Gå videre til hovedindholdet

Pastor L. C. Larsens Tilføjelser

Pastor Thaarup i Erindring - del 4:

Naar jeg ikke har sendt noget Bidrag til Pastor C. Thaarups Livshistorie, skyldes det den Omstændighed, at mit Forhold til Thaarup var saa personligt, at det netop af den Grund har været vanskeligt for mig at fortælle noget om det.

Efter at have gennemlæst, hvad der hidtil er skrevet i dette Skrift om den afdøde, kan jeg kun sige, at jeg bifalder det helt igennem, og at jeg intet har at føje til Thaarups Karakteristik.

Af personlige Meddelelser kan jeg tilføje, at Thaarup ved H. R. Bruuns Død overtog den lille Metodistskole, der var oprettet i Skebjerg for Metodistbørn paa Langeland. — Af gennemgribende Betydning for mig blev det, at Thaarup blev interesseret i mig og indbød mig til at bo hos sig for at modtage Undervisning.

Jeg var da optaget i hans Hjem fra Efteraaret 1881 til Juli 1884, først i Vejle og derefter i Svendborg. I Svendborg gik jeg paa den derværende Realskole. Skønt Thaarups Indtægter var beskedne, indbød han mig dog til at bo hos sig i denne Tid og beregnede sig ikke noget for Opholdet i det første Aar.

Han og hans Hustru gav mig et godt Hjem i disse Aar. Uden deres Elskværdighed vilde min Livsskæbne have formet sig ganske anderledes, end det nu blev Tilfældet. Der var ikke mange, der vilde have optaget en 14 Aars Bondedreng i sit Hjem i Forventning om, at han engang ad Aare kunde blive „nyttig til Tjenesten“.

Jeg har ikke kunnet gengælde dem denne Venlighed, men jeg tror, at dette deres Offer ikke er glemt af Gud.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...