Gå videre til hovedindholdet

Pastor Hermann Særmark

Hermann Særmark
1883-1949
Pastor Hermann Særmark fødtes i Frederiksværk d. 27. december 1883, men var kun et årstid gammel, da forældrene flyttede til Vejle.

Moderen var et trofast medlem af metodistkirken og holdt sin dreng til den samme vej.

Ofte talte han om sine drenge- og ungdomsår, og hvad han skyldte kirkens mænd og kvinder fra de år. Den fromme lærerinde, frk. Christine Hansen, i vor dagskole i Vejle, hvor Hermann også havde sin skolegang, omtalte han tit med kærlighed.

Også pastor Anton Kostrup, under hvis virksomhed den unge Særmark kom med på Guds vej, nævnte han gerne med kærlighed og pietetsfølelse.

Efter sin omvendelse følte han et stærkt kald til at gå ind i prædikegerningen. Han havde allerede da været en tid i Tyskland, hvor han havde arbejdet ved sit fag, forøvrigt en tid, der fik meget stor betydning for hans åndelige udvikling.

Derefter kom Særmark på vor skole i København, hvor pastor Chr. Jensen var forstander, og han var en af de mænd, der i særlig grad fik betydning for den unge Særmark.

Særmark fik sin første ansættelse i Esbjerg i 1909, og aet er altså i år 40 år siden. Han lagde allerede her sine stærke, praktiske evner for dagen i et godt menighedsarbejde. 1916 lød ansættelsen på Neksø, hvor Særmark gennem tre år udførte et stort arbejde.

Da Særmark 1919 forlod Neksø, var det for at blive distriktsforstander for nordre distrikt med bopæl i Århus, hvilken menighed han senere overtog. Endvidere har Særmark betjent Kalundborg, »Betania« for anden gang og ligeledes Århus' i anden omgang.

Særmark har været distriktsforstander i flere perioder, den sidste var 1932—38, da han betjente Københavns distrikt. Han var en meget dygtig leder, en myndig distriktsforstander, men også en forstående ven i samme embede.

Der er få, der har haft så meget arbejde i kirken, som pastor Særmark. De betydeligste tillidshverv har han været bærer af. Her skal nævnes de betydeligste af dem. Det arbejde, der for en del år tilbage havde hans mest udelte interesse, var ungdomsarbejdet.

Han kom da også meget tidligt ind i dettes landsledelse og sad i en årrække som formand. Men hedningemissionen var dog måske det felt indenfor kirkens arbejde, han omfattede med størst kærlighed, og som optog hans tanker lige til det sidste.

I 1911 indgik pastor Særmark ægteskab med frk. Marie Hertel, som han havde mødt under sit ophold i Tyskland. Fru Særmark har fyldt en usigelig god og stor plads ved hans side, og under de lange sygdomsår har hun måttet bære sin byrde, hvilket hun har gjort i tålmodighed og med sit dejlige lyse smil.

Hun har været sin mand en uvurderlig hjælp og menighederne en god præstekone, samtidig med at hun har været en sjælden god mor for den store børneflok, der efterhånden voksede op i hjemmet. Flere af børnene har allerede vist en betydelig indsats indenfor kirken, og en, sønnen Georg, går i faderens fodspor som præst.

Pastor Særmark hensov stille i sit hjem den 4. maj og blev den 8. maj begravet fra Betaniakirken.

Vi takker Gud for pastor Hermann Særmarks gerning blandt os. Ære være hans minde.

Johs. Kofod.

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark 1949

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,

Betaniakirkens første 25 år

FESTSKRIFTET BETANIAKIRKEN 1892-1917 Ved N. P. Nielsen Indledning og forhistorie MED oprigtig Tak til Gud og hans Venner udsendes dette lille Festskrift i Anledning af, at Betaniakirken, Møllegade 7 i København for 25 Aar siden blev bygget og indviet, og fordi den siden har været et godt Hjem for Metodistmenigheden paa Nørrebro. Vi haaber, at Festskriftet ved at bringe et lille Pust fra svundne Dages Kampe og Sejre maa glæde og inspirere alle Kirkens Venner, unge som ældre og hjælpe dem til endnu større Sejre i Fremtiden. De svundne Arbejdsaar fortæller, at Herren ogsaa paa Nørrebro har benyttet Metodistkirken til sin Sags Fremme, og meget tyder paa, at han fremdeles vil bruge den herude og muligvis til endnu større og mere gennemgribende Ting. I de 25 Aar har Menigheden mange Gange staaet som en ung drømmende Helt, der støttet til de smaa vundne Sejre planlagde og profeterede om de store Sejre, Fremtiden skulde blive vidne til. — Gid den altid maa planlægge i Tillid ti