Metodisthistorisk Selskab

Biskop Friedrich Wunderlich og pastor Erik Kyst (tolk). ÅBNINGSMØDET Mange havde set frem til centralkonferencen med stor forventning og spænding. Man ventede at de afgørelser, der skulle træffes, ville få betydning for vor kirke på mange områder. Efter at de organisatoriske spørgsmål var klaret, var det store spørgsmål: BISKOPSVALGET Fra en gruppe nordmænd fremkom forslaget om, at man skulle udsætte valget til 1972, men på afstemning fastslog konferencen, at den var beredt til at vælge en ny biskop i år. Det næste spørgsmål var, om den nye biskop skulle vælges på livstid eller på åremål. Også her viste det sig, at der var bred enighed om, at biskoppen skulle vælges for livstid. Den spændende afgørelse var nu, hvem der skulle være vor nye biskop, og hvor mange valgomgange der skulle til. Allerede første stemmeafgivning, som blev foretaget uden nomination, viste en klar tendens, og vi kunne så småt begynde at gætte, hvem der skulle indtage vor kirkes lederstilling. For at blive va...

Det er rigtigt, hvad en af mine venner sagde til mig søndag aften, som middagen for vor nye biskop var forbi: »Dette stævne er det bedste, vi længe har haft.«  Og det er rigtigt. Det var både godt og festligt og på mange måder inspirerende. Selvfølgelig skal man ikke bedømme det hele efter det ydre arrangement. Men den ydre ramme har så meget at sige. Og denne kunne ikke under de nuværende forhold have været bedre. Den lokale komité har megen ære af det hele arrangement. Vore præster sled bravt med det altsammen. De skånede ikke sig selv. Men det skal rigtignok også siges, at der også var andre, der trak et meget stort læs, og jeg håber ikke, jeg forbigår nogen, når jeg nævner navne som Henning Bjerno, Erik Depner og Kirsten Fredsby, der altid var på højde med situationen. Men selvfølgelig var der en meget stor stab, der stod sammen om det mægtige arbejde. Jeg tør ikke nævne flere navne, selv om det er fristende, mange ville fortjene det. Men de har haft glæden i, at deres a...

Til The Secretary of International Affairs Salisbury, Rhodesia. Repræsentanter for Den forenede Metodistkirke i Norden: Danmark, Finland, Norge og Sverige, samlet til centralkonference i København den 24.-27. september 1970, er blevet gjort bekendt med de vanskeligheder, som kirken i Rhodesia befinder sig i på grund af de politiske vedtagelser, som THE LAND TENURE ACT og reduseret støtte til skolevæsenet. Gennem international presse og de nordiske medarbejdere i Den forenede Metodistkirke i Rhodesia er vi også blevet underrettet om, at biskop Abel T. Muzorewa nu har fået forbud mod at besøge The Tribal Trust Land. Vi er chokeret over dette overgreb. Det har altid ligget metodistkirken på sinde at være en opbyggende kraft i Rhodesia. Gennem skole- og lægearbejde har vi forsøgt at bevise dette. Vi må antage, at det også er i enhver stats interesse at forene de bestræbelser, som fremmer hele folkets velfærd. Gennem aktionen mod biskop Muzorewa, og de tidligere nævnte vedtagelser, som la...

mener biskop Gerald Kennedy . »Kirken i Amerika står midt i en revolution, som har flere sider«, udtalte biskop Gerald Kennedy fra USA.  RACEMÆSSIG oplever vi brydningerne bl. a. ved, at de farvede kræver store beløb for at bedre deres kår, ikke mindst når det gælder uddannelse. Når vi har så stærk føling med disse problemer, kommer det muligvis af, at vi er den kirke, som repræsenterer alle kategorier amerikanere. Når sandt skal siges, har vi gjort det, man kunne vente af os for at løse de racemæssige problemer. De tidligere negerjurisdiktioner er begrænset. Selv i Sydstaterne har vi i dag negerbiskopper, ligeledes i stater, hvor der bor få farvede. UNGDOMSREVOLUTIONEN er nyttig for kirken. I stedet for at afvise de unge radikale, bliver der givet plads til stadig flere repræsentanter for den yngre garde i kirkens forskellige styrelser og råd. Vi har mærket en stigende tendens til, at unge mænd nægter at gå i krig, f. eks. til Vietnam, og det til trods for, at de må kæmpe f...

