Fra Metodismens første Dage i Danmark - del 6 Af Niels Mann I et foregaaende Kapitel har vi set, at Willerups Medarbejdere i de allerførste Aar ikke var danske Mænd, ganske simpelt af den Grund, at der naturligt maatte gaa nogle Aar, inden Missionen kunde fostre unge Mænd, der kunde gaa ind i Arbejdet. Derfor møder vi i disse første Tider en Del norske og norsk-amerikanske Mænd i det danske Arbejde; men inden saa mange Aar var gaaet, finder vi dog en lille Kreds af danske Mænd, der har faaet saa megen Forberedelse til Prædikegerningen, som den knappe Tid dengang tillod, for derefter hurtigt at sendes ud til Arbejdet; der var ikke Tid til at tøve for længe, og det Persongalleri, vi møder i Løbet af de første Par Aartier af Kirkens Historie, er vel værd at lægge Mærke til. Det var gudfrygtige og nidkære Mænd; det var Pionértyper, der kan staa Maal med de bedste paa saa mange andre Felter, og den danske Metodistkirke staar i stor Taknemlighedsgæld til hine tidlige Dages Rejseprædi...