Gå videre til hovedindholdet

Nye love skaber problemer for missionen i Rhodesia

Efter kirkeledernes og Metodistkirkens årskonferences skarpe protest er biskop Muzorewa blevet udelukket fra tre fjerdedele af sin kirke.

Det har været vanskeligt at opspore, hvad de love går ud på, der har skabt så stærkt et røre i kirken i Rhodesia. Men i vort finske broderorgan: Nya Budbåraren, var der i majnummeret en artikel om missionær Kåre Eriksons arbejde, og i denne artikel står en redegørelse for lovens indhold og virkning. Vi citerer her:
»Tidligere var landområderne i Rhodesia delt i fire: europæiske områder, hvor vore missionsstationer ligger, nationale områder, afrikanske områder og såkaldte missionsområder. Nu skal der kun findes to områder: afrikanske og europæiske.

Missionærerne ville ind i grundloven have en passus, som skulle have godkendt »multiracial« - områder, d.v.is. områder, hvor alle racer kunne få lov at bo. Dette modsatte myndighederne sig, og nu må kirken registreres som frivillige organisationer.

Dette kan alt i alt lede til, at afrikanere og europæere antagelig vil blive vægret retten til at bo på samme område, hvilket for missionsarbejdet fører frem til en næsten umulig situation.

Det betyder, siger Erikson, at jeg ikke kan komme til min egen menighed i et afrikansk »townsbip« (kommune), og den afrikanske biskop må ikke gå til sit kontor!

Katolikkerne har vægret sig ved at lade sig registrere som frivillig organisation, og metodisterne har sammenkaldt en ekstra årskonference for at drøfte spørgsmålet. Den 27. -28. april fandt en sammenkomst sted mellem katolikker og protestanter, hivor den nye lov diskuteredes.

Missionær Erikson regner med, at man nu er nået til det punkt, hvor man må sige: så langt, men ikke længere! (Netop, hvad der er sket med konferencens stilling og kirkernes resolution)

Men det er tydeligt regeringens hensigt at nå frem til fuldstændig segregation. Kirkens fremtid beror altså i høj grad på, om regeringen tvinger den nye landlov igennem -og den nye skolelov. (Det har regeringen nu gjort. Red.)

Regeringen har overholdt bestemmelsen om, at 2% af nationalindkomsten skal anvendes til afrikanernes uddannelse, men samtidig er folkeskolen blevet forkortet fra 8 til 7 år.

Missionen er nu blevet om at betale 5% af alle lærerlønninger, hvilket har ført til, at man har været tvunget til at opsige alle folkeskolelærere.« (Da missionen står for en meget stor del af undervisningen i landet, er dette et dræbende slag mod missionens arbejde. Red.)
Ovenstående er citeret fra vort finske kirkeblad. Der er sket dat, at regeringen mod hård hånd har gennemtrumfet de nye love. Vort afrikanske kirkeblad »Umbowo«, citerer korrespondent L. Marquards ord i »Baltimore Sun«:
»Den største fordrejelse ligger i den kendsgerning, at det parlament, der netop er blevet valgt i det rigeste land i Afrika repræsenterer kun 3 1/2 million hvide i en befolkning på totalt 20 millioner. Jo længere det bliver udsat, at man tager fat på den kendsgerning, des større vil fordrejelsen af kendsgerningerne blive.«
BISKOP MUZOREWAS PROTEST
De, der var til den danske årskonference i Betaniakirken, København, i juni i år, ved, åt vi skulle have haft besøg af biskop Muzorewa, men at vi fik telegram om, at han i huj og hast kaldtes tilbage til sit land. Ikke sært, for denne mand står midt i begivenhedernes centrum.

Efter at kirkerne har udfærdiget en samlet protestresolution mod de love, der har standset eller umuliggjort missionens arbejde, har vor kirke haft årskonference i Old Umtali. 200 delegerede var til stede, da biskoppen kom med sin modige tale, der mundede ud i ordene:
»Lad det blive kendt, at jeg vil kæmpe som kristen og med kristne ikke-voldsmetoder. Jeg vil sidde i samme stol, hvor vi har siddet som kirke før... og jeg vil ikke flytte mig fra den. Jeg vil ikke flytte mig fra den. De vil bære mig bort i stedet.«
Så skete da fordrivelsen af biskop Muzorewa, en stålfast kristen karakter, der har vist os negrenes mod.

- - -

København, den 2. september 1970

Den 19. august modtog Tracey. Jones i Geneva et telegram, der lød:
Biskop »Abel Muzoreva, leder af den forenede Metodistkirke, Rhodesia, forvist fra negerstammeområder af Smithregeringen den 14. august. Dette vil udelukke ham fra tre fjerdedele af kirken. At følge forvisningen følger efter kirkens standpunkt til jordbesiddelses- og undervisningsreguleringer. Biskoppen har sagt, at forvisningen er et angreb på metodismen verden rundt. Han venter stærkt støtte fra alle egne af verden. Har meddelt, hans hensigt er at appellere, men uden håb om sukces.«
RESOLUTION
»Metodistkirkens Verdensråds eksekutivkomité, der repræsenterer metodistkirker i 87 nationer, registrerer sin dybe skuffelse over at være blevet informeret om myndighedernes aktion i Rhodesia, når den tænker på at sætte grænser for at biskop Abel Muzorewa besøger alle kirker, der er under hans biskoppelige jurisdiktion.

Denne komité betragter denne aktion som et eksempel på begrænsning af religionsfrihed og en uberettiget indblanding i en præsts gudgivne opgave at øve sin præstetjeneste på passende måde mod de folk, der er overdraget til hans omsorg.

Vi nærer ingen tvivl om, at vore medlemskirker ud over verden deler dette synspunkt. Vi er sikre på, at Rhodesias kirkers råd vil vise sin solidaritet med biskop Muzorewa og protestere stærkt mod den rhodesianske regering, idet man indtrængende anmoder den om påny at tage sin aktion til overvejelse.

Vi ønsker at forene os med Kirkernes Råd i dets anstrengelser for at forsvare Jesu Kristi kirkes frihed.«
Godkendt af Metodistkirkens Verdensråds eksekutivkomité den 20. august 1970.

Sammen med andre kirkers ledere har biskop Muzorewa ved Metodistkirkens årskonference taget et skarpt standpunkt mod den uretfærdige lov, der rammer både kirken og landets oprindelige indbyggere urimelig hårdt.

Bed for vore kæmpende medkristne.  

eky.

Bragt i Kristelig Talsmand, 11. september 1970

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...