Pastor P. M. S. Jensen

Peter Martin Severin Jensen
1848-1927

Pastor P. M. S. Jensen fødtes i Hillerød den 30. April 1848 og døde den 1. August 1927 i Kalundborg. Det var Aarskonferencens ældste Medlem, som da blev overflyttet fra den stridende til den triumferende Kirke.

Br. Jensen var alle Dage efter sin Omvendelse i Ungdommen en nidkær Prædikant og Sjælevinder. Mange Mennesker rundt omkring i vore Kredse har ikke blot hørt ham forkynde Evangeliet; men mange af dem har ogsaa taget imod det Budskab, han bragte gennem sin Forkyndelse, og har under hans Vejledning overgivet sig til Gud og Kirken.

Sin første Ansættelse fik han paa Langeland, hvor der under hans Virksomhed blev organiseret en Menighed, der ved hans Forflyttelse derfra talte ca. 70 Medlemmer.

Siden gjorde han Tjeneste i kortere eller længere Tid for vore Menigheder i følgende Byer, flere af Stederne i mere end en Periode: Hornsyld og Horsens, Frederikshavn, København, Vejle, Aalborg, Odense, Kalundborg, Varde, Esbjerg, Holstebro og Helsingør.

Br. Jensen levede og virkede utrættelig i Troen paa sit guddommelige Kald til Prædikegerningen; og da han ca. 70 Aar gammel gik i udtjent Forhold eller paa Pension og bosatte sig i Kalundborg, betød dette ingenlunde, at han gik til Hvile.

Tværtimod foretog han ofte og i vid Udstrækning lange Rejser for at assistere ved Vækkelsesmøder, hvor man kaldte paa ham. Og mange frelste og lykkelige Mennesker rundt i Landet takker Gud idag. for, hvad Br. Jensen har været for dem, især i deres Vækkelsestid. Med rette blev det sagt ved hans Begravelse, at han lignede Evangelisten Barnabas, om hvem der siges:

„Han var en god Mand og fuld af den Helligaand og Tro. Og en stor Skare blev ført til Herren.“ 

Han levede i sin Kristendom som i sit Element; altid var han rede til at aflægge sit Vidnesbyrd om den Gud, han tilhørte og tjente. Som saadan sov han ogsaa hen lykkelig i Troen paa den Frelser, der har sagt, at hvor han er, der skal ogsaa hans Tjenere være.

Velsignet være hans Minde iblandt os!

Guds bedste Velsignelse hvile over hans efterlevende Hustru og den talrige Flok Børn og Børnebørn.

Mindeord bragt i Aarbog for Metodistkirken 1927

Søster Marie Wemmelund

Marie Wemmelund
1887-1974

Søster Marie Wemmelund fødtes 30. april 1887 i Dørking ved Give af metodistforældre og hendes fader var lokalprædikant i Give menighed.

Hun døde 22. august 1974 på Betaniahjemmet i Århus, hvor hun havde udøvet sin livsgerning efter at have været prøvesøster fra 1917.

Ved årskonferencen i Frederikshavn i 1921 blev hun indviet til sin tjeneste som Betaniasøster.

Søster Marie har gennem en lang årrække tjent Betaniaforeningen og været trofast og pligtopfyldende næsten udover hvad man kunne forlange af et menneske.

De fleste af søster Maries arbejdsår er lagt i menighedsplejen og hjemmesygeplejen, og da hjemmesygeplejen i midten af Soerne overgik helt til sygekasserne, påtog søster Marie sig en opgave som fast nattevagt på Betaniahjemmet i Århus, indtil hun blev pensioneret.

Da hun gennem det meste af sit liv havde levet på institution, besluttede hun som pensionist at få sin egen lejlighed og husførelse, og først da helbredet begyndte at svigte, flyttede hun ind på hjemmet i Århus, hvor hun tilbragte sine sidste år.

Fra sin tid som hjemmesygeplejerske havde søster Marie en meget stor vennekreds blandt mange af byens borgere, og de belønnede hendes trofasthed ved stadig at komme at besøge hende.

Et rigt liv i tjeneste for Gud og medmennesket fik søster Marie lov at leve. Vi vil ære hendes minde.

Henry Minet

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark 1975

Pastor Chr. Jensen

Christian Jensen
1864-1928

Pastor Rasmus Christian Jensen blev født i Them Sogn ved Silkeborg den 28. April 1864.

— Efter Konfirmationen lærte han Skrædderhaandværket. Under den Tid kom han i Forbindelse med Metodisterne, blev omvendt til Gud og blev Medlem af Kirken. Hans gode Evner og Virkelyst blev snart taget i Brug i Kirkens Tjeneste.

Mens han arbejdede ved sit Haandværk i Holstebro, blev han udnævnt til Lokalprædikant og Søndagsskolebestyrer. Under denne hans Virksomhed, blev han sig sit Kald til Prædikegerningen bevidst.

