Gå videre til hovedindholdet

Frugten paa den anden Side Muren

Metodismen i Bjerre Herred - del 11

Af C. Nielsen

Det var kun en lille Flok, de Hornsyld Metodister; men det vil ikke sige, at de ikke havde nogen Betydning.

Hvis man den Gang vilde have spurgt Folk paa Egnen — spurgt den troende Distriktslæge, der færdedes vidt omkring, eller Gaardmanden, der havde de unge Metodister i Tjeneste, eller Husmanden og Arbejderen, der var Kammerat med eller Nabo til en Broder i Menigheden, spurgt dem om, hvad Metodismen egentlig var for noget, saa vilde de have svaret:

Metodisme! Det er alvorlig Kristendom! Det havde de lært af de Metodister, de kendte. Vel var der enkelte Undtagelser, men Undtagelsen stadfæster som bekendt Reglen. Og Menighedens Lys har ikke skinnet forgæves paa denne Egn.

Man kunde spørge, hvorfor en saa tilsyneladende livskraftig og velsignelsesrig Virksomhed ikke kunde vokse sig stedse større og stærkere. Og Svaret er naturligvis vanskeligt at give. Den egentlige Forklaring er vel den, at Virksomheden efterhaanden koncentrerede sig om Horsens By, hvor der jo var betydelig større Muligheder.

Her er Arbejdet da ogsaa fortsat i langt over 50 Aar, og kun Evigheden vil aabenbare, hvor mange Mennesker, der gennem Metodistprædikanternes Vidnesbyrd og Menighedens stille Liv er blevet vundet for Gud her i Byen.

Men derfor kunde Virksomheden jo godt været fortsat og udvidet ude paa Landet. Naar det alligevel ikke skete, saa er Grunden vel nærmest den store Emigration, der fandt Sted i Halvfjerdserne og Firserne; og de unge, der blev her i Landet, fik efterhaanden Hjem og Virksomhed andre Steder.

Saa var der ogsaa en hel Del af dem, der fik deres Vækkelse iblandt Metodisterne, der foretrak at blive, hvor de var, eller slutte sig til „Indre Mission“ eller andre Samfund. Kort sagt: Frugten kom til at hænge paa den anden Side Muren. Mennesker blev vakte i Skarevis, men Menigheden høstede ikke den Fordel heraf for Menighedslivet, som jo havde været naturligt og ønskeligt.

Men selv om vi ikke samfundsmæssigt set har faaet saa meget ud af vor Virksomhed, som ønskeligt kunde være, saa glæder vi os alligevel over, at Guds Rige vandt frem gennem Menneskers Omvendelse og Frelse.

Saa er Virksomheden jo ogsaa, som bemærket, fortsat i Horsens, og adskillige af Børnene fra de Tider, her er skildret, er forlængst blevet gode og virksomme Ledere og Medhjælpere her i Byen. Og Bevægelsen er gaaet videre til Aarhus og Silkeborg, som Horsens Menighed er Modermenighed til.

Som det blev skrevet af Menighedsforstanderen i „Kr. Talsmand“, da Hornsyld Kapel var blevet solgt, saaledes er det:

„Vore Kirkehuse kan blive gamle og Arbejdsmetoderne skifte med Tiderne; men selve Guds Kirke ældes aldrig, den staar, omend Taarnene falde. Derfor vil vi, selv om Hornsyld Kapel (og Hornsyld Menighed) nu kun tilhører Mindebogen, alligevel synge med Grundtvig:

Kirken den er et gammelt Hus, 
staar om end Taarnene falde;
Taarne fuldmange sank i Grus,
Klokker end kime og kalde, 
kalde paa gammel og paa ung, 
mest dog paa Sjælen træt og tung, 
syg for den evige Hvile!

Historisk Årsskrift for Metodistkirken i Danmark 1932

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...

Nekrolog: Tidligere missionær Maren Tirsgård (1984)

Det var med vemod, at vi, der har kendt Maren Tirsgård gennem mange år, modtog budskabet om, at hun var død den 12. oktober 1984, næsten 95 år gammel. Maren Tirsgård var et rigt begavet menneske med evner og kræfter ud over det almindelige, og disse gudgivne gaver blev brugt i et langt livs tjeneste. Kaldt af Gud: Lige fra barndomsårene havde Maren Tirsgård følt, at Gud kaldte på hende – og dette kald blev dybere og stærkere i de unge år. Men at skulle forlade hjem og familie – det var for meget for den unge Maren, og der gik derfor flere år, før hun kunne sige helt ja til Guds kald. Medvirkende hertil var ikke mindst et højskoleophold i 1914, hvor hun igennem pastor L. C. Larsens bibeltimer blev stærkt påvirket. Desuden indtraf der en begivenhed, som var en væsentlig årsag til, at den endelige beslutning blev taget. Agnes Bülow: I de år boede der i Vejle en ung sygeplejerske, Agnes Bülow (leder af Betaniaforeningens virksomhed i Vejle), som også gik med et kald til tjeneste. Hun blev ...