Gå videre til hovedindholdet

Fru Marie Bast

Født 1. september 1855, død 15. maj 1920

I Ferietiden 1879 mødte jeg første Gang Marie Bast — den Gang Frk. Marie Michelsen. — Det var paa Sognefoged Otto Jensens Gaard i Elling.

Hos Otto Jensen var altid aabent Hus især for kristeligt sindede Mennesker. Der var mange voksne og halvvoksne Børn, af hvilke den nu bedst kendte er Overlæge Carl Ottosen, Skodsborg Sanatorium. Hjemmet var derfor i særlig Grad tiltrækkende for os unge, og vi lagde ogsaa rigeligt Beslag paa Gæstfriheden.

Frk. Michelsen var den Gang Lærerinde i Vejle, men holdt Ferie hos en Veninde i Frederikshavn; og skønt Feriehjemmet ikke havde noget religiøst Præg, fornægtede hun ikke sit Forhold til Gud eller til Metodistkirken, som den Gang var ret beskedent repræsenteret i Byen. Hun kom paa Møderne i den lille Kældersal og bragte sin Veninde med, og hun søgte social Omgang med kristeligt sindede unge.

Jeg ser hende endnu for mig fra Besøget hos Sognefogden i Elling. Hun var saa ung og saa smuk. Jeg ser endnu hendes smaa fine Sko blive vaade, da vi sejlede ned ad Aaen til Kattegat, og Baaden — soltørret som den var — tog Vand ind. Jeg husker stadig, hvor indtaget vi alle var i den unge intelligente Dame med det livlige og dog saa beskedne Væsen.

Fra da af har jeg fulgt hendes Liv saa nær, som Mennesker, der ikke staar i direkte Familieforhold, kan følge hverandre. Jeg har deltaget med hende i munter Leg, hvor hun som faa mestrede de gamle Folkedanse og smidigt kunde klare Traadene, naar de gik i Urede under Vadmelsvævningen; jeg har deltaget med hende i højtidelige og alvorlige religiøse Sammenkomster; jeg har mødt hende atter og atter under hjemlivets dagligdags Levesæt; og ingensinde traf jeg paa Vandringen gennem Livet et mere taktfuldt og harmonisk Menneske.

Da hun i sin Tid gik ind i „Familien“ — i hine Dage var her kun taa Metodistprædikanter, og vi og vore Hustruer følte os derfor som en Familie — fik denne en særdeles velkommen og værdifuld Tilvækst. Fra den Tid af er jeg igen og igen kommen i hendes Hus.

Jeg kom der baade i Tide og i Utide. Ofte har jeg tænkt paa Abrabam, der mødte de tre Mænd i Ørkenen og lod dem forstaa, at de gjorde ham en Tjeneste ved at gaa ind med ham og blive vederkvægede med Mad og Hvile i hans Telt. Saaledes evnede Familien Bast at næsten paatvinge os den Forstaaelse, at det var dem, der blev begunstigede, naar vi spiste deres Mad.

Mangfoldige Gange, medens jeg rejste meget, er jeg kommen træt og medtaget til Præstehjemmet i Odense. Kom jeg om Dagen, var der Mad, kom jeg om Natten, var der en god Seng i Tilgift. Altid de samme venlige Ansigter, altid det samme hjertelige velkommen, altid den bedste Mad i Huset, selv om Indtægterne gjorde Eftersavn nødvendig, naar Gæsten havde voldt ekstra Udgift.

Som hos Abrahams var det Manden, der tvang Gæsterne ind; men da Gæstfriheden altid stiller størst Krav til Husmoderen, havde Pastor Bast ikke gjort det, om ikke Fru Bast havde opmuntret ham dertil. Pastor Bast var en altfor øm Ægtefælle til at ville paalægge Hjemmet saa store Ofre, om det ikke var efter hans Hustrus Ønske.

Fru Bast var en sjælden dyb religiøs Natur; men hun var en af de sjælelig blufærdige Mennesker, der ikke stillede sine dybeste Hjerteanliggender frem til offentlig Beskuelse. Hendes rige Aandsevner virkede udadtil som den stille Magt, der mulder Jordskorpen og gør den frugtbar. Hvad hun virkede kan ikke maales med menneskeligt Maal. Hendes Liv hernede er ikke afsluttet med hendes Levetid.

Det Liv, der er skjult med Kristus i Gud, fortsætter ikke blot i Udødeligheden hinsides, det fortsætter ogsaa hernede og vil fortsætte i dem, hun som Lærerinde, som Hustru, som Moder, som Veninde, som Præstekone og som den beskedne, venlige, mmneskekærlige Fru Bast kom til at paavirke, og gennem de bedste af dem vil det naa stedse videre ud.

Hendes Bortgang var efter Guds Villie, og ingen tør ønske hende tilbage. Hun gjorde sit til at løfte Slægten og gøre Verden til en bedre Menneskebolig, og hvad hun efterlod sig, vaager Gud over.

Svend Johansen.


Kristelig Talsmand 1920, Nr. 20

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...