Gå videre til hovedindholdet

Frugten paa den anden Side Muren

Metodismen i Bjerre Herred - del 11

Af C. Nielsen

Det var kun en lille Flok, de Hornsyld Metodister; men det vil ikke sige, at de ikke havde nogen Betydning.

Hvis man den Gang vilde have spurgt Folk paa Egnen — spurgt den troende Distriktslæge, der færdedes vidt omkring, eller Gaardmanden, der havde de unge Metodister i Tjeneste, eller Husmanden og Arbejderen, der var Kammerat med eller Nabo til en Broder i Menigheden, spurgt dem om, hvad Metodismen egentlig var for noget, saa vilde de have svaret:

Metodisme! Det er alvorlig Kristendom! Det havde de lært af de Metodister, de kendte. Vel var der enkelte Undtagelser, men Undtagelsen stadfæster som bekendt Reglen. Og Menighedens Lys har ikke skinnet forgæves paa denne Egn.

Man kunde spørge, hvorfor en saa tilsyneladende livskraftig og velsignelsesrig Virksomhed ikke kunde vokse sig stedse større og stærkere. Og Svaret er naturligvis vanskeligt at give. Den egentlige Forklaring er vel den, at Virksomheden efterhaanden koncentrerede sig om Horsens By, hvor der jo var betydelig større Muligheder.

Her er Arbejdet da ogsaa fortsat i langt over 50 Aar, og kun Evigheden vil aabenbare, hvor mange Mennesker, der gennem Metodistprædikanternes Vidnesbyrd og Menighedens stille Liv er blevet vundet for Gud her i Byen.

Men derfor kunde Virksomheden jo godt været fortsat og udvidet ude paa Landet. Naar det alligevel ikke skete, saa er Grunden vel nærmest den store Emigration, der fandt Sted i Halvfjerdserne og Firserne; og de unge, der blev her i Landet, fik efterhaanden Hjem og Virksomhed andre Steder.

Saa var der ogsaa en hel Del af dem, der fik deres Vækkelse iblandt Metodisterne, der foretrak at blive, hvor de var, eller slutte sig til „Indre Mission“ eller andre Samfund. Kort sagt: Frugten kom til at hænge paa den anden Side Muren. Mennesker blev vakte i Skarevis, men Menigheden høstede ikke den Fordel heraf for Menighedslivet, som jo havde været naturligt og ønskeligt.

Men selv om vi ikke samfundsmæssigt set har faaet saa meget ud af vor Virksomhed, som ønskeligt kunde være, saa glæder vi os alligevel over, at Guds Rige vandt frem gennem Menneskers Omvendelse og Frelse.

Saa er Virksomheden jo ogsaa, som bemærket, fortsat i Horsens, og adskillige af Børnene fra de Tider, her er skildret, er forlængst blevet gode og virksomme Ledere og Medhjælpere her i Byen. Og Bevægelsen er gaaet videre til Aarhus og Silkeborg, som Horsens Menighed er Modermenighed til.

Som det blev skrevet af Menighedsforstanderen i „Kr. Talsmand“, da Hornsyld Kapel var blevet solgt, saaledes er det:

„Vore Kirkehuse kan blive gamle og Arbejdsmetoderne skifte med Tiderne; men selve Guds Kirke ældes aldrig, den staar, omend Taarnene falde. Derfor vil vi, selv om Hornsyld Kapel (og Hornsyld Menighed) nu kun tilhører Mindebogen, alligevel synge med Grundtvig:

Kirken den er et gammelt Hus, 
staar om end Taarnene falde;
Taarne fuldmange sank i Grus,
Klokker end kime og kalde, 
kalde paa gammel og paa ung, 
mest dog paa Sjælen træt og tung, 
syg for den evige Hvile!

Historisk Årsskrift for Metodistkirken i Danmark 1932

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...