Pastor Søren Nielsen Gaarde

Pastor S.N. Gaarde
29. august 1866 - 22. maj 1939

Pastor Gaarde var Søn af Forældrene Snedker og Husmand Niels Mortensen og Hustru Karen Sofie f. Frederiksen; han fødtes den 29. August 1866 i Tistrup ved Varde.

Der var to Sønner i Ægteskabet, af hvilke han var den ældste. Forældrene havde været under baptistisk Indflydelse, men kom senere i Forbindelse med Metodisterne i Varde.

Dette var Grunden til, at Søren først blev døbt i 15 Aars Alderen; dette skete i Metodistkirken i Vejle. Tre Aar senere (1884) flyttede Familien til Vejle, og Moderen og den ældste Søn fik Medlemsskab i Menigheden dér.

Gaarde betragtede alle sine Dage Vejle som sit aandelige og kirkelige Hjem; men i Varde begyndte han, og det var derfor saa naturligt for ham, som han stundom omtalte, at faa sin sidste Ansættelse dér.

Som ung lærte Gaarde Mejerifaget og fik efter udstaaet Læretid Plads i Randers; her lærte han sin tilkommende Hustru, Franciska, f. Guldmann at kende.

Allerede tidlig vaagnede Trangen hos ham efter at blive et Vidne for Herren, og da Metodistkirken i Sommeren 1888 aabnede sit Præsteseminarium i København, besluttede han sig til, saasnart han kunde blive løst fra sin timelige Gerning, at søge Optagelse dér.

I 1890 dimitteredes han sammen med de fire andre Elever, der havde udgjort det første Skolehold, og ved Aarsmødet i Odense s. A. fik han sin første Ansættelse som Menighedsforstander.

I Aarenes Løb betjente han følgende Menigheder:

1890—91: Rudkøbing;
1891—93: Betania, Nørrebro;
1893—97: Horsens;
1897—1901: Rudkøbing (2. Gang);
1901— 04: Aarhus;
1909—15: Vejle;
1915—16: Esbjerg;
1916—19: Jerusalemskirken, København, som Hjælper;
1919—20: Emmaus, Odense;
1920—25: Golgathakirken, København;
1925—28: Silkeborg;
1928—30: Kolding;
1932—38: Give;
1938 til sin Død: Varde.

I 14 Aar tjente han som Distriktsforstander i henholdsvis:

Jyllands Distrikt (1904—09);
Vestre Dist. (1914—15);
Østre Dist. (1916—19);
Søndre Dist. (1919—20);
Østre Dist. (1920—24), 2. gang.

Br. Gaarde var stærkt litterært interesseret og ganske tidligt mærkedes han paa det Omraade, dels ved Artikler i Kirkebladet, dels ved Oversættelser og dels ved selvstændige Arbejder. Han var Redaktør af „Kristelig Talsmand" i 21 Aar og af „Søndags-skolen“ i 26 Aar.

I 1895 valgtes han første Gang som Medlem af Bogudvalget, og han indehavde denne Stilling med enkelte Afbrydelser i 39 Aar, deraf de fleste som Formand for Udvalget. Han var i adskillige Aar Generalsekretær for Kirkens sociale Virksomheder og Tilsynsførende for Kirkens Børnehjem i Provinsen. I 1924 var han Delegat til Generalkonferencen.

Foruden det ovenfor nævnte er der ofte lagt stærkt Beslag paa Br. Gaardes stærke og villige Arbejdskraft, og det er vist lettere at nævne de af Samfundets Virksomheder, han ikke har beskæftiget sig med, end de mange Foretagender, han var aktiv Deltager i.

Pastor Gaarde blev den 3. Maj 1892 gift med Frk. Franciska Guldmann og levede med hende i et lykkeligt 35-aarigt Ægteskab, til hun døde i Silkeborg den 23. April 1927. Der var syv Børn i Ægteskabet, hvoraf de tre døde som Børn og ganske unge. Han var en kærlig Ægtefælle og en god og omsorgsfuld Fader for sine Børn; deres timelige som aandelige Vel laa ham stærkt paa Sinde.

