Metodisthistorisk Selskab

Hvorledes skal jeg møde og favne dig, min skat? Du skønne morgenrøde mod al min jammers nat! Min Jesus, sig, hvorledes mit arme hjerte skal opsmykkes og beredes dig til en brudesal! Dit Sion palmer svinger til evig sejers tegn, og frydens tone klinger i nådens blide egn; mit hjerte dig til ære skal grønnes som en skov, og alt mit liv skal være din kærlighed til lov. Jeg lå i bånd og fængsel, da førte du mig ud; jeg stod i spot og trængsel, da tog du mig til brud; for mig at få ophøjet du bar min skam og brøst; hvad du så tungt har pløjet, er mig en evig høst. Ej andet fra dit rige har draget dig herned end din den uden lige grundløse kærlighed. Da jeg i mørkets sæde og Satans rige sad, da kom du selv, min glæde, og gjorde mig så glad. Kom, bange sjæl, at skrive dig det i hjertet ind, lad denne glæde blive i hjerte, sjæl og sind: at hjælpen er til stede, at Jesus selv er her, han vil dig trøste, glæde og altid have kær! Du skal ej heller kl...

Det er adventtid nu. Men mon vi rigtig tænker over, hvad advent betyder? Det er et latinsk ord og betyder »komme«, og der tænkes i denne forbindelse altså på Jesu komme, på julen. Allerede i det 5. århundrede indførtes advent i den kristne kirke. Det skulle altså være en forberedelsestid før julen, og man gjorde meget ud af den tid. Det kan jo ikke siges, at vi ikke forbereder os til julen. Skønt vi kun endnu er i november, da disse linier skrives, møder man »jul« alle vegne, og travlheden er begyndt. Den synes at begynde tidligere år for år. Og senere tager den til, så det tilsidst går i et forrygende tempo. Jo, menneskene forbereder sig rigtignok tit julen. Men forbereder vi os til Jesu komme? Bereder vi vore hjerter for en højtid, der er mere end god mad, lys og glimmer? Nej, det synes, som om julens sande højtid, evangeliet om Jesus, ordet, der blev kød og tog bolig iblandt os, drukner i materialisme og selvoptagethed, og denne ånd er trængt dybt ind i menighedens hjerte. ...

Evangeliet kommer til os med al dets føn og karskhed. Det taler til os i enhver situation, i hvilken vi kæmper og lever. »Et evangelium, som kommer i generelle vendinger uden at henvende sig til vort liv, vor kamp, vor angst, vor glæde, vore forhåbninger, vor desperation er dømt til at være uden virkninger. Derfor må vi gøre mere end blot gentage bibelske vendinger. Vi må anvende kraften i dette ord for den situation, som vi nødvendigvis lever i.« Sådan har Allan Boesak fra Sydafrika sagt. Det er ord, vi kan lære noget af. Altså: ikke bare gentage bibelske vendinger, men anvende kraften i Ordet - ind i vore aktuelle situationer. Det er evangeliets hensigt. Floskeltid Adventstiden er kommet. Jeg fristes til at sige den kirkelige floskeltid. For det bliver den meget, meget nemt. Alle gode og velmente ønsker om »fred«, »glæde«, og vendinger med disse ord, kan så alt for let blive tomme sprogblomster. Da kom den tanke: hvordan mon vor Herre oplever vor floskel-plabren? Træ...

Advent, Mark. 13:33-37 Med adventstiden indledes et nyt kirkeår. I denne tid forbereder vi Jesu komme - ikke blot hans fødsel i julen, men også Jesu genkomst. Derfor er adventstiden ikke i kirkelig forstand en hyggelig før-julefest. Fra gammel tid har advent den lilla bodsfarve og den alvorlige tone fælles med påskens forberedelsestid - fasten. Adventstiden er til selvransagelse -både som kristen og som kirke. Vi skal bruge tiden til at se vort liv i lyset af Jesu genkomst. Jesus forberedte sine disciple på, at han ville komme tilbage, sådan som han forberedte dem på, at han skulle forlade dem. Han fortalte om kommende trængsler og forfølgelser, om frafald og falske profeter. I det hele taget blev det ikke skjult for dem, at det ville blive svært både at være til og at være kristen. Alligevel må de ikke give op - men holde ud, Jesus kommer! Jesus fortæller dem en lignelse om husherren, der drager udenlands og i sit fravær overdrager huset til sine tjenere. Alle fik opgaver og...