Gå videre til hovedindholdet

Glimt fra Centralkonferencen 1970

Biskop Friedrich Wunderlich
og pastor Erik Kyst (tolk).
ÅBNINGSMØDET
Mange havde set frem til centralkonferencen med stor forventning og spænding. Man ventede at de afgørelser, der skulle træffes, ville få betydning for vor kirke på mange områder.

Efter at de organisatoriske spørgsmål var klaret, var det store spørgsmål:

BISKOPSVALGET

Fra en gruppe nordmænd fremkom forslaget om, at man skulle udsætte valget til 1972, men på afstemning fastslog konferencen, at den var beredt til at vælge en ny biskop i år.

Det næste spørgsmål var, om den nye biskop skulle vælges på livstid eller på åremål.

Også her viste det sig, at der var bred enighed om, at biskoppen skulle vælges for livstid. Den spændende afgørelse var nu, hvem der skulle være vor nye biskop, og hvor mange valgomgange der skulle til.

Allerede første stemmeafgivning, som blev foretaget uden nomination, viste en klar tendens, og vi kunne så småt begynde at gætte, hvem der skulle indtage vor kirkes lederstilling. For at blive valgt skulle der afgives mindst 33 stemmer på en person. Det blev som bekendt, når dette læses, dr. Ole Borgen, som blev valgt med 38 stemmer, efter kun to valgomgange. Det vides, at dr. Bergen blev meget overrasket og glad for denne afgørelse.

PRESSEKONFERENCE
Lørdag middag havde nogle af os deltagere anledning til at være sammen med vor nye biskop ved en pressekonference i Jerusalemskirken, hvor spørgsmålene med mange ulige indhold haglede ned over vort »offer«.

Det, som fru Borgen udtalte på spørgsmålet om, hvordan det føltes at være biskopsfrue, tror jeg er dækkende karakteristik af vort nye biskopspar. Hun sagde:
»Jeg føler mig lille, men er meget glad for den opgave, Gud og I har kaldet os til«.
Biskoppen udtalte, at han gerne ville lytte til ungdommen, og håbede, at man i hele kirken kunne finde sammen i et positivt samarbejde. Jeg tror også, at det kan siges om vor biskop, at han er metodistisk forankret, idet han udtalte, at den personlige frelsesoplevelse måtte komme stærkt frem i lyset.

VOR TEOLOGISKE SKOLE
Var der glæde at spore i afgørelsen af biskopsvalget, må det siges, at det var med sorg i manges hjerter, man omtalte vor teologiske skole. Norge har valgt en anden og mere offentlig anerkendt uddannelse, og derfor er samarbejdet om Øverås som nordisk skole ophørt. Hele spørgsmålet om præsteuddannelse står nu åben for de andre lande, men vil i nærmeste fremtid blive forsøgt løst.

ÅNDELIG FORNYELSE
Et af de tema der kom stærkt frem, var spørgsmålet om åndelig fornyelse. Rolf Moster, Norge, foranledigede, at der bliver udsendt et opråb til oplæsning i alle de nordiske menigheder. Og det er vort håb, at dette kan blive begyndelsen til mange nye veje til nordisk samarbejde.

K.B.J.

Bragt i Kristelig Talsmand, 2. oktober 1970

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...