Vi udtaler vor hjertelige Deltagelse for dem og den øvrige Familie i deres Sorg og Savn.

Pastor Gaarde var vel den mest særprægede af alle de Prædikanter, der har tilhørt den danske Aarskonference. Fra sin tidligste Ungdom har han øvet en betydelig Indflydelse i Konferencen og blev ved dermed, til Døden brat kaldte ham fra den stridende Kirke til den triumferende.

Hans Plads er tom nu i hans Kæres Kreds, i Varde Menighed, som satte stor Pris paa deres gamle Præst og her i Konferencen, hvor han altid havde let ved at skaffe sig Ørenlyd for det, der laa ham paa Sinde; men vi glæder os i Forvisningen om, at han af Naade har faaet en Plads i det Hjem, Jesus er gaaet for at berede sine.    —

Vi takker Br. Gaarde for hans Arbejde gennem mange, mange Aar og beder Gud lade hans Minde blive til Velsignelse for os alle!

C. Nielsen.

Mindeord bragt i Aarbog for Metodistkirken i Danmark, 1939

Fru Louise Jensen

Louise Jensen
1874-1965

Laura Louise Emilie Jensen, født Rasmussen, fødtes i Kalundborg den 21. august 1874 af forældrene købmand Rasmus Rasmussen og hustru Emilie, født Larsen.

Hun opvoksede i et godt og velsitueret hjem og fik den bedst mulige skoleuddannelse. I sine yngre år havde hun, hvad man dengang kaldte en lille pogeskole, og var senere tilknyttet sin fars forretning.

Louise Jensen var kusine til vor første missionær Vilhelm Rasmussen, og gennem ham kom hun i forbindelse med Metodistkirken. Hun var Bethesdakirkens første organist og passede denne tjeneste med en sjælden trofasthed og omhu.

Den 30. januar 1917 ægteviedes hun til daværende præst i Helsingør, Peter Martin Severin Jensen, og de levede sammen i et lykkeligt ægteskab, til han døde i Kalundborg den 1. august 1927.

I 1946 flyttede fru Jensen til København, hvor hun de sidste 11 år boede på Centralmissionens Hjem for Ældre, og her døde hun den 29. december 1965, godt 91 år gammel.

I over 70 år var fru Louise Jensen medlem af Metodistkirken. Hun hørte til de stille i landet og var nok af den gamle skole, men fromhed, flid og trofasthed var nogle af de adelstræk, der prægede hendes liv. Hendes noble og stilfærdige færd skabte respekt om hende, altid mild og glad og havde kun gode ord til hver, hun mødte.

Æret være fru Louise Jensen minde!

Niels Mann.

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark, 1966

Fletcher Thaarup

Fletcher Thaarup
17. august 1923 - 5. august 2006

Med Fletcher Thaarups død den 5. august 2006 mistede Metodistkirken en markant, speciel og meget værdsat forkynder.

Lige fra sin studietid holdt han sig til den umiddelbare prædikestil med få eller ingen nedskrevne stikord og medbragte aldrig manuskript på prædikestolen.

Denne prædikestil skabte mulighed for det umiddelbare og det spontane, som skabte en helt speciel livlig stemning og forventning til Fletcher Thaarups gudstjenester, som, følte man, virkelig var et sted, hvor Gud kunne tale til en gennem prædiken.

Denne måde at forkynde på kræver et stort engagement og indsigt i teologi, samfundsforhold og menneskelivet, hvilket Fletcher Thaarup besad ikke alene i de aktive år i tjenesten, men også i sin pensionisttilværelse. Derfor blev han flittigt brugt som prædikant i de nordjyske menigheder i de 17 år, han var bosat i Strandby.