Han kunde sikkert med sin store praktiske Dygtighed have skabt sig en god Fremtid i økonomisk Henseende ved at blive i sit Fag; men han turde ikke. Herren kaldte ham til at være Prædikant.

Saa var han med til sammen med flere andre at indvie vor Præsteskole. Det første Hold Elever mødte der i 1888, og Chr. Jensen var en af dem. Superintendent Karl Schou var Forstander, og Pastor Ole Olesen og Cand. Udsen var Lærere. De to Aar, Br. Jensen tilbragte paa Skolen, satte i mange Maader sit Præg paa ham, som paa de andre Deltagere.

I 1890 blev han optaget paa Prøve i den danske Aarskonferenee og i 1892 som Medlem. Han blev ordineret til Diakon i 1892 og til Ældste i 1894.

— I 1890 blev han ansat som Medhjælper hos Pastor Thaarup i København. Da hans Gerning mest faldt i Landkredsen, tog han Bopæl en Tid i Holbæk.

Senere kom han til Kalundborg, nærmest paa Anmodning fra den da hjemmeværende Missionær Vilh. Rasmussen fra Kongo. Da det viste sig, at her var god Modtagelighed for det Budskab, Br. Jensen havde at bringe, flyttede han hertil, og allerede Aaret efter havde han faaet samlet en Menighed og bygget en Kirke. Senere blev der bygget Taarn dertil og en Præstebolig. Denne Menighed vedblev at staa Br. Jensens Hjerte nær alle Dage; og det var ikke uden Grund.

Her begyndte paa hans Initiativ vor Kirkes Sygeplejevirksomhed, idet Frk. Lambrecht begyndte sin lange og trofaste Tjeneste som Sygeplejerske i vor første Sygeplejeforening.

Foruden Menigheden i Kalundborg har Br. Jensen betjent følgende Menigheder: Aalborg, hvor han byggede Imanuelkirken; København, Jerusalemskirken, hvor Menigheden under hans Ledelse blev selvunderholdende; Frederikshavn, hvor han, grundet paa Sygdom, kun var et Aar, Emmaus, Odense, hvor han ogsaa var et Aar.

Derefter kom han paany til København, denne Gang som Distriktsforstander og Forstander for den teologiske Skole. Under hans Ophold her blev Golgatakirken købt og en Menighed organiseret.

Senere betjente han Bethaniakirken i to Aar, og kom saa i 1910 til Aarhus, hvor han snart fik opført en ny og stor Kirke.

Br. Jensen var Distriktsforstander 3 Gange og Forstander for den teologiske Skole i 7 Aar, i hvilket Tidsrum der blev uddannet 4 Hold Elever. Han tog ivrig Del i Konferencearbejdet, og hans stærke Initiativ sporedes her som overalt i hans Virksomhed.

Dette gælder ikke mindst det, der maa anses for hans Hovedvirksomhed: at faa Diakonissegerningen optaget i den danske Metodistkirke. I Slutningen af 1907 blev de første Prøvesøstre ansat i Vejle. Under store Vanskeligheder, grundet paa vore smaa Forhold og beskedne Økonomi, lykkedes det at vinde fremad, saa man 10 Aar senere kunde indvie det store og smukke Bethaniahjem i Aarhus som et Hjem for Søstrene og samtidig et Plejehjem for gamle og svagelige Mennesker.

Dette viste sig at afhjælpe et stærkt Savn, og det maatte allerede 8 Aar efter udvides til mere end det dobbelte; et lignende Hjem er senere paabegyndt i København, ligesom Kolonien „Skovvang“ i Aarhus er erhvervet og anvendes som Filialhjem der.

— Det blev Br. Jensens store Livsopgave at fatte Planen til disse Institutioner, opføre deres første Bygninger og sætte Præget paa dem. Nu, da der er skabt en Praksis, og Hjemmene har bevist deres Værdi, er det selvfølgelig lettere at arbejde videre i samme Spor.

I al sin Virksomhed har Br. Jensen haft en trofast og interesseret Medhjælp i sin Hustru Petrine, f. Andersen. Hun blev født den 27. December 1861.

Pastor Jensen døde i sin Gerning — om end nedbrudt under mange Aars Sygdom — den 8. November 1928, og hans Hustru fulgte ham kort Tid efter, den 18. December samme Aar. De blev begravet i Aarhus, henholdsvis den 13. November og den 22. December. Store Skarer af Mennesker fulgte disse trofaste Arbejdere til deres sidste Hvilested.

Vi, som gennem Livet har staaet dem nær og har delt Sorger og Glæder med dem, føler Tomheden ved deres Bortgang.

Velsignet være deres Minde!