Prædiken af biskop Gerald Kennedy ved gudstjenesten søndag formiddag under Centralkonferencen.  Tekst: Luk. 15: 11-32. Jeg vil gerne bringe en hilsen før jeg prædiker. Dette er mit sidste biskoppelige besøg, og på mange måder har det været det bedste. Der har altid været en stor plads for Skandinavien i mit hjerte. Jeg vil gerne prædike nogle få øjeblikke over denne vidunderlige beretning om den fortabte søn. Kristus diskuterede ikke etiske problemer med sine tilhørere. Han gav dem ikke forelæsninger om Gud. Han fortalte ganske enkelt disse dejlige historier, som vi kalder lignelser. Dermed appellerede han til folks fantasi. »Evangeliet er en gave til fantasien«.  I dens enkelthed og skønhed er det en genial historie. Det er en stor historie for prædikanter. Vi skal proklamere gode nyheder. Vi skal ikke diskutere teologiske emner, og det bedste eksempel for en præst er Jesus selv. Nu er der tre karakterer i denne historie. For det første er det drengen, der gik hjemmefr...

Foredrag ved centralkonferencen, ]erusalemskirken, København, september 1970. Det kan for os se ud, som om det endnu på reformatorernes tid — og også senere — var lettere at forkynde frelse, end det er nu: Ordene »Gud«, »sjæl«, »synd« og »fortabelse« havde deres fulde værdi, en vedtaget, af de fleste uantastet betydning (jvf. visse kalkmalerier). Nu diskuteres Guds eksistens og ordet »Gud«s betydning. »Sjælen« forklares som »psykologi«, »synd« bortforklares som »skæbne« eller på anden måde som noget ikke selvforskyldt, »fortabelse« afskaffes som overtro. Dette er dog kun eksempler på, at begreberne om tingene — og tilsvarende det sprog, som er blevet begrebernes dragt — er ændret, men unægtelig ændret så stærkt, at der virkelig behøves 1) forklarende omskrivninger og 2) en vis apologi for, at forkyndelsen stadig må protestere imod de nævnte bortforklaringer. Det arbejde, som her behøves, de vanskeligheder, som på dette område må overvindes, skal ikke bagatelliseres. Det må find...

Vort nye biskoppar, dr. Ole Borgen med frue, under centralkonferencen i Jerusalemskirken. Kun kort tid efter, at vor biskop var blevet præsenteret for Centralkonferencen, var han sammen med sin søde frue i »Krydsild« til pressekonferencen i Jerusalemskirkens ungdomssal. Her gengives nogle af spørgsmålene og svarene. Dette med valg på livstid eller begrænset tid, hvad er biskoppens syn på dette? Det var heldigvis ikke mig, der afgjorde dette. Begge dele kan have sin berettigelse, men en periode på f. eks. 4 år ef for lidt. Der må findes en vis kontinuitet, det er bedst både for manden og for kirken. Har biskoppen noget program for kirken i Norden? Det er ikke let at svare på dette, når jeg i går fik at vide, at det skulle være mit fremtidige arbejde. Jeg havde nok med at pakke kuffert. (Biskopparret ankom til Kastrup lørdag den 26. sept. kl. 00,15). Vi må bekymre os mindre om det med os selv som kirke (jeg kan godt sige kirker), vi må koncentrere os om det, som er kirkens mission og...

Af pastor Kaare Lunde, Oslo Ved centralkonferencen i København Hebr. 13,11-16. For nogle måneder siden gik jeg sammen med nogle kristne fra forskellige dele af verden den vej, Jesus gik til Golgata. Ved hver af de såkaldte »stationer« på lidelsens vej standsede vi, og der blev læst visse dele af skriften. Til sidst kom vi til Golgata, som nu er skjult af Den Hellige Gravs Kirke. Idet vi passerede det, som engang havde været bygrænsen, blev dette ord så levende: »Derfor led Jesus også udenfor byporten ... Så lad os da gå ud til ham udenfor lejren og bære hans forsmædelse. Thi her har vi ikke en blivende stad, men søger den kommende«. Med disse ord står vi midt i den jødiske offerpraksis. Som en del af forsoningen blev en buk slagtet foran alteret. Efter offerhandlingen blev den båret udenfor byporten og ødelagt. Hebræerbrevets forfatter så her en parallel til Jesu død. Ligesom en forbryder — eller i lighed med syndebukken — blev han bragt udenfor byen for at lide døden. Bil...

Af pastor Robert Nielsen, Århus. I dette indlæg vil jeg først forsøge at gøre rede for, hvad jeg forstår ved »Åndelig fornyelse«. Herunder forholdet mellem »Åndelig fornyelse« og »Kirkelig fornyelse«, når man i sidstnævnte udtryk især tænker på kirkens struktur. Dernæst vil jeg forsøge at komme ind til sagen fra tre forskellige udgangspunkter. Det er mig en stor glæde, at dette emne ikke er bleven »kirkelig fornyelse«. Havde det været formuleret således, så kunne vi let have havnet i en debat om kirkens struktur. Dette emne kender vi godt. Her synes alle at være specialister. Vi kunne sige meget fordelagtigt både om den nuværende — eller en eventuelt kommende kirkelig struktur. Hvor vigtigt strukturspørgsmålet end er, så er det nu engang kun rammen, opbygningen, organisationen. Det vi, med emnet »Åndelig fornyelse«, skal ind på, er spørgsmålet: Hvad er der i denne ramme? Hvad skal vi have en opbygning om — eller en organisation til? Vi skal nok passe på, at vi ikke...

