Gå videre til hovedindholdet

Paa Husbesøg

Metodismen i Bjerre Herred - del 10 


Af C. Nielsen

Nedenstaaende er Uddrag af en Korrespondance, jeg i sin Tid (1908) skrev til „Kristelig Talsmand“ om Menighedsforstanderens Færden i sin lille Anneks-Menighed. Det kunde maaske have sin Betydning at faa det med i denne Skildring. Billedet kunde maaske blive endnu en lille Kende klarere derved.
„En Gang imellem maa Forstanderen paa Husbesøg i sin lille Menighed. Om Sommeren gaar det forholdsvis let pr. Hjul; om Vinteren maa han som Regel benytte „Apostlenes Heste“.
Denne Gang begynder vi paa Hyrup Mark, ikke langt fra Vejle Fjord. Her bor Hans Bollesen og Hustru. De kommer meget sjældent til Kapellet i Hornsyld; Vejen er lang og de er gamle, og tilmed er Hustruen meget svagelig. Men de er tilfredse i deres Stilling og glæder sig til Hjemmet heroventil.
Naar Forstanderen af og til faar Tid til at kigge indenfor, holdes der en lille Gudstjeneste, stundom i Forbindelse med Herrens Nadvere, og da kendes det, at hvor to eller tre samles i Jesu Navn, der er han midt iblandt tilstede. Hans Bollesen har i mange Aar været Formaner og Klasseleder, men nu kan han ikke mere.
Fem Minutters Gang herfra bor Br. Thomas Nielsen og Hustru. De er endnu, skønt ikke helt unge, istand til at søge deres Opbyggelse i Kapellet. De har to Timers Gang hen og to Timers Gang hjem, og dog er der ikke ret mange Søndage i Aaret, uden at én af dem er i Hornsyld, og ret ofte kommer vor Broder ogsaa til Aftenforsamlingerne.
Det gør godt at faa lidt at styrke sig paa efter den temmelig lange Vej, og Br. Nielsens „Torsk fra Vejlefjord“ smager fortræffeligt.
Eftermiddagskaffen nydes en lille Times Gang herfra hos Jens Andersens paa Hyrup Mark. Gamle Jens Andersen er snart 82 Aar, og dog ser vi ham af og til i Kapellet. Men det kniber nok alligevel med at komme, særlig fordi Øjnene ikke er gode, og som Regel maa hans Hustru, der er en Del yngre, gaa alene. Dog, Herren er hos dem i Hjemmet, og de har, ligesom alle vore Venner herude, den Glæde at se deres Børn med paa Herrens Vej.
Vrigsted Mølle, 1906
Som Regel plejer Turen herfra at gaa til Vrigsted, hvor Niels Pedersen (Fynbo) bor; denne Gang kan det imidlertid ikke lade sig gøre. Der er blevet noget tomt i Niels Fynbos Hjem, siden hans kære Karen Marie for snart et Aar siden vandrede herfra.
Hun var en god Hustru og Moder, en god Kvinde, som ikke blot i Hjemmet, men hvorsomhelst hun færdedes, bar Vidne om det Liv, Vorherre havde givet hende ved Troen. Og dette hendes Vidnesbyrd var ikke forgæves. — —
I Breth bor Menighedens næstældste Medlem, gamle Stine Bødker, der nylig er fyldt 81 Aar. Hun har ikke været i Menighedens Forsamling i flere Aar, da hun er svagelig. Det er hende derfor en særlig stor Glæde, naar hendes Præst af og til kigger indenfor hos hende; saa har hun en hel Del at fortælle, og ofte om de gamle Tider, da hun havde sit Hus fyldt af Folk, der kom til Møderne. Men hun følger ogsaa godt med i de nyere Begivenheder, og trods sine ringe Kaar maa hun holde „Talsmanden“; den samt Bibelen og Salmebogen er hendes Trøst.
Vi læser Romerbrevets 8. Kapitel med hinanden, og medens jeg læser, følger hun med; hun kan det udenad. Og hvor meget af Skriften mon hun ikke kan trods sine 81! Efter Læsningen nyder hun Herrens Nadvere; det er en højtidelig Stund, som hun glæder sig ved at tænke tilbage paa i lange Tider.
Naar hun saa ved Afskeden trykker ens Haand i begge sine og siger: „Hu, ha, hwo’ æ a da glad, at Di kom,“ saa føler man, at her er noget af Lønnen for ens Gerning, den Løn, der ikke opgives til Ligningskommissionen, men som dog har stor Betydning for en Ordets Tjener.
I Breth tjener et Par af vore unge Folk i Hans Madsens Gaard; de har her ikke blot en god Tjeneste, men et godt Hjem. Dér maa jeg ogsaa gerne ind. Denne Gang var det et Sorgens Budskab, der mødte mig. Manden, en kraftig Mand paa 61 Aar, var kaldet bort efter kun to Dages Sygeleje. Da han laa paa sit yderste, sagde han til sin Hustru og til Lægen: „Er det ikke saadan, der staar: „Jesu Kristi Guds Søns Blod renser os fra al Synd?“ De bekræftede begge, at saadan stod der, og paa det sov han hen. Hvor velsignet at vandre herfra rentoet i Lammets Blod!
Endnu en to, tre andre af Menighedens Venner i Breth besøges, og saa er det blevet saa sent paa Dagen, at jeg maa skynde mig til Møde i Hornsyld Kapel.

Stundom, naar jeg er paa denne Egn, gaar Turen op over Kauben Mark, hvor Jens Hornbæk, ogsaa kaldet Jens Smed boede i sin Tid. Denne herlige, gamle Broder har Herren taget til sig for flere Aar siden. Hans Hustru og Datter Andrea rejste for et Par Aar siden til Amerika.
Jeg ser aldrig det lille, beskedne Hus med Smedien uden at tænke paa, da jeg første Gang var her paa Egnen som Forstander (1890—92); da logerede jeg ofte hos dem. Da havde de deres Carl, en prægtig, opvakt Dreng; han gik til Forberedelse hos mig, men blev syg og laa i lang Tid, og døde saa tilsidst glad i Herren. Der er sikkert adskillige her paa Egnen, der mindes ham med Glæde og Tak for det Vidnesbyrd, han aflagde paa sit lange Sygeleje.
I Hornsyld bor gamle Mine, vor Kirkekone, den eneste Metodist i Byen, hvis der da ikke ligger nogen paa Byens Sygehus, hvad jævnlig har hændet i de senere Aar; for Tiden har vi en ung Søster der. Gamle Mine har siddet „ved Dørtærskelen i Guds Hus“ i det meste af en Menneskealder; men Legemet er svagt nu, og hun er træt og længes mod Hjemmet. Men Folk er gode ved hende.
Og som man siger: „Naar det regner paa Præsten o. s. v.“ — saaledes kan det siges her, kun i omvendt Forhold. Her regner det paa Mine, og saa drypper det paa Mines Præst. For hendes Skyld er mange Hjem lukket op i Hornsyld for mig, og jeg behøver aldrig at savne Nattelogi, naar jeg er derude.“
Saa langt Korrespondancen.

Til andre Tider var der andre Venner at besøge. Rundt omkring og langt borte boede de: I S. Aldum, Stenderup, Bjerre, Juelsminde, Barrit, ja helt nede i Stovby Skov og Fakkegrav ved Vejlefjord. Og hvor jeg mødtes med dem, der delte vi Guds Ord med hverandre og havde gerne en lille Bønnestund sammen, og altid erfarede vi Sandheden af Jesu Ord: „Hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.“ (Math. 18,20).

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...