Metodismen i Bjerre Herred - del 8
Af C. Nielsen
Det varede adskillige Aar inden Betegnelsen: „Hornsyld Menighed“ blev anvendt paa Virksomheden i Bjerre Herred. De Mennesker, der kom under Ordets Paavirknig, blev omvendt til Gud og sluttede sig til Samfundet, sognede alle til Vejle Menighed, og først i 1878 blev Virksomheden organiseret som selvstændig Menighed med egen Kvartalskonference.
Længe havde man udtalt Ønske derom og havde ogsaa tilbudt, efter bedste Evne, at hjælpe med at aflønne en egen Præst, men Kirkens Ledelse havde hidtil ikke ment det at være heldigt. Tilsidst blev Kravet dog saa stærkt, at man forsøgsvis lod en Prædikant bosætte sig paa Egnen. Denne Mands Navn var Christian Petersen, en Lægprædikant fra Svendborg, en udmærket og begavet Mand, der virkede i Kredsen et halvt Aarstid og var til Velsignelse for mange.
Nogen Tid efter hans Afrejse blev det besluttet at sende den unge P. M. S. Jensen derud. Han var Prøvemedlem i Aarskonferencen og var nylig kommet til Vejle som Medhjælper i den store Kreds. Det var i Foraaret 1877.
Han bosatte sig i Landsbyen Neder-Vrigsted, omtrent midt i Kredsen. Derfra drog han omkring i Bjerre Herred, til Horsens, til Landsbyerne Ring og Føvling i Thyrsting Herred, hvor der boede nogle faa Metodistfamilier, ridende paa sin lille Hest, og overalt, hvor han kom, forkyndte han Evangeliet med Varme og Nidkærhed.
Halvandet Aar efter hans Komme til Kredsen blev Menigheden stiftet, det var i Efteraaret 1878, og P. M. S. Jensen blev dens første Forstander. Menigheden talte da 72 i fuldstændig Forening og 15 paa Prøve.
I de tre Aar, Jensen boede i Hornsyld-Kredsen, havde han en overordentlig god Tid, hvor mange Mennesker blev omvendt til Gud, og ikke faa blev tillagt Menigheden. Ved Jensens Afrejse i 1880 taltes der 86 Medlemmer og 6 Prøvemedlemmer, men en hel Del var, ogsaa i hans Tid, udvandret til Amerika.
I en Rejse-Korrespondance til „Missionsvennen“, Nr. 11—12 1880, skriver Superintendent Karl Schou bl. a.:
I 1880 rejste Jensen og Pastor H. Hansen flyttede til Hornsyld og bosatte sig i den nybyggede Præstebolig.
Aaret efter — 1881 — indtræder en ny Situation for Hornsyld Menighed. Pastor Hansen flyttede, og Venneflokken i Horsens blev organiseret til en selvstændig Menighed, idet 18 Medlemmer blev overført fra Hornsyld. Pastor Eltzholtz blev Forstander for Horsens-Hornsyld Kreds med Bopæl i Horsens, og fra nu af er Hornsyld Menighed Anneks til Horsens; de første Par Aar med en Hjælper boende i Hornsyld, senere med de stedlige Lokalprædikanter som Hjælpere.
I disse Aar rejste en Mængde af Medlemmerne til Amerika, nogle søgte tilbage til Vejle Menighed, da det var nemmere for dem at komme til Kirke der, og efterhaanden svandt Medlemsskabet ind; og da Skriveren af disse Minder i 1890 overtog Menigheden, talte den næppe tredive Medlemmer.
Vennerne var blevet gamle de fleste af dem, og det var kun faa nye, der sluttede sig til, saa Forsamlingerne efterhaanden var blevet smaa. Under mit andet Pastorat fra 1903—08 forsøgte vi med en Række Missionsuger baade Efteraar og Vinter i Kapellet i Hornsyld, og det var ogsaa ret store Forsamlinger, der kom, saavel til dem som til Ugeaftens-Møderne om Vinteren.
Dette fortsattes i nogle Aar, og det saa en Tid ud, som den gamle Menighed skulde skyde nye Skud. Dette var særlig Tilfældet i Pastor Anton Christensens Tid. Da var nuværende Lægemissionær i Korea, Frk. Maren Bording, Oversøster paa Hornsyld Sygehus, og ikke faa Søstre fra Horsens og Hornsyld var Elever eller Gangpiger der, saa det hjalp jo godt paa Deltagelsen i Møderne i Kapellet, og paa Arbejdet i det hele taget.
Men det Hele var, som naar Lyset er ved at brænde ned i Stagen. Det kan blusse op nogle Gange, men tilsidst slukkes det. Saadan gik det her. Forsamlingerne blev mindre og mindre, da de gamle Venner ikke længere kunde gaa de lange Veje. Og da Kapellet efterhaanden blev noget forfaldent og trængte til en større Reparation, fandt man det klogest at sælge det og overføre de faa Medlemmer, der var tilbage, til Horsens Menighed.
Det var i Efteraaret 1918. Hornsyld Menigheds Saga havde Ende!
Af C. Nielsen
Det varede adskillige Aar inden Betegnelsen: „Hornsyld Menighed“ blev anvendt paa Virksomheden i Bjerre Herred. De Mennesker, der kom under Ordets Paavirknig, blev omvendt til Gud og sluttede sig til Samfundet, sognede alle til Vejle Menighed, og først i 1878 blev Virksomheden organiseret som selvstændig Menighed med egen Kvartalskonference.