Indledningsord af Arne Widegaard ved Metodistkirkens Centralkonference i København. Der findes en risiko for at tale så meget om åndelig fornyelse, så talen erstatter selve fornyelsen. Da Jesus mødte sine disciple efter opstandelsen, sagde han ikke til dem: »Nu skal jeg holde en forelæsning om den hellige Ånd for jer«. Han sagde: »Tag imod hellig Ånd!« Hvad mener vi, når vi taler om åndelig fornyelse? Hvad er den, og hvad er den ikke? Kan åndelig fornyelse ske? Behøver vi åndelig fornyelse? Om åndelig fornyelse ikke sker — hvad hænder da? Er der forskel på den enkeltes og menighedens behov for fornyelse? ’ Når vi nu skal tale om dette emne, vil jeg, at vi betragter os som en helt ordinær, sædvanlig menighed, lille eller stor. I denne vor samtale fremsætter jeg mange spørgsmål og alternativer. Vor tænkning og samtale omkring spørgsmålene skal bidrage til nogle svar. 1. Vi tænker os som regel den åndelig fornyelse som en følelsesmæssig engagerende erfaring. Er enhver sådan føl...

Biskop Armin Härtel Efter centralkonferencen havde redaktøren lejlighed til at tale i fred og ro med biskoppen for de 32.000 metodister på den anden side af den skillende grænse, der længe har været kaldt for jerntæppet. Biskop Armin Härtel er en lille, men rank og spændstig mand, der vågent har fulgt konferencen, selv om han ikke har kunnet følge de skandinaviske sprog. At kontakten har været værdifuld for, ham og for hans folk, mærker man dog straks. Vi stillede biskoppen nogle spørgsmål. Hvor mange metodister er der i D.D.R. eller Østtyskland? I fuldt medlemsskab + voksne prøvemedlemmer bliver det 25.000, hvoraf vel de 6.000 er prøvemedlemmer. Regner vi kirkens børn med, bliver det til 32.000. Derimellem er selvfølgelig dem, der tidligere tilhørte: Evangelische Gemeinschaft, men som efter sammenslutningen tilhører Den Forenede Metodistkirke, hvis navn på tysk grund er: Evangelische Metodistenkirche. Der var ikke så mange medlemmer af Evangelische Gemeinschaft i Østtyskland som...

Biskop Ole Borgen hilste centralkonferencen i en bevæget og kort tale: — Trods forskellige meninger er det Kristi kærlighed, som binder os sammen. I det nye samarbejde må vi tænke på John Wesley's ord »I har kun en ting at gøre, at frelse sjæle«. Centralkonferencen havde mange store øjeblikke. Et af dem oplevede deltagerne lørdag formiddag, da man første gang skulle hilse på den nyvalgte biskop og hans frue. Biskop Ole Borgen og frue var ankommet til København natten til lørdag med fly fra Geneve kl. 00.15. Selv om ankomsten ikke var blevet annonceret, var der dog mødt en stor repræsentation frem i Kastrup lufthavn for at tage imod, og der var hjertelige og store smil fra begge sider. Tre biskopper ledsagede det nye bispepar Men den officielle modtagelse skete den efterfølgende formiddag. Biskop Friedrich Wunderlich indledede sessionen kl. 11 og kaldte konferencen til samling. Derpå bad han biskopperne Franz Schafer, Ernst Sommer og Armin Härtel om at hente og ledsage det...

Uddrag af biskop Wunderlichs prædiken ved nadvergudstjenesten fredag i Jerusalemskirken ved Centralkonferencen. Det er en god tradition at begynde en konference med nadver. Vi kan ikke undvære det. I skriften står der, at disciplene blev glade, da de så Herren. Måtte vi også blive glade over, at Herren er her. I 1. Kor. 11 står der: »Gør dette til minde om mig«. Da Herren gav disciplene dette ord, vidste han ikke, at de ville græde over ham ssnere. De skulle tænke på, at Han var dem nær. Jeg er tit ked af, at vi så ofte går til nadverbordet med sørgelige miner. Vi skal komme med glæde. Jesus er opstanden, skulle vi så ikke komme til nadveren med glæde. Vort spørgsmål skal være: »Herre, hvad vil du, at jeg skal gøre?« Her midt i vor Centralkonference skal vi modtage vor opgave af Jesus Kristus. Det er ikke altid så let at komme Jesus ihu. Det har ikke altid lykkes for mig. Paulus skriver: »Glæd jer i Herren«. Herren er nær. Han siger til os i denne stund:  »Gør dette til mi...

