Søster Gertrud Thomsen døde den 19. september 1973 i Varde - der, hvor også hendes diakonisse-indvielse fandt sted i 1947.
I den by, som også blev hendes by, og hvor hun også fik lov til at afslutte sin livsgerning.
Søster Gertrud var Bornholmer. Hun blev født den 26. september 1915 i Neksø, og hun er udgået fra menigheden der.
I en ung alder kom hun som medhjælp til Betaniahjemmet Skovvang i Århus, som da blev ledet af Søster Hansigne, der kom til at øve en afgørende indflydelse på den unge piges liv.
Søster Gertrud besluttede allerede dengang at gå ind i diakonissernes række og begyndte sin sygeplejeuddannelse på Amtssygehuset i Århus. Det blev en modningstid for hende, og gennem kammeratskabet knyttede hun mangt et venskab, som holdt lige til hendes død.
Efter sin indvielse gjorde hun et par år tjeneste på Betania-hjemmet og ved menighedsplejen i Århus. Da Søster Anna på grund af svigtende syn måtte opgive menighedsplejen i Varde, blev det Søster Gertrud, der glad og frivilligt sagde ja til at fortsætte arbejdet der - noget, hun aldrig kom til at fortryde.
Hun var meget afholdt i de mange forskellige hjem, hvori hun kom og en kendt skikkelse i byen. En dygtig sygeplejerske, der stod respekt om. Hun havde let ved at komme i kontakt med børn og unge, da hun havde en charmerende lune.
I sine yngre år havde hun sin Jakobs-kamp og havde svært ved at holde fast i, at den Herre, hun så gerne ville tjene i al skrøbelighed, virkelig havde taget hendes skyld på sig og betalt med sit dyrebare blod på Golgata.
Når jeg mindes Søster Gertrud, vender jeg stadig tilbage til verset "Vorherre Han er en konge stor". Det er det vidunderlige, at Han vil komme os små mennesker til hjælp. Det var måske også det, der holdt hende oppe, når mismodet og anfægtelserne overvældede hende gennem de lange sydomsperioder.
Tilsidst længtes hun selv efter, at det snart skulle være forbi, så hun kunne gå ind til den evige hvile. Søster Gertrud blev bisat fra kirken i Varde under stor deltagelse. Hendes plads står tom, men hendes søster, kirkens eneste kvindelige præst, Lilly Thomsen står i den samme Herres tjeneste. Vi ønsker Guds velsignelse over hende, hendes søstre og øvrige familie.
Vi takker Gud for Søster Gertruds velsigneIses rige tjeneste gennem Betaniaforeningen til de mange, hun fik lov at være til hjælp og trøst for. Vi vil ære hendes minde.
Søster Isa.
Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark 1975
I den by, som også blev hendes by, og hvor hun også fik lov til at afslutte sin livsgerning.Søster Gertrud var Bornholmer. Hun blev født den 26. september 1915 i Neksø, og hun er udgået fra menigheden der.
I en ung alder kom hun som medhjælp til Betaniahjemmet Skovvang i Århus, som da blev ledet af Søster Hansigne, der kom til at øve en afgørende indflydelse på den unge piges liv.
Søster Gertrud besluttede allerede dengang at gå ind i diakonissernes række og begyndte sin sygeplejeuddannelse på Amtssygehuset i Århus. Det blev en modningstid for hende, og gennem kammeratskabet knyttede hun mangt et venskab, som holdt lige til hendes død.
Efter sin indvielse gjorde hun et par år tjeneste på Betania-hjemmet og ved menighedsplejen i Århus. Da Søster Anna på grund af svigtende syn måtte opgive menighedsplejen i Varde, blev det Søster Gertrud, der glad og frivilligt sagde ja til at fortsætte arbejdet der - noget, hun aldrig kom til at fortryde.
Hun var meget afholdt i de mange forskellige hjem, hvori hun kom og en kendt skikkelse i byen. En dygtig sygeplejerske, der stod respekt om. Hun havde let ved at komme i kontakt med børn og unge, da hun havde en charmerende lune.
I sine yngre år havde hun sin Jakobs-kamp og havde svært ved at holde fast i, at den Herre, hun så gerne ville tjene i al skrøbelighed, virkelig havde taget hendes skyld på sig og betalt med sit dyrebare blod på Golgata.
Når jeg mindes Søster Gertrud, vender jeg stadig tilbage til verset "Vorherre Han er en konge stor". Det er det vidunderlige, at Han vil komme os små mennesker til hjælp. Det var måske også det, der holdt hende oppe, når mismodet og anfægtelserne overvældede hende gennem de lange sydomsperioder.
Tilsidst længtes hun selv efter, at det snart skulle være forbi, så hun kunne gå ind til den evige hvile. Søster Gertrud blev bisat fra kirken i Varde under stor deltagelse. Hendes plads står tom, men hendes søster, kirkens eneste kvindelige præst, Lilly Thomsen står i den samme Herres tjeneste. Vi ønsker Guds velsignelse over hende, hendes søstre og øvrige familie.
Vi takker Gud for Søster Gertruds velsigneIses rige tjeneste gennem Betaniaforeningen til de mange, hun fik lov at være til hjælp og trøst for. Vi vil ære hendes minde.
Søster Isa.
Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark 1975
Kommentarer
Send en kommentar