Gå videre til hovedindholdet

Karen Moewe

Den 17. december 1974 døde Karen Moewe f. Thomsen efter lang tids svær sygdom.

Karen Moewe var opvokset i København og medlem af Betaniakirkens menighed. Hun blev den første missionær, M.K. fik lov til at sende ud.

Det var i foråret 1945, mens der endnu var krig, at hovedbestyrelsen i det daværende K.Y.M. modtog ansøgning fra Karen Thomsen om antagelse som missionær i Congo.

I 10 år havde dansk K.Y.M, været med-ansvarlig for den første missionær for Nordisk K.Y.M., ligesom man havde støttet de danske missionærer, der var udsendt fra K.Y.M i Amerika .

Krigen gjorde, at forbindelserne med Amerika og dermed med missionærerne blev afbrudt, og netop da vi måtte erkende, at meget af det arbejde, vi hidtil havde støttet, ikke kunne fortsætte, gav Gud os en ny opgave, en ny missionær, som ansøgte at blive antaget og udsendt af K.Y.M. i Danmark. K.Y.M., der i 1946 blev til M.K., blev derved ført ind på en helt ny vej, idet vi for første gang påtog os det fulde ansvar for en missionær.

Karen Thomsen var en alsidig uddannet sygeplejerske, og efter et par års ekstra kurser i udlandet blev hun den 8. oktober 1947 indviet til missionær. Det skete i Emmauskirken i Odense, hvor biskop Booth fra Afrika og vore fire danske missionærer, frkn. Bording, Kostrup, Tirsgaard og Lerbæk var til stede. Biskop Booth foretog indvielsen.

Ud sendelsesfesten fandt sted i Betaniakirken i København, hvor den netop hjemvendte missionær, Marie Jensen,var til stede. Næste dag, den 3. maj 1948, rejste Karen Thomsen til Congo for at fortsætte Marie Jensens arbejde der.

Kun tre år fik Karen Thomsen lov til at virke i Kapanga. Kræfterne slog ikke til, sygdom tvang hende bort. Hun kom hjem i 1951 og måtte opgive at rejse ud igen.

Karen Thomsen genoptog sin sygeplejegerning her i landet, men sygdommen ville ikke slippe sit tag i hende. I mange år var hun meget alvorlig syg, men med sin sejge vilje kæmpede hun imod, hun fik sin kraft gennem sin stærke trang til guddommelig hjælp.

Hun havde en tillidsfuld tro på Gud, og der er ingen tvivl om, at denne tro bar hende gennem de prøvelser, hun måtte igennem. Også gennem sygdommen var hun et alvorligt vidnesbyrd for sine omgivelser om, at troen på en almægtig Gud giver kraft i svære tider.

Vi mindes hendes tro, hendes gerning og hendes liv og takker Gud for, hvad han brugte hende til.

Lilly Thomsen

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark 1975
Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m
Send en kommentar
Læs mere

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,
Send en kommentar
Læs mere

Betaniakirkens første 25 år

FESTSKRIFTET BETANIAKIRKEN 1892-1917 Ved N. P. Nielsen Indledning og forhistorie MED oprigtig Tak til Gud og hans Venner udsendes dette lille Festskrift i Anledning af, at Betaniakirken, Møllegade 7 i København for 25 Aar siden blev bygget og indviet, og fordi den siden har været et godt Hjem for Metodistmenigheden paa Nørrebro. Vi haaber, at Festskriftet ved at bringe et lille Pust fra svundne Dages Kampe og Sejre maa glæde og inspirere alle Kirkens Venner, unge som ældre og hjælpe dem til endnu større Sejre i Fremtiden. De svundne Arbejdsaar fortæller, at Herren ogsaa paa Nørrebro har benyttet Metodistkirken til sin Sags Fremme, og meget tyder paa, at han fremdeles vil bruge den herude og muligvis til endnu større og mere gennemgribende Ting. I de 25 Aar har Menigheden mange Gange staaet som en ung drømmende Helt, der støttet til de smaa vundne Sejre planlagde og profeterede om de store Sejre, Fremtiden skulde blive vidne til. — Gid den altid maa planlægge i Tillid ti
Send en kommentar
Læs mere