Mindeord bragt i Aarbog for Metodistkirken i Danmark 1929

Anton Basts Jordefærd

Anton Bast
1867-1937

En fredfyldt Foraarsdag (d. 28. April) stedtes Anton Bast til Hvile paa Vestre Kirkegaard i Kbhvn.

Skønt det var averteret, at Begravelsen skulde foregaa i Stilhed, og mange sikkert af den Grund holdt sig hjemme, blev det store Kapel næsten fyldt af Mennesker, som vilde lægge deres Vennesind for Dagen.

Efter afdødes Ønske talte Pastor Karl Westlund fra Gøteborg og forrettede ligeledes Jordpaakastelse.

Talen, der formede sig som en Lovsang for Guds Naade mod os Mennesker, greb ved sin Enkelthed og faldt godt i Traad med de Tanker, som Salmerne — afdødes Yndlingssalmer: Den yndigste Rose og Lyse Dage, mørke Nætter — vakte hos os, der gennem Aarene har kendt Anton Bast. Og da Slutningssalmen blev sunget, lagde der sig en mærkelig Fred over det smukke, lyse Kapel, og der var næppe en, som ikke følte, at i det Øjeblik var der ikke langt mellem Himlen og os.

Et Væld af Kranse bragte Hilsen fra nær og fjern, en Hilsen, som trods det, at Begravelsen foregik i Stilhed, alligevel talte sit Sprog. Alle Kirkens Virksomhedsgrene var repræsenteret ved smukke, signerede Baand: Metodistkirken i Danmark, Epworth-Forbundet, Evangelisk Afholdsforbund, Børnehjemmene og Centralmissionen. Ogsaa fra mange Enkeltpersoner var der sendt Kranse.

Efter en Solo af kgl. Operasanger Aage Fønns bar Børn og Børnebørn Kisten til Graven. Vi blottede vore Hoveder for vor gamle Kollega og Medarbejder. Gennem vor Sjæl gik der Tak og Bøn og et dejligt lyst Haab: Vi mødes igen!    C. P.

Kristelig Talsmand, 1937- - -

Note: I august 2009 kontaktede jeg Jan H. Pedersen ved Center for Kirkegårde under Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning for at finde ud af, om Basts gravsted stadig eksisterede. Jan H. Pedersen kunne fortælle, at biskop Bast blev begravet i gravsted nr. 15, række 8, afdeling O. Desværre udløb gravstedet 31. december 1997 og blev ryddet året efter.
/Christian Juhl Mølgaard

Søster Johanne Vest

Søster Johanne Vest
1885-1960

Søster Johanne Rebekka Katrine Vest fødtes i Vester Maria Sogn på Bornholm den 27. april 1885.

Hjemmet havde ingen forbindelse med Metodistkirken, men som ung pige flyttede Johanne Vest til Middelfart, hvor hun kom i forbindelse med en menighed og blev optaget som medlem 1906. Som den helstøbte personlighed, hun var, gik hun i denne forbindelse til sognepræsten i sit fødesogn og meldte sig ud af Folkekirken.

Senere kom Johanne Vest til København. Her gik hun ind i sygeplejen og tog sin uddannelse på det gamle amtssygehus på Frederiksberg og havde her stærk tilknytning til Golgatakirken. Efter endt uddannelse gik hun i 1913 ind i Metodistkirkens diakonissearbejde, og i 1919 indviedes hun sammen med syv andre søstre ved årskonfereneen i Vejle.

I nogle år var søster Johanne knyttet til Betaniaforeningens arbejde i Århus og Vejle, men i 1921 overtog hun ledelsen af det nyoprettede mødrehjem »Dear Home« i Hellerup. Her udførte hun en velsignelsesrig tjeneste indtil 1942, hvor hun fratrådte stillingen som forstanderinde her og igen optog en tjeneste i forbindelse med hjemmet i Århus.

I 1950 trådte søster Johanne ud af aktiv tjeneste og gik ind i de pensionerede søstres række. Det kom dog ikke til at betyde lediggang. Hun flyttede ind på Betaniahjemmet, Kong Georgsvej, Frederiksberg, hvor hun boede til sin død den 23. oktober 1960.

Som det virksomme og selvopofrende menneske, hun var, gik hun her til hånde, så hun også her på en særlig måde efterlod sig en tom plads, da Herren kaldte hende hjem. Dette skete iøvrigt, medens søster Johanne var på rejse. Hun deltog i søstermødet i Århus først i oktober måned, hvorefter hun besøgte nogle af sine mange »børn« fra sin tid som forstanderinde på »Dear Home« bl. a. i Kolding. Her blev hun syg og døde.

Søster Johannes mange børn elskede hende som en mor. Og de mennesker, hun iøvrigt arbejdede iblandt og kom i forbindelse med, holdt af hende. Hun var et rigt menneske med et glad sind og et tjenende sind. Hun var el fint menneske og en dyb, alvorlig kristen. Det varmede i hjertet at lytte til hendes vidnesbyrd.

