Fru Marie Iversen, enke efter pastor Jens Christian Iversen, blev født i Sundby, Amager, den 17. december 1869 og var eneste barn af missionær i Luthersk Missionsforening, J. Chrillesen og hustru.
Fra sit barndomshjem arvede hun det, der prægede hende alle dage: alvorlig gudsfrygt, retsindighed, arbejdsomhed og nøjsomhed, og de store ting, der blev sat til højbords i hendes barndomshjem, videreførte hun i sit eget liv.
Den 30. januar 1901 viedes hun til pastor Jens Christian Iversen, der da var ansat ved menigheden her i Neksø. Derefter betjente de menighederne i Sct. Jakob, Odense, og i Århus.
Men langt den største del af deres samliv og arbejde havde de i København, hvor pastor Iversen havde flere ansættelser, dels ved menighederne og dels i institutionerne.
Fru Iversen mistede sin mand i 1944. I det lange tidsrum af 43 år havde hun stået ved sin mands side som en særdeles god og stærk støtte og var altid stærkt interesseret i sin mands arbejde.
Hun følte aldrig trang til at være fremme i de forreste linier. Men det arbejde, hun log sig på, udførte hun med en sjælden omhu og trofasthed. Kirkens arbejde og kirkens liv og stilling lå hende stærkt på sinde.
Men fru Iversen var alligevel først og fremmest hustru og mor. Hendes ånd og indflydelse prægede hjemmet i højeste grad. Det var hendes første kald, og dette svigtede hun aldrig.
Også over disse vore venners liv gik der sorger, der satte deres præg på dem. Nogle få år inden pastor Iversen døde, mistede de deres eneste søn, hvilket var et stort slag for dem. Men de tog tilskikkelsen som velsignelsen af Guds hånd.
Fru Iversen havde mange betydelige evner, og de rakte ikke så lidt ud over det almindelige. Hun var-
tilmed en stærk personlighed, der fulgte med i tidens spørgsmål og havde sin mening om tingene og ville altid være den bekendt.
Men det bedste, vi kan sige om vor afdøde søster er det, at hendes hu stod til at tjene Gud, og dette sind havde hun til det sidste.
Fru Iversen døde den 27. december 1950 efter nogle måneders sygdom, 81 år gi. Hun sov ind i troen på sin frelser.
Velsignet være fru Marie Iversens minde.
Niels Mann
Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark, 1951
Fra sit barndomshjem arvede hun det, der prægede hende alle dage: alvorlig gudsfrygt, retsindighed, arbejdsomhed og nøjsomhed, og de store ting, der blev sat til højbords i hendes barndomshjem, videreførte hun i sit eget liv.
Den 30. januar 1901 viedes hun til pastor Jens Christian Iversen, der da var ansat ved menigheden her i Neksø. Derefter betjente de menighederne i Sct. Jakob, Odense, og i Århus.Men langt den største del af deres samliv og arbejde havde de i København, hvor pastor Iversen havde flere ansættelser, dels ved menighederne og dels i institutionerne.
Fru Iversen mistede sin mand i 1944. I det lange tidsrum af 43 år havde hun stået ved sin mands side som en særdeles god og stærk støtte og var altid stærkt interesseret i sin mands arbejde.
Hun følte aldrig trang til at være fremme i de forreste linier. Men det arbejde, hun log sig på, udførte hun med en sjælden omhu og trofasthed. Kirkens arbejde og kirkens liv og stilling lå hende stærkt på sinde.
Men fru Iversen var alligevel først og fremmest hustru og mor. Hendes ånd og indflydelse prægede hjemmet i højeste grad. Det var hendes første kald, og dette svigtede hun aldrig.
Også over disse vore venners liv gik der sorger, der satte deres præg på dem. Nogle få år inden pastor Iversen døde, mistede de deres eneste søn, hvilket var et stort slag for dem. Men de tog tilskikkelsen som velsignelsen af Guds hånd.
Fru Iversen havde mange betydelige evner, og de rakte ikke så lidt ud over det almindelige. Hun var-
tilmed en stærk personlighed, der fulgte med i tidens spørgsmål og havde sin mening om tingene og ville altid være den bekendt.
Men det bedste, vi kan sige om vor afdøde søster er det, at hendes hu stod til at tjene Gud, og dette sind havde hun til det sidste.
Fru Iversen døde den 27. december 1950 efter nogle måneders sygdom, 81 år gi. Hun sov ind i troen på sin frelser.
Velsignet være fru Marie Iversens minde.
Niels Mann
Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark, 1951
Kommentarer
Send en kommentar