I 1967 fejrede københavnerne 800-året for grundlæggelsen af deres by. Men allerede i nihundredntallet og derefter kan man støde på navne som Havn og Købmændenes Havn, og disse tidlige benævnelser fortæller om stedet ved Sundet som en vigtig handelsplads, hvor købmænd fra de omliggende lande mødtes for køb og salg. København er altså en meget gammel by, hvilket den også på forskellig vis bærer præg af, selv om store ildebrande i århundreders løb har lagt betydelige dele af den gamle bydel i aske. Men København har også været en omstridt by. Der har gennem tiderne fra forskellig hold været bejlet til den, og den har ofte fået det at føle. Den lille rest af volde, der endnu er tilbage om den indre by, og dens søer og kanaler vidner stærkt om, at den har måttet kæmpe for at sikre sin eksistens. For eksempel var det en overgang meget svært at holde svenskerne borte fra vore enemærker. Men har vi ondt ved at slå dem i fodbold, sendte vi dem dog hjem en dag for århundreder siden! Centra...

Den 17. september blev en virkelig festdag for Marielund i Vejle , vort ældste børnehjem. Der var fest inde, og der var fest ude. Septembersolen nikkede også festligt til det hele arrangement, selv om den kunne have gjort det lidt rigeligere. Og selvfølgelig var der mange gæster, mange, der havde været tilknyttet Marielund før i tiden, bl. a. forstanderparret Tolstrup, der havde ledelsen af hjemmet i 37 år, samt bestyrelse, repræsentanter for myndigheder, skole, håndværkere m. fl. Og så hjemmets 20 børn, der var det festligste islæt i hele selskabet. Der faldt også adskillige gaver af. Blandt andre overrakte kontorchef Krøncke fra Direktoratet for børne- og ungdomsforsorgen en gave på 500 kr. til bøger til børnene. I sidste nummer af ugebladet gav vi en lille forhåndsmeddelelse om begivenhederne omkring den 17. september. Det var altså 65 års fødselsdag og genindvielse af det første lille hjem, Marielund. Der er indvendig vendt op og ned på denne gamle historiske bygning, d...

Mandag den 14. september holdt hjemmemissionsrådet sit efterårsmøde på Betaniahjemmet i Århus. Efter en grundig drøftelse af sommerens fællesarrangementer gik man over til planerne for den kommende tid. EFTERÅRETS KREDSSTÆVNER afholdes i oktober og november. Det endelige tidspunkt aftales mellem værtsmenighederne og de tilrejsende talere. Nogle steder vil stævnerne omspænde en weekend, andre steder vil man tilrettelægge det hele om lørdagen. Følgende menigheder blev nævnt som værtsmenigheder: Ålborg, Vejle, Holbæk og Neksø. I Ålborg deltager fru Margrethe Askholm og Frede Brandt. I Vejle: Fru Margrethe Askholm og Erik Kristoffersen. I Holbæk: Johannes Særmark og Eigil Carlsen. I Neksø: Johannes Særmark og Poul Poulsen. Stævnerne tilrettelægges under hovedemnet: Kirken og den enkelte. KIRKELIG VOKSENUNDERVISNING  blev også drøftet på mødet. Rådet vil gerne gøre opmærksom på den nye fritidslovs muligheder. I flere menigheder er man igang med arrangementer af denne slags. BIBELSTUDI...

Vi lever i en verden som forandres fra dag til dag. Gjæringsprosessene griper inn i alle forhold og har forlengst nådd vår egen kirke. I England har John Wesleys kirke tatt det forste skrittet til en sammenslutning med den engelske statskirke. Vedtaket hadde ingen vanskeligheter med å skaffe seg solid flertall i årskonferansen, selv om kvartalskonferansene hadde vedtatt det hele med en meget knapp majoritet. Hvorvidt dette er et skrit i retning av en åndelig fornyelse over England, eller om det blir en begravelse av den metodistiske kristendomsform får historikerne bedömme. I Sverige har vår broderkirke, med full tilslutning av nu avdöde biskop Odd Hagen og den mangeårige rektor for vår teologiske skole, Thorvald Kållstad, gått helhjertet inn for en ny svensk frikirke, grunnlagt på en rekke av de frikirkelige samfunn som man har grunn til å tro ville kunne samarbejde i et fremtidig Sverige. Den tredje verdens unge metodistkirker vil og kan ikke akseptere den gamle verdens historisk be...