Æret være søster Johannes minde!

Ole Olesen.

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark 1961

Enkefru Karen Hansen

Den 17. April 1925 døde Fru Karen Hansen, Enke efter afdøde Pastor H. Hansen. Ved dette Dødsfald har Metodistkirken mistet et gammelt, agtværdigt og trofast Medlem.

Karen og Hans Hansen

Fra Aaret 1872 til Pastor Hansens Død i 1911 stod hun ved en Metodistprædikants Side og delte med ham Kaar, der ikke altid var de blideste. Pastor Hansen var Pioner i Kirkens første Dage i Danmark, og Fru Hansen tog virksom Del i hans Gerning. —

Hendes Søn, Adolf, har vidnet dette:

„Mor var en alvorlig Kristen; hendes Gerning ved Faders Side var større, end mange tror.“ 

Dette Vidnesbyrd ved den danske Konference er sandt, og derfor vil vi ære hendes Minde. —

Vi nedbeder Guds Velsignelse over Hjemmet, hvori hun henlevede sine sidste Dage, hos hendes eneste, tilbageværende Søn og omsorgsfulde Svigerdatter.

Ære være Fru Hansens Minde iblandt os.

P. Rasmussen.    N. P. Nielsen

Mindeord bragt i Aarbog for Metodistkirken, 1925

Fru Franciska Gaarde

Fru Franciska Gaarde, f. Guldmann, blev født den 16. April 1865 i V. Tørslev ved Randers.

I sin Ungdom blev hun kendt med Metodisterne og sluttede sig til denne Kirke, som hun forblev et trofast Medlem af til sin Død.

Den 3. Maj 1892 indgik hun i Ægteskab med Pastor S. N. Gaarde, og har nu i 35 Aar delt Lod med ham.

Og dette betyder for en Metodistpræsts Hustru at drage fra Sted til Sted, bryde gamle Forbindelser og knytte nye, at se Børnene oprykket og omplantede atter og atter, og at kunne tilpasse sig til en stadig Skiften af ydre Forhold og under alt dette at bevare Interessen for sin Ægtefælles Virksomhed, for Kirkens Arbejde i Almindelighed og for de enkelte Medlemmer.

I disse Henseender har Fru Gaarde været en god Type paa en Præstekone.

Fru Gaarde døde i Silkeborg den 23. April 1927 og blev begravet i Vejle den 29. s. M. En stor Menneskemængde var samlet om Baaren.

Hendes efterlevende Ægtefælle satte hende et smukt Minde som Hustru og Moder, og senere blev der fra Medlemmer af Silkeborg Menighed og andre talt smukke Ord om den afdødes Gæstfrihed og Dygtighed som Værtinde og Troskab som Menighedsmedlem.

Vi nedbeder Herrens bedste Velsignelse over de efterlevende, Ægtefælle, Børn og Børnebørn.

L. C. Larsen. C. Nielsen.

Mindeord bragt i Aarbog for Metodistkirken i Danmark, 1927

Fru Olga Agnete Larsen

Olga Agnete Larsen
1874-1956

Fru Olga Agnete Larsen, enke efter pastor L. C. Larsen, fødtes i Vester sogn, Vejle, den 5. april 1874.

Den 20. december 1892 blev hun viet til pastor L. C. Larsen, og i mere end 63 år fik hun lov til at stå i en præstekones ansvarsfulde gerning, en gerning, der kræver megen selvforsagelse og tro.

Som attenårig begyndte hun sin livsgerning ved pastor Larsens side i menigheden i Aarhus og fortsatte i menighederne i Frederikshavn, Aalborg og Vejle. En årrække var pastor Larsen højskoleforstander.

Her kom fru Larsens praktiske sans og håndelag rigtig til sin ret, og mange vil med glæde mindes fru Larsen fra denne tid. Pastor L. C. Larsens sidste ansættelse var Aarhus, og her har de boet, siden pastor Larsen i 1929 gik i udtjent forhold. Men gerningen var ikke endt hermed, i de syv og tyve år, der er gået siden da, har de trofast stået sammen om kirkens arbejde, indtil døden lukkede deres øjne.

Fru Olga Larsen var den praktiske kvinde og blev som sådan en uvurderlig hjælp for sin mand i hans omfattende arbejde, men sammen med dette kom der fem børn i hjemmet, af disse er de fire i Amerika, mens den femte, en datter, bor i Hellerup.

Pastor L. C. Larsen døde den 9. april 1956, og syv måneder efter, den 8. november 1956, lukkede fru pastor Larsen sine øjne i dødens blund. Vi takker Gud for hendes liv iblandt os og vil bevare hendes minde i vor midte.

Johs. Kofod.

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark, 1957