Til trods for, at Fletcher Thaarup (tidl. Nyberg) kom fra en aktiv metodistfamilie i København, var der ikke noget der umiddelbart tydede på et kald til en tjeneste som præst. Derfor blev han også først uddannet som maler, inden det stod klart for ham, at Gud ville bruge ham til en gerning inden for kirken.

Efter uddannelsen på Metodistkirkens Nordiske Seminarium Øverås i Gøteborg betjente han gennem årene menighederne i Holstebro, Lemvig, Hjørring, Rønne, Esbjerg, Varde og Jerusalemskirken i København, hvor han tillige i 15 år var præst ved Metodistkirkens Sociale Arbejde, Centralmissionen.

I Holstebro mødte han sin kommende hustru Solveig, som blev ham en god støtte i tjenesten i menighederne. I sine yngre år var han stærkt engageret i kirkens ungdomsforbund, blandt andet som næstformand og formand, ligesom han senere var med i kirkens hovedbestyrelse og var distriktsforstander.

Han repræsenterede kirken nogle år i Det Danske Bibelselskab, var med i Hjemmemissionsrådet, Sekretær i præsteuddannelsesrådet, konferencesekretær og statistisk sekretær i Årskonferencen.

Fletcher Thaarup blev bisat fra Strandby Metodistkirke den 10. august, hvor hans to døtre, der ligeledes er præster i metodistkirken forrettede begravelsen.

Finn Uth.

Årsmøde i Strandby, 1978
Her: Erik Kyst, Ivan Chetwynd*, Mogens Bjerno og Fletcher Nyberg

Mindeord bragt i Kristeligt Dagblad, 26. august 2006

Diakonisse Ella Petersen

Ella Petersen
1894-1979

Ella Petersen, født 15. august 1894 døde på Betaniahjemmet i Århus den 6. oktober 1979 og blev begravet fra kirken i Århus den 11. Oktober.

Søster Ella er udgået fra menigheden i Kalundborg og efter sin uddannelse til sygeplejerske blev hun inspireret af den gerning frøken Lambrecht udførte i denne menighed i den første sygeplejeforening vor kirke havde i Danmark, og som frk. Lambrecht påbegyndte i 1894 og fortsatte med i 40 år.

Søster Ella begyndte i Betaniaforeningens tjeneste i 1925 og blev indviet til gerningen af biskop R. Wade ved årskonferencen i Svendborg i 1928 sammen med 4 andre diakonisser, af hvilke nu kun lever Irma Frederiksen i København.

I en lang årrække havde søster Ella sin gerning på Betaniahjemmet i Århus og omkring 193o var hun også ofte ude i privat pleje i forskellige hjem.

Den 1. oktober 1939 åbnede Betaniaforeningen et sygehjem i Rigensgade 21 på 1. etage, og her blev søster Ella ansat som leder, og denne gerning varetog hun indtil hun blev pensioneret 1. april 1964. Da det ikke var muligt at finde en ny leder til dette hjem, blev det lukket.

Søster Ella udførte i sin tid i København tillige et stort arbejde i menigheden, bl.a. var hun en årrække MK-formand for Jerusalemskirkens MK.

Søster Ella var et meget flittigt og arbejdssomt menneske med stor viljestyrke til at løse de opgaver, der blev henlagt til hende.

Ved sin pensionering rejste hun til Århus for at leve sit otium med venner fra ungdommens dage, men hun havde næppe regnet med, at så mange af ungdomsvennerne var borte og store forandringer var sket. Men hun fik en god bolig, og selv om hun var meget gangbesværet klarede hun sig forbavsende godt, indtil hun et par år før sin død søgte ind på hjemmet i Århus, hvor hun fik to gode år.

Ære være søster Ellas minde.

Henry Minet.

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark 1980

Karen Lorenzen

Karen Elise Lorenzen blev født i Kalundborg den 13. august 1903 som datter af urmager Johannes Møller og hustru.

