Gå videre til hovedindholdet

Da Hornsyld fik sit Kapel

Metodismen i Bjerre Herred - del 6  

Af C. Nielsen

Som tidligere bemærket var Niels Simonsens Gaard i Hornsyld i mange Aar Midtpunktet for Metodistkirkens Virksomhed i Bjerre Herred. Hungeren efter en levende Forkyndelse var den Gang mere stærk end nu ofte er Tilfældet. Hvad gjorde det, at man stundom havde baade én og halvanden Mil, ja derover at gaa til Mødestedet. Hjerterne var varme, og saa betyder lidt Offer af Tid og Kræfter jo ikke saa meget.

Men saa kom der en Tid, da denne rige Virksomhed truedes, om ikke med Undergang, saa dog med Stagnation. Selve Centret var i Fare. Niels Simonsen tænkte stærkt paa at sælge sin Gaard og rejse til Amerika. En lang Tid holdt Metodisternes Virksomhed ham tilbage. Han kunde jo ikke godt sælge Gaarden med den Hæftelse, at Virksomheden skulde fortsættes, og finde en Køber, der frivillig vilde paatage sig Byrden med Mødernes Afholdelse, var jo ikke saa lige til.

Han spekulerede frem og tilbage paa, hvad han skulde gøre. Og pludselig en Nat stod det klart for ham. Han og hans Hustru var forlængst gaaet til Sengs. Hun sov trygt, men han kunde ikke sove. Det var Spørgsmaalet om Metodisternes Møder, der pinte ham. Men saa kom den Tanke til ham:

Du kunde jo skænke Metodisterne en Grund til et Kapel og hjælpe dem til at faa det bygget!

Han puffer til sin Kone:
„Maren! Maren!“ kalder han, men Maren er vanskelig at faa vaagen. Endelig kommer hun saa meget til sig selv, at hun faar fremstammet et søvnigt: „Hwa er’et Niels?“ Men Niels maa have hende rigtig vaagen, og han puffer igen: „Maren!“ — „Ja, hwa er’et, Niels?“ spørger hun lidt mere hambert. — „Maren“ siger han igen, „no vé a, hwa a will gjør’ ve’ æ Metodister!“ — „Naa, vé’ do dé’, Niels, hwa vill do saa gjør vé’ dem?“ — „Jow, a vill gi’ dem en Grund ow den østre Ænd’ ow æ Tovt, te et Kapel,“ siger Niels Simonsen begejstret. — — — „Naa, vill do de’, Niels,“ siger Maren; — „ja! — jow! Aah, a æ saa søvne, Niels! — Godnat, Niels!“
Og dermed var det enstemmigt vedtaget, at Kapellet i Hornsyld skulde bygges.

Jeg har Historien fra Superintendent J. J. Christensen. Han fortalte den en dejlig Sommerdag for over 40 Aar siden, da vi kørte i et lille lejet Køretøj fra Horsens til Hornsyld. Vi skulde derud til Kvartalskonference.

Kapellet blev bygget, og den 17. April 1872 blev det indviet af Pastor Willerup, der talte over 1. Mos. 42,2: „Se, jeg hører, at der er Korn tilfals i Ægypten, farer did ned og køber til os derfra, at vi maa leve og ikke dø.“ Talen gjorde et vældigt Indtryk paa den store Forsamling.

Man kunde vist kalde Kapellet i Hornsyld for et typisk Metodistkapel. Saadan omtrent maa de første Metodistkapeller paa Landet i England og Amerika have set ud. Gulvet var belagt med Mursten, der dog senere afløstes af Bræddegulv. En Række fasttømrede, stive, umagelige Bænke var anbragt paa hver Side af Midtergangen.

Mænd og Kvinder sad paa hver sin Side. Foroven fandtes en Forhøjning, hvorpaa Talerstolen stod, og udenom den var anbragt en ligeledes umagelig Alterskranke, indenfor hvilken blev stillet et Bord med Elementerne til Herrens Nadvere, naar der var Altergang.

Væggene var hvidkalkede, og der var ikke Prydelser af nogen Slags. For Enden af Kapellet var bygget en lille Tilbygning med Bolig for Kirkekonen og med Værelse til Prædikanten, naar han kom til Byen. Denne blev senere udvidet og indrettet til en god Præstebolig. Udenom Bygningen var en stor Have.

Her i dette — ogsaa for mig — saa kære Kapel havde Venneflokken sit kirkelige og aandelige Hjem i henimod halvtreds Aar. I syv Aar havde jeg den Glæde at prædike i dette Guds Hus for de Venner, der samledes der, og mere opmærksomme og aandelig forstaaende Tilhørere har jeg ikke haft noget Sted.

Ofte har jeg været taknemlig for, at jeg som ung Prøveprædikant fik disse dybe og alvorlige Kristne at tale til. Det blev en Spore for mig til at trænge ind i Dybderne af Guds Ord; og det fortryder en Prædikant aldrig.

Historisk Aarsskrift for Metodistkirken i Danmark 1932

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...