Til pressekonference med den nye biskop dr. Ole Borgen

Vort nye biskoppar, dr. Ole Borgen med frue,
under centralkonferencen i Jerusalemskirken.

Kun kort tid efter, at vor biskop var blevet præsenteret for Centralkonferencen, var han sammen med sin søde frue i »Krydsild« til pressekonferencen i Jerusalemskirkens ungdomssal. Her gengives nogle af spørgsmålene og svarene.

Dette med valg på livstid eller begrænset tid, hvad er biskoppens syn på dette?

Det var heldigvis ikke mig, der afgjorde dette. Begge dele kan have sin berettigelse, men en periode på f. eks. 4 år ef for lidt. Der må findes en vis kontinuitet, det er bedst både for manden og for kirken.

Har biskoppen noget program for kirken i Norden?

Det er ikke let at svare på dette, når jeg i går fik at vide, at det skulle være mit fremtidige arbejde. Jeg havde nok med at pakke kuffert. (Biskopparret ankom til Kastrup lørdag den 26. sept. kl. 00,15). Vi må bekymre os mindre om det med os selv som kirke (jeg kan godt sige kirker), vi må koncentrere os om det, som er kirkens mission og opgave. Vi må repræsentere det specifikt kvalitative, som Gud giver os.

På hvilket område mener biskoppen, at samarbejdet mellem Metodister i Norden kan blive mest frugtbart?

Jeg tror, vi må finde vor mission, og det må vi gøre sammen. I stedet for at lægge eftertrykket på det, som skiller os, må vi lægge trykket på det, vi har fælles. Vi har et organisatorisk fællesskab, og vi må søge at fylde dette med et positivt indhold. En rigere og dybere indsats for den Herre og Mester, vi hævder at tjene. Vi må samle os om Jesus Kristus vor Herre og den mission, han har givet os.

Tænker De at flytte biskopkontoret fra Stockholm?

Nej.

Har biskoppen noget budskab til Nordens Metodister?

Jeg har vel givet svar på dette allerede, og jeg tror, at det, som konferencen her siger, taler mere, end hvad jeg siger. Jeg tror, at om kirken skal fornyes, må den fornyes indefra. Det må baseres på det, som kristendommen har, og som ingen anden organisation har, en levende forbindelse med en levende Herre, som er med til at fylde livet med et levende indhold.

På et spørgsmål om struktur, om forandring af sprogbrug, gudstjenesteform o. a. sagde Ole Borgen bl. a.:

Metoden kan hindre arbejdet, og i den grad skal vi justere det, men det kan ikke erstatte det, som er kirkens virkelige inderste væsen. Og det er der, jeg tror, vi har været ude på fejl grundlag.

På spørgsmålet »Hvem skriver kirkens dagsorden?« opstod der en lille pause, som om biskop Borgen nøje ville overveje svaret, og så lød det kort, men med overbevisning.

GUD!

Biskoppen udtalte også, at han glædede sig til samarbejdet med ungdommen. Han sagde, at de unge sikkert søgte det samme som de ældre søger, nemlig en dybere og rigere mening i livet, og den findes kun hos Jesus.

Det sidste spørgsmål blev rette til fru Borgen og lød: Hvordan føles det at være bispinde?

Ikke ret stor forskel fra i går til i dag. Jeg føler mig ganske lille, og det gjorde jeg også den første gang, vi fik en kirke. Må Gud give, at jeg kan være et eksempel og gå den vej, som han vil, at jeg skal vandre.

Fru Borgen udtrykte deres fælles glæde og taknemlighed for den varme modtagelse, de havde fået, og for den opgave de følte, at Gud og kirken havde sat dem til.

Bragt i Kristelig Talsmand, 9. oktober 1970