Hun voksede op i et godt, gudfrygtigt metodisthjem, hvor Guds riges sag og kirkens interesser fik lov til at præge hjemmets beboere. Her lærte hun, hvad kristenliv omsat i dagligliv betyder, og her fik hun sin grund lagt til kærlighed til Gud og kirken, og fra sin barndom og tidlige ungdom havde hun sin gang i kirken og viste dens arbejde interesse i medarbejderskabet.

I 1928 blev hun gift med pastor Ludvig Lorenzen, der på det tidspunkt som ung præst var ansat i Løkken-Rubjerg. Det blev kun til to års tjeneste på dette sted. Allerede i 1930 blev præsteparret Lorenzen forflyttet til Give-Vonge, hvor der også kun blev tildelt dem to års tjeneste. Som mange andre præstefamilier fik præsteparret Lorenzen også lov til at flytte adskillige gange, og tjenesten faldt i Holstebro— Lemvig i to perioder, Randers, Hjørring, Strandby, København, Vejle, Kalundborg.

Familien blev ikke skånet for sorg og modgang. Sygdom meldte sig, og i 1959 måtte pastor Lorenzen gå på sygepension, hvorefter ægteparret bosatte sig i Hjørring, hvor fru Lorenzen mistede sin mand i 1966, og hvor hun levede til sin død den 2. marts 1971.

Karen Lorenzen havde evne til at skabe et hyggeligt hjem for sin familie, der forøgedes med datteren Bodil og senere med svigersøn og fire børnebørn, som i hjemmet blev mødt med megen kærlighed og ægte gudsfrygt.

Men hjemmet var også gennem årene åbent for en talrig venneskare, som her fandt en gæstfrihed og imødekommenhed af fineste karat. Mange er de, der i det lorenzenske hjem er blevet mødt med forståelse og hjælp i menneskelige og åndelige spørgsmål.

Karen Lorenzen var med til at bygge et præstehjem, som mange i dag takker Gud for, at de fik lov til at lære at kende med hele den atmosfære, der prægede det.

Karen Lorenzen måtte de sidste år bære på et skrøbeligt helbred, og den 2. marts tog Gud hende hjem til sig.

Hendes død efterlod en tom plads i familien, hvor en elsket mor og mormor og søster bliver savnet og i kirken, hvor hun havde sin faste plads, når helbredet tillod det. Men savnet mildnes af visheden om, at hun gik bort i fred med sin Gud og i tro på hans store kærlighed og frelse.

Vi takker Gud for Karen Lorenzens liv og ærer hendes minde iblandt os.   

Lilly Thomsen.

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken 1971

Fru Christiane Rogert

Christiane og A. Rogert

Fru Christiane Rogert, der fødtes i Varde d. 6. august 1880, var datter af murermester Christen Nielsen og hustru Maren Christiansen.

Den 14. november 1903 blev hun i Vor frelsers Kirke, Varde, viet til pastor Andreas August Rogert, og de fik lov til at leve sammen i et langt og harmonisk ægteskab, og i menighederne, som de gennem årene betjente, vandt de sig mange venner.

I tiden 1919—26 var pastor A. Rogert tillige leder af den teologiske skole, henholdsvis i København og i Aarhus, og vi er flere, der står i dyb taknemlighedsgæld til det afholdte præstepar for den tid, vi tilbragte sammen med dem under uddannelsen til vor fremtidige gerning i kirken.

I 1948 blev pastor A. Rogert pensioneret, og sammen med sin hustru flyttede han til Svendborg.

Men deres fælles otium, som de begge havde glædet sig til, blev ikke langt, idet pastor A. Rogert allerede døde d. 24. januar 1949.

Fru Christiane Rogert blev imidlertid boende i Svendborg, indtil hun for et par år siden efter en længere sygdomsperiode flyttede til Aarhus, hvor hun på Betaniahjemmet nød en god og omsorgsfuld pleje, til døden d. 28. januar 1964 kaldte hende hjem til Gud.

Begravelsen fandt sted i Svendborg d. 1. februar 1964.

Æret være fru Christiane Rogerts minde.

Andreas Lylloff

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark 1964