Længe havde man udtalt Ønske derom og havde ogsaa tilbudt, efter bedste Evne, at hjælpe med at aflønne en egen Præst, men Kirkens Ledelse havde hidtil ikke ment det at være heldigt. Tilsidst blev Kravet dog saa stærkt, at man forsøgsvis lod en Prædikant bosætte sig paa Egnen. Denne Mands Navn var Christian Petersen, en Lægprædikant fra Svendborg, en udmærket og begavet Mand, der virkede i Kredsen et halvt Aarstid og var til Velsignelse for mange.
 |
| Peter Martin Severin Jensen 1848 - 1927 |
Han bosatte sig i Landsbyen Neder-Vrigsted, omtrent midt i Kredsen. Derfra drog han omkring i Bjerre Herred, til Horsens, til Landsbyerne Ring og Føvling i Thyrsting Herred, hvor der boede nogle faa Metodistfamilier, ridende paa sin lille Hest, og overalt, hvor han kom, forkyndte han Evangeliet med Varme og Nidkærhed.
Halvandet Aar efter hans Komme til Kredsen blev Menigheden stiftet, det var i Efteraaret 1878, og P. M. S. Jensen blev dens første Forstander. Menigheden talte da 72 i fuldstændig Forening og 15 paa Prøve.
I de tre Aar, Jensen boede i Hornsyld-Kredsen, havde han en overordentlig god Tid, hvor mange Mennesker blev omvendt til Gud, og ikke faa blev tillagt Menigheden. Ved Jensens Afrejse i 1880 taltes der 86 Medlemmer og 6 Prøvemedlemmer, men en hel Del var, ogsaa i hans Tid, udvandret til Amerika.
I en Rejse-Korrespondance til „Missionsvennen“, Nr. 11—12 1880, skriver Superintendent Karl Schou bl. a.:
„Menigheden i Østeregnen, som denne Menighed gerne kaldes, har haft en god Fremgang, medens Jensen har virket der; dens Antal er blevet betydelig forøget, og dens aandelige Liv har efter alle Tegn at dømme haft en frodig Vækst. Sidste Aar byggedes der en Præstebolig op til Kapellet, hvilket har bebyrdet Menigheden noget med Gæld, men dog ikke mere, end at den har kunnet bære den, og den vil ogsaa uden stor Vanskelighed kunne afvikle den inden lang Tid.“Under Jensens Pastorat blev der begyndt Virksomhed i Horsens By. Med stor Nidkærhed virkede han for Sagens Fremme her, kraftig bistaaet af Vennerne i Hornsyld. Efter mange Besværligheder fik man lejet en Lejlighed paa Nørregade 161, som blev indrettet til Missionssal, og den 3. November 1878 toges den i Brug. Ved samme Lejlighed optoges 12 Venner fra Horsens og Omegn i Menigheden. En Maanedstid senere nød de for første Gang Nadveren sammen i deres eget Lokale.
I 1880 rejste Jensen og Pastor H. Hansen flyttede til Hornsyld og bosatte sig i den nybyggede Præstebolig.
Aaret efter — 1881 — indtræder en ny Situation for Hornsyld Menighed. Pastor Hansen flyttede, og Venneflokken i Horsens blev organiseret til en selvstændig Menighed, idet 18 Medlemmer blev overført fra Hornsyld. Pastor Eltzholtz blev Forstander for Horsens-Hornsyld Kreds med Bopæl i Horsens, og fra nu af er Hornsyld Menighed Anneks til Horsens; de første Par Aar med en Hjælper boende i Hornsyld, senere med de stedlige Lokalprædikanter som Hjælpere.
I disse Aar rejste en Mængde af Medlemmerne til Amerika, nogle søgte tilbage til Vejle Menighed, da det var nemmere for dem at komme til Kirke der, og efterhaanden svandt Medlemsskabet ind; og da Skriveren af disse Minder i 1890 overtog Menigheden, talte den næppe tredive Medlemmer.
Vennerne var blevet gamle de fleste af dem, og det var kun faa nye, der sluttede sig til, saa Forsamlingerne efterhaanden var blevet smaa. Under mit andet Pastorat fra 1903—08 forsøgte vi med en Række Missionsuger baade Efteraar og Vinter i Kapellet i Hornsyld, og det var ogsaa ret store Forsamlinger, der kom, saavel til dem som til Ugeaftens-Møderne om Vinteren.
Dette fortsattes i nogle Aar, og det saa en Tid ud, som den gamle Menighed skulde skyde nye Skud. Dette var særlig Tilfældet i Pastor Anton Christensens Tid. Da var nuværende Lægemissionær i Korea, Frk. Maren Bording, Oversøster paa Hornsyld Sygehus, og ikke faa Søstre fra Horsens og Hornsyld var Elever eller Gangpiger der, saa det hjalp jo godt paa Deltagelsen i Møderne i Kapellet, og paa Arbejdet i det hele taget.
Men det Hele var, som naar Lyset er ved at brænde ned i Stagen. Det kan blusse op nogle Gange, men tilsidst slukkes det. Saadan gik det her. Forsamlingerne blev mindre og mindre, da de gamle Venner ikke længere kunde gaa de lange Veje. Og da Kapellet efterhaanden blev noget forfaldent og trængte til en større Reparation, fandt man det klogest at sælge det og overføre de faa Medlemmer, der var tilbage, til Horsens Menighed.
Det var i Efteraaret 1918. Hornsyld Menigheds Saga havde Ende!
Kommentarer
Send en kommentar