Gå videre til hovedindholdet

Fru Alberta Bjerno

Alberta og L. P. Bjerno
Fru Anna Alberta Marie Bjerno, der fødtes i København den 13. december 1892, var datter af smed ved orlogsværftet Lars Christian Hansen og hustru Maren Sofie født Clausen.

Hun var nyboderbarn, og hendes hjem lå altså meget nær Jerusalemskirken, og i denne kirke var hendes mor og far aktive medlemmer.

Hendes far var i mange år kirkeværgernes formand. Jerusalemskirken blev den unge Albertas andet hjem og var i højeste grad med til at bestemme hendes livs retning.

Her i denne kirke mødte hun den unge pastor Lauritz Peter Bjerno og sluttede venskab med ham for livet. De indgik ægteskab for den samme kirkes alter den 6. november 1912, og det blev til et meget langt og lykkeligt ægteskab, et harmonisk hjem, der opløstes ved pastor Bjernos bortgang i 1957.

Det unge præstepar begyndte deres tjeneste i Give og betjente gennem årene flere af vore menigheder. De røgtede deres gerning med trofasthed og iver, og fru Bjerno stod aldrig tilbage i arbejde og omhu for sin mands gerning. Skønt der var mange børn i ægteskabet, stod det Bjernoske hjem altid åbent og var til enhver tid et meget gæstfrit hjem.

I 1954 blev pastor Bjerno pensioneret, og familien flyttede til København, hvor de igen fik deres kirkelige hjem i deres gamle menighed, og det mærkedes, at de faldt godt til og følte sig hjemme i den gamle kirke. Deres otium, som de havde glædet sig meget til at nyde, blev ikke af lang varighed.

Pastor Bjerno fik kun tre små år, og godt og vel to år efter fulgte hans hustru ham. Et dejligt og godt hjem blev dermed opløst, et hjem, hvorfra der var blevet virket varmt og nidkært og med stor kærlighed til Gud og kirken gennem mange år.

Fru Bjerno var et elskeligt menneske, altid nobel og fin i sin hele færd og tankegang, og hun havde kun venner, hvor hun kom frem. Hun døde på diakonissestiftelsen den 4. juni 1959, dybt savnet af sin store familie og hendes mange venner.

Æret være fru Alberta Bjernos minde!

Niels Mann

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark, 1960

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,

Betaniakirkens første 25 år

FESTSKRIFTET BETANIAKIRKEN 1892-1917 Ved N. P. Nielsen Indledning og forhistorie MED oprigtig Tak til Gud og hans Venner udsendes dette lille Festskrift i Anledning af, at Betaniakirken, Møllegade 7 i København for 25 Aar siden blev bygget og indviet, og fordi den siden har været et godt Hjem for Metodistmenigheden paa Nørrebro. Vi haaber, at Festskriftet ved at bringe et lille Pust fra svundne Dages Kampe og Sejre maa glæde og inspirere alle Kirkens Venner, unge som ældre og hjælpe dem til endnu større Sejre i Fremtiden. De svundne Arbejdsaar fortæller, at Herren ogsaa paa Nørrebro har benyttet Metodistkirken til sin Sags Fremme, og meget tyder paa, at han fremdeles vil bruge den herude og muligvis til endnu større og mere gennemgribende Ting. I de 25 Aar har Menigheden mange Gange staaet som en ung drømmende Helt, der støttet til de smaa vundne Sejre planlagde og profeterede om de store Sejre, Fremtiden skulde blive vidne til. — Gid den altid maa planlægge i Tillid ti