Gå videre til hovedindholdet

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig

Bliv du hos mig, naar Natten stunder til,
og Mørket om mig snart sig sænke vil,
naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig,
du store Hjælper, bliv da nær hos mig.

Snart kan min korte Livsdag ebbe ud,
og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud,
alt om mig skifter og forandrer sig,
o, du, som ej forandres, bliv hos mig.

Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig,
kun du kan lede mig paa Livets Vej,
kun for dit Blod vil Satan vige bort,
bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort.

Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt,
i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt,
Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej,
naar du, o, Herre, bliver nær hos mig.

Naar Øjet brister, vis mig da dig selv,
lys mig og led mig over Dødens Elv,
Jorden forsvinder, Himlen aabner sig:
I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig.

H. F. Lyte / Anton Bast

Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar.

Salmen, der er en af de mest brugte i den engelsktalende Verden, blev skrevet af Pastor H. F. Lyte kort før dennes Død i 1847.

Pastor H. F. Lyte fødtes 1. Juni 1793. Allerede som Dreng oplevede han, hvorledes Livets Storme kom ind over Barndomshjemmet, idet Faderen forlod Hjemmet og overlod de to Sønner til Moderens Omsorg.

Dybt skuffet og fortvivlet døde Moderen kort Tid efter, men gode Mennesker traadte hjælpende til overfor Drengene, og i 1895, 22 Aar gammel, blev H. F. Lyte ordineret til Præst i den anglikanske Kirke.

Senere giftede han sig med en ung Kvinde, der tilhørte Metodistkirken.

Et Dødsfald i Vennekredsen gjorde et dybt Indtryk paa ham.

I Dødskampen laa Vennen, der var fortvivlet over, at han ikke havde givet Gud mere Raaderum i sit Liv, og gentog Gang paa Gang Ordene:

»O, bliv hos mig! O, bliv hos mig!«

Ved den Anledning blev Spiren lagt i Pastor Lyte til senere hen at skrive Salmen: »Abide with me!« — Bliv du hos mig, naar Natten stunder til.

Hans Helbred var ikke stærkt, og selv om han havde en god Tid i Fiskerlejet Brixham, maatte han flere Gange rejse til Sydfrankrig for at komme under et mildere Klima.

Den 4. September 1847 prædikede han forud for en saadan Tur ved en Nadvergudstjeneste, og Teksten var Apostlenes Bøn til Jesus:
»Bliv hos os, det er mod Aften, og Dagen hælder.« Luk. 24, 29. 
Samme Nat skrev han den Salme, som nu hele Verden synger: »Abide with me.«

Som Ordene formede sig, idet Pastor Lyte skrev Salmen, var det Spiren, der blev lagt ved Vennens Dødsleje, der nu foldede sig ud. Men Salmen var mere, den var ogsaa hans egen personlige Bøn, det var Forberedelsen til Døden, der indhentede ham et Par Maaneder senere d. 20. November 1847.

Pastor H. F. Lyte var ypperlig til at skrive Vers. Men hans stadige Bøn var, at Gud vilde give ham Naade og Visdom til at skrive en Salme, der maatte være til Velsignelse selv efter hans Død. Og det kan i Sandhed siges om denne.

Den var Kong Georg d. V’s Yndlingssalme, den retlinede Sygeplejerske, Edith Cavell, der af Tyskerne i forrige Verdenskrig blev dømt til Døden, sang paa Vej til Retterstedet Strofen:
»Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt!«
Soldaterne sang den under den frygtelige Evakuering fra Dunkirk, og i japanske Fængsler blev Teksten under sidste Verdenskrig spredt i al Hemmelighed.

I Westminster Abbey blev der ved Formiddagsgudstjenesten Søndag d. 16. November afsløret en Mindetavle som Nationens Tak til Pastor H. F. Lyte for den Velsignelse, Salmen har bragt utallige Mennesker indenfor alle Samfundslag.

Tavlen har faaet sin Plads under Mindetavlen for John og Charles Wesley.

Samme Søndag blev der afholdt særlige Takkegudstjenester, der blev transmitteret, og ved dem alle blev Salmen »Abide with me« sunget.

Fire Dage efter, altsaa Torsdag d. 20. November, blev Prinsesse Elisabeth gift i Westminster Abbey, og Bryllupshøjtideligheden blev efter Prinsessens personlige Ønske indledet med en anden af Lytes Salmer:
»Praise, my soul, the King of Heaven!«
Dette Valg var netop blevet truffet af Prinsessen for at markere, at Bryllupsdagen faldt paa 100 Aars Dagen for Pastor H. F. Lytes Død.

I sidste Verdenskrig fik en engelsk Undervandsbaad Maskinskade, da den befandt sig under Vandet i Nærheden af Helgoland. En grundig Undersøgelse blev iværksat, men det var umuligt at finde, hvad Aarsagen var. Hele Mandskabet samledes i Maskinrummet, man saa Faren lige ind i Øjnene, Døden vilde snart indhente dem alle.

For at lindre de sidste Øjeblikke uddeltes der Tabletter, for at man saa let som muligt kunde glide ind i Døden. Før det skete, var der en af Mandskabet, der spurgte, om man ikke maatte synge Salmen »Abide with me«.

Selvfølgelig blev Tilladelsen givet. Men da sker det mærkelige, at medens Salmen blev sunget, er der en Marinesoldat, der paa Grund af den tiltagende daarlige Luft falder besvimet om, men i Faldet kommer han til at ramme en Vægtstang paa Maskinen, og paa Grund af dette Tryk udløses en Mekanisme, der bevirker, at Maskinen saa smaat begynder at arbejde.

Længe varede det ikke, før alle Mand var paa hver sin Plads, Undervandsbaaden kom snart oven Vande igen, og alle blev frelst. Tilfældigt, siger en og anden, men for den, der tror paa Gud, er det et Bevis paa Guds underfulde Indgriben. Hvor Mennesker siger umuligt, der aabenbarer Gud sit muligt.

Bragt i Kristelig Talsmand, 28. november 1947

Lyt til salmen nedenfor: 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

Nekrolog: Tidligere missionær Maren Tirsgård (1984)

Det var med vemod, at vi, der har kendt Maren Tirsgård gennem mange år, modtog budskabet om, at hun var død den 12. oktober 1984, næsten 95 år gammel. Maren Tirsgård var et rigt begavet menneske med evner og kræfter ud over det almindelige, og disse gudgivne gaver blev brugt i et langt livs tjeneste. Kaldt af Gud: Lige fra barndomsårene havde Maren Tirsgård følt, at Gud kaldte på hende – og dette kald blev dybere og stærkere i de unge år. Men at skulle forlade hjem og familie – det var for meget for den unge Maren, og der gik derfor flere år, før hun kunne sige helt ja til Guds kald. Medvirkende hertil var ikke mindst et højskoleophold i 1914, hvor hun igennem pastor L. C. Larsens bibeltimer blev stærkt påvirket. Desuden indtraf der en begivenhed, som var en væsentlig årsag til, at den endelige beslutning blev taget. Agnes Bülow: I de år boede der i Vejle en ung sygeplejerske, Agnes Bülow (leder af Betaniaforeningens virksomhed i Vejle), som også gik med et kald til tjeneste. Hun blev ...