 |
| Biskop Friedrich Wunderlich og pastor Erik Kyst (tolk). |
Mange havde set frem til centralkonferencen med stor forventning og spænding. Man ventede at de afgørelser, der skulle træffes, ville få betydning for vor kirke på mange områder.
Efter at de organisatoriske spørgsmål var klaret, var det store spørgsmål:
BISKOPSVALGET
Fra en gruppe nordmænd fremkom forslaget om, at man skulle udsætte valget til 1972, men på afstemning fastslog konferencen, at den var beredt til at vælge en ny biskop i år.
Det næste spørgsmål var, om den nye biskop skulle vælges på livstid eller på åremål.
Også her viste det sig, at der var bred enighed om, at biskoppen skulle vælges for livstid. Den spændende afgørelse var nu, hvem der skulle være vor nye biskop, og hvor mange valgomgange der skulle til.
Allerede første stemmeafgivning, som blev foretaget uden nomination, viste en klar tendens, og vi kunne så småt begynde at gætte, hvem der skulle indtage vor kirkes lederstilling. For at blive valgt skulle der afgives mindst 33 stemmer på en person. Det blev som bekendt, når dette læses, dr. Ole Borgen, som blev valgt med 38 stemmer, efter kun to valgomgange. Det vides, at dr. Bergen blev meget overrasket og glad for denne afgørelse.
PRESSEKONFERENCE
Lørdag middag havde nogle af os deltagere anledning til at være sammen med vor nye biskop ved en pressekonference i Jerusalemskirken, hvor spørgsmålene med mange ulige indhold haglede ned over vort »offer«.
Det, som fru Borgen udtalte på spørgsmålet om, hvordan det føltes at være biskopsfrue, tror jeg er dækkende karakteristik af vort nye biskopspar. Hun sagde:
»Jeg føler mig lille, men er meget glad for den opgave, Gud og I har kaldet os til«.Biskoppen udtalte, at han gerne ville lytte til ungdommen, og håbede, at man i hele kirken kunne finde sammen i et positivt samarbejde. Jeg tror også, at det kan siges om vor biskop, at han er metodistisk forankret, idet han udtalte, at den personlige frelsesoplevelse måtte komme stærkt frem i lyset.
VOR TEOLOGISKE SKOLE
Var der glæde at spore i afgørelsen af biskopsvalget, må det siges, at det var med sorg i manges hjerter, man omtalte vor teologiske skole. Norge har valgt en anden og mere offentlig anerkendt uddannelse, og derfor er samarbejdet om Øverås som nordisk skole ophørt. Hele spørgsmålet om præsteuddannelse står nu åben for de andre lande, men vil i nærmeste fremtid blive forsøgt løst.
ÅNDELIG FORNYELSE
Et af de tema der kom stærkt frem, var spørgsmålet om åndelig fornyelse. Rolf Moster, Norge, foranledigede, at der bliver udsendt et opråb til oplæsning i alle de nordiske menigheder. Og det er vort håb, at dette kan blive begyndelsen til mange nye veje til nordisk samarbejde.
K.B.J.
Bragt i Kristelig Talsmand, 2. oktober 1970
Kommentarer
Send en kommentar