Gå videre til hovedindholdet

Til pressekonference med den nye biskop dr. Ole Borgen

Vort nye biskoppar, dr. Ole Borgen med frue,
under centralkonferencen i Jerusalemskirken.
Kun kort tid efter, at vor biskop var blevet præsenteret for Centralkonferencen, var han sammen med sin søde frue i »Krydsild« til pressekonferencen i Jerusalemskirkens ungdomssal. Her gengives nogle af spørgsmålene og svarene.

Dette med valg på livstid eller begrænset tid, hvad er biskoppens syn på dette?

Det var heldigvis ikke mig, der afgjorde dette. Begge dele kan have sin berettigelse, men en periode på f. eks. 4 år ef for lidt. Der må findes en vis kontinuitet, det er bedst både for manden og for kirken.

Har biskoppen noget program for kirken i Norden?

Det er ikke let at svare på dette, når jeg i går fik at vide, at det skulle være mit fremtidige arbejde. Jeg havde nok med at pakke kuffert. (Biskopparret ankom til Kastrup lørdag den 26. sept. kl. 00,15). Vi må bekymre os mindre om det med os selv som kirke (jeg kan godt sige kirker), vi må koncentrere os om det, som er kirkens mission og opgave. Vi må repræsentere det specifikt kvalitative, som Gud giver os.

På hvilket område mener biskoppen, at samarbejdet mellem Metodister i Norden kan blive mest frugtbart?

Jeg tror, vi må finde vor mission, og det må vi gøre sammen. I stedet for at lægge eftertrykket på det, som skiller os, må vi lægge trykket på det, vi har fælles. Vi har et organisatorisk fællesskab, og vi må søge at fylde dette med et positivt indhold. En rigere og dybere indsats for den Herre og Mester, vi hævder at tjene. Vi må samle os om Jesus Kristus vor Herre og den mission, han har givet os.

Tænker De at flytte biskopkontoret fra Stockholm?


Nej.

Har biskoppen noget budskab til Nordens Metodister?

Jeg har vel givet svar på dette allerede, og jeg tror, at det, som konferencen her siger, taler mere, end hvad jeg siger. Jeg tror, at om kirken skal fornyes, må den fornyes indefra. Det må baseres på det, som kristendommen har, og som ingen anden organisation har, en levende forbindelse med en levende Herre, som er med til at fylde livet med et levende indhold.

På et spørgsmål om struktur, om forandring af sprogbrug, gudstjenesteform o. a. sagde Ole Borgen bl. a.:

Metoden kan hindre arbejdet, og i den grad skal vi justere det, men det kan ikke erstatte det, som er kirkens virkelige inderste væsen. Og det er der, jeg tror, vi har været ude på fejl grundlag.

På spørgsmålet »Hvem skriver kirkens dagsorden?« opstod der en lille pause, som om biskop Borgen nøje ville overveje svaret, og så lød det kort, men med overbevisning.

GUD!

Biskoppen udtalte også, at han glædede sig til samarbejdet med ungdommen. Han sagde, at de unge sikkert søgte det samme som de ældre søger, nemlig en dybere og rigere mening i livet, og den findes kun hos Jesus.

Det sidste spørgsmål blev rette til fru Borgen og lød: Hvordan føles det at være bispinde?

Ikke ret stor forskel fra i går til i dag. Jeg føler mig ganske lille, og det gjorde jeg også den første gang, vi fik en kirke. Må Gud give, at jeg kan være et eksempel og gå den vej, som han vil, at jeg skal vandre.

Fru Borgen udtrykte deres fælles glæde og taknemlighed for den varme modtagelse, de havde fået, og for den opgave de følte, at Gud og kirken havde sat dem til.

Bragt i Kristelig Talsmand, 9. oktober 1970

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...