Gå videre til hovedindholdet

Resolution vedtaget på centralkonferencen i København

Til The Secretary of International Affairs Salisbury, Rhodesia.

Repræsentanter for Den forenede Metodistkirke i Norden: Danmark, Finland, Norge og Sverige, samlet til centralkonference i København den 24.-27. september 1970, er blevet gjort bekendt med de vanskeligheder, som kirken i Rhodesia befinder sig i på grund af de politiske vedtagelser, som THE LAND TENURE ACT og reduseret støtte til skolevæsenet.

Gennem international presse og de nordiske medarbejdere i Den forenede Metodistkirke i Rhodesia er vi også blevet underrettet om, at biskop Abel T. Muzorewa nu har fået forbud mod at besøge The Tribal Trust Land. Vi er chokeret over dette overgreb.

Det har altid ligget metodistkirken på sinde at være en opbyggende kraft i Rhodesia. Gennem skole- og lægearbejde har vi forsøgt at bevise dette. Vi må antage, at det også er i enhver stats interesse at forene de bestræbelser, som fremmer hele folkets velfærd.

Gennem aktionen mod biskop Muzorewa, og de tidligere nævnte vedtagelser, som lammer kirkens funktioner, afskærer staten sig positive hjælpekilder. Det, som sker i Rhodesia nu, strider også mod almen enerkendt princip for menneskerettigheder.

Vi vil på Den forenede Metodistkirkes vegne på det stærkeste protestere mod de vedtagelser, som er sat i gang. Vi henstiller til landets myndigheder at revidere sin politik, når det gælder The Land Tenure Act og støtte til skolevæsenet og snarest træffe foranstaltning til at ophæve restriktioner mod kirkens leder, biskop Abel T. Muzorewa.

Vi opfatter det, som er sket, som en krænkelse af den verdensvide metodistkirke og den kristne kirke iøvrigt. Samtidig som det svækker republikken Rhodesias internationale anseelse.

Bragt i Kristelig Talsmand, 3. oktober 1970

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...