Gå videre til hovedindholdet

Konferencens første møde med det nye bispepar

Biskop Ole Borgen hilste centralkonferencen i en bevæget og kort tale:
— Trods forskellige meninger er det Kristi kærlighed, som binder os sammen. I det nye samarbejde må vi tænke på John Wesley's ord »I har kun en ting at gøre, at frelse sjæle«.
Centralkonferencen havde mange store øjeblikke. Et af dem oplevede deltagerne lørdag formiddag, da man første gang skulle hilse på den nyvalgte biskop og hans frue.

Biskop Ole Borgen og frue var ankommet til København natten til lørdag med fly fra Geneve kl. 00.15. Selv om ankomsten ikke var blevet annonceret, var der dog mødt en stor repræsentation frem i Kastrup lufthavn for at tage imod, og der var hjertelige og store smil fra begge sider.

Tre biskopper ledsagede det nye bispepar
Men den officielle modtagelse skete den efterfølgende formiddag. Biskop Friedrich Wunderlich indledede sessionen kl. 11 og kaldte konferencen til samling. Derpå bad han biskopperne Franz Schafer, Ernst Sommer og Armin Härtel om at hente og ledsage det nye bispepar ind til konferencen, hvor den store forsamling, der fyldte hele kirken, rejste sig til velkomst.

Biskop Wunderlich ønskede biskop Ole Borgen hjerteligt velkommen til en solbeskinnet konference, som nok havde båret præg af stærkt forskellige meninger og opfattelser, og biskoppen fortsatte:
— Det er en stor glæde for mig at kunne forsikre dig for, at du har hele den samlede konference bag dig. Det er en utrolig lykke for en biskop at vide, at et samlet folk, en samlet konference står bag én. Jeg vil gerne lykønske dig med den konference, du nu er blevet leder af. Jeg har personligt været glad for de nordiske konferencer og vil gerne her understrege min taknemlighed over den saglige og kærlige ånd, som jeg har fået en så stærk fornemmelse af her i de fem årskonferencer.
Derpå hilste biskopsrådets repræsentant, biskop Gerald Kennedy, den nye biskop. Han sagde, at han så ofte under sin tre ugers rejse i de skandinaviske lande havde hørt Ole Borgens navn i forbindelse med biskopsvalget, så han ville være blevet meget forbavset, om en anden var blevet valgt. Biskop Kennedy udtrykte i sin hilsen bl. a.:
— Denne centralkonference har brug for en ung mand, en stor mand. For hvert gram ære, som følger med biskopsembedet, er der et pund ansvar. Men fællesskabet blandt kirkens biskopper — og for din kone blandt vore hustruer — hører med til det vidunderligste, jeg kender.
Vi må udfore opgaverne i fællesskab
Biskop Ole Borgen hilste derefter i en bevæget og kort tale den konference, som havde valgt ham til at lede Metodistkirken i Norden:
— Trods alle forskellige meninger om sager og problemer er det Kristi kærlighed, som binder os sammen. Når vi nu går ind i det nye samarbejde, må vi tænke på John Wesleys ord: »I har kun een ting at gøre — at frelse sjæle«. Hvad så med den verden, som ligger udenfor vore kredse? Har vi noget ansvar for dem? Ja, Wesley sagde én ting mere: »I skal sprede hellighed«. Og det hører også med til vor opgave i dag.
Således som Aron og Hur støttede Moses’ arme, da han stod på klippen og så Israel i kamp, føler jeg i denne stund, at jeg har behov for støtte. Opgaverne som ligger foran er ikke for en enkelt mand. Det er en opgave, vi må udføre i fællesskab.

Biskop Borgen bad forsamlingen synge med på salmen »Et kald du gav mig, Gud«.

Biskoppens frue, fru Martha Borgen, hilstes blandt andet med en buket blomster, der overraktes af biskoppens sekretær, frk. Berit Karlsson. Også bispefruerne Wunderlich og Hagen fremstilledes for konferencen. Biskop Wunderlich overlod derpå konferencens ledelse til biskop Borgen.

Henning Bjerno.

Bragt i Kristelig Talsmand, 9. oktober 1970

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...