fredag den 30. marts 2018

Mindeord: Pastor Ejner Kyst (1885-1970)

Pastor Ejner Kyst, Holbæk, blev kaldt hjem den 30. marts.

Han var lige rundet de 75, idet han var født den 23. marts 1895.

Han stammede fra Odense, hvor hans forældre havde deres gang i Set. Jakobs kirke. Her var der i hans tidlige ungdom en stærkt åndelig brydningstid, hvor også den unge Ejner blev stærkt grebet af Gud. Og han bestemte sig for at give sit liv til Gud og hans kirke.

Efter sine studieår på vor præsteskole, der dengang lå i Århus, blev han ansat i Rudkøbing. Vi var nabopræster, han og jeg, og delte meget godt sammen, som vi forøvrigt har gjort det livet igennem.

Senere betjente Ejner Kyst menighederne i Fåborg, Hjørring, Holbæk, Rønne, Esbjerg-Varde, Svendborg og for anden gang Holbæk.

I en lang årrække var han redaktør af Metodistkirkens Ugeblad. Han valgtes i 1947 og sluttede først, da han blev pensioneret i 1965. Han var en af dem, der tjente længst på denne post, og arbejdet var ham en glæde.

Pastor Kyst havde den store sorg i 1928 at miste sin hustru, fru Camilla Kyst, født Byskou, efter en lang og håbløs sygdomstid. Han stod tilbage med datteren Ellen og sønnen Erik, der begge var mindreårige. Det var en meget smertelig prøvelse for ham.

Ejner Kyst var en dygtig prædikant, stærk evangelisk i sin forkyndelse. Læs artiklen på forsiden af dette nummer, der er et udtog af en prædiken af ham for mange år siden.

Den er typisk for ham. Han var en omhyggelig menighedsforstander, der har været mange til åndelig hjælp. Som personlighed var han en vennesjæl og redelig mand. Stod det til ham, blev der aldrig strid.

Han var nærmest selvudslettende, havde slet ingen albuer. Et fromt sind var hans særkende. Han var en god ven og en trofast kollega.

Pastor Kyst giftede sig anden gang i 1932 med frk. Elna Klein, der blev hans børn en sjælden god mor og ham selv en trofast ven og medhjælper.

Ikke længe efter sin pension begyndte den svaghedsperiode for pastor Kyst, der stedse blev stærkere og førte ham ind i en dyb svækkelse, til døden kom som en barmhjertig ven.

Han udåndede på Elisabethsøstrenes hospital i Holbæk, og hans hustru har fortalt mig, at umiddelbart før han lukkede sine øjne, bad søster fadervor, og det syntes, som han i sin bevidstløse tilstand bad med, han bevægede i hvert tilfælde sine læber, og med denne, vor frelsers egen bøn, gik vor ven ind til sin Herres glæde.

Niels Mann

Bragt i Metodistkirkens Ugeblad, Kristelig Talsmand, 10. april 1970