Gå videre til hovedindholdet

Dagen der har to formål

Vejle har en egen klang i dansk metodismes historie. Det var her, kirken fik sit første fodfæste udenfor København i 1859.

Og det var i Vejle, at den danske metodistungdom organiserede sig i 1892.

Det var også her, vort børnehjemarbejde fik sin start i 1905. Lad os også tilføje, at ingen by udenfor København har haft så mange børnehjemsprojekter som her.

Den første spæde begyndelse fandt sine rammer i det lille Marielund i Vejles Søndermark. Her havde man gennem slægter haft ko og hest på stald og dyrket sine marker. Og børnehjemmet havde da også i mange år både ko og hest og andre tril landbrug hørende dyr.

I 1914 byggedes den nuværende hovedbygning med den gamle bygning som anneks, hvor de mindre børn skulle holde til. Senere fulgte optagelseshjemmet Skovbakken, og endelig i 1943 åbnede det nuværende spædbørnehjem sine døre til afløsning af småbørnsafdelingen i det gamle Marielund. Et glorværdigt kapitel i vort børneforsorgsarbejde!

Den 17. september er det 65 år siden, det første lille primitive hjem blev indviet. 65 år er noget af et kantet tal, og det lyder ærlig talt noget anstrængt at tale om jubilæum. Der ville vel heller næppe være gjort noget særligt ud af dagen, om ikke noget af en begivenhed vil blive knyttet til den.

Den lille hyggelige bygning, der efterhånden har fået mange år på bagen, har i løbet af det sidste årstid fået en ansigtsløftning og en omfattende modernisering og istandsættelse indendørs, så den næppe er til at kende igen. Her er der plads til noget af personalet og en del større børn.

Forstander Niels Knudsen og hustru glæder sig til både at fejre 65 årsdagen og indvielsen af det »nye« gamle hjem, der påny kommer til ære og værdighed og kan aflaste noget af »presset« i hovedbygningen.

Og for den, der har en lille smule sans for historie, er det ikke uden interesse, at det gamle hus i Søndermarken igen kan tages i brug og fortælle mennesker i dag og i morgen, at det var her, det begyndte.

Men mere om dagen senere.  

N. M.

Bragt i Kristelig Talsmand, 11. september 1970

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...