gaard. Huset nedbrændte i Aaret 1900, men blev genopført samme Aar i dets nuværende Skikkelse.
Om dette Menighedshjem skrev J. J. Christensen mange Aar senere i en Rejse-Korrespondance (Kr. Talsmd. Nr. 40, 1890):
„Vejle har mange Minder, især for mig; thi her tilbragte jeg de første syv Aar af min Prædikantvirksomhed. Jeg kan aldrig gaa forbi det lille Stræde Flegborg uden at tænke paa vor gamle Forsamlingssal dér. Der havde min gamle Fader og Moder deres Plads om Søndagen — nu hviler de i deres Grave — velsignet være deres Minde! — dér lød i sin Tid Pastor Willerups alvorsfulde Stemme; dér har B. Schmidt, M. Nielsen og flere virket til Guds Riges Fremme, — Salen i Flegborg har ogsaa været Vidne til mange Sjæles Frelse, ja en Del af vore gamle Medlemmer i Vejle Menighed har vist endnu ikke glemt de glade Timer paa dette Sted.“
Desværre er den første Kvartalskonferenceprotokol for Vejle Menighed gaaet tabt, saa det er kun faa og sparsomme Oplysninger, der kan gives angaaende Menighedens Udvikling i de første Aar. B. Schmidt var uordineret Forstander for Menigheden til Efteraaret 1864, da han blev forflyttet til Svendborg. Hvordan Tilslutningen til Møderne var, kan jeg ikke oplyse; men Menigheden voksede kun langsomt. Ved hans Afrejse var der 31 Medlemmer. Men Virksomheden blev udvidet baade til Øster- og Vester-egnen. Det var Saatid; men Dagen kom, da den dyrebare Sæd gav rigelig Frugt, ogsaa hvad Tilslutning til Menigheden angik.
Det ligger udenfor denne Skildring at give en Fremstilling af Vejle Menigheds Historie. En anden og mere kyndig vil nok gøre det i sin Tid. Ovenstaaende er kun skrevet for at give Læserne et Indblik i de Menighedsforhold, den unge J. J. Christensen opvoksede under, fra han, 16 Aar gammel, sluttede sig til Samfundet, til han i Sommeren 1864, 19 Aar gammel, rejste til København for at forberede sig til Prædikegerningen.
Vi har nu faaet et lille Indblik i forskellige af de Forhold, der mødte og omgav den unge Mand og var med til at præge og udruste ham for Livet. Men endnu er vi ikke færdige med Baggrunden for hans Liv og Virke; vi har det vigtigste igen: Hans Skole og hans Hjem.
Kommentarer
Send en kommentar