 |
| S. S. S. Rosendahl (1881-1947) |
Han havde den Lykke at opvokse i et afgjort kristeligt og metodistisk Hjem, idet hans Forældre, Postkontrahent Mads Rosendahl og hans elskelige Hustru, hørte til den daværende lille, men livskraftige Metodistmenigheds ledende Medlemmer.
Efter at »Søren Svend« havde taget Præliminæreksamen, blev han antaget som Trafikelev ved Statsbanerne og blev hurtig forfremmet, saa man spaaede ham en straalende Fremtid i Statsbanernes Tjeneste.
Da afbrød han pludselig selv sin Karriere her. I Aaret 1903 havde han faaet en Fornyelse og Uddybelse af sit aandelige Liv. Under Indtrykket heraf havde han forsøgt at hjælpe til i Arbejdet i Menigheden og Ungdomsforeningen i Esbjerg, hvor han paa det Tidspunkt var ansat som Trafikassistent; men dette Fritidsarbejde var ham i Længden ikke nok. Han følte Kald til at give hele sin Tid i Guds Riges og Metodistkirkens Tjeneste — og Kirken tog med Glæde mod ham.
I 1904 blev han ansat i Hjørring-Løkken Kredsen, 1905 blev han forflyttet til Rønne og begyndte samtidig paa sine Konferencestudier, 1906 blev han optaget i Konferencen og ansat i Kalundborg. Alle disse Steder blev den unge, veltalende Prædikant med det glade Smil og den begejstrede Forkyndelse modtaget med Glæde — og vandt sig mange Venner.
I Kalundborg vandt han sig noget mere — idet han her fandt sin fremtidige Hustru, Helga Olsen, Togfører Olsen og Hustrus unge Datter. I 1911 blev de gift — og Helga Rosendahl fulgte fra nu af sin Mand som den trofaste Medarbejder rundt i de Menigheder, han efterhaanden kom til at betjene. Disse var: Odense, Emmaus (fra 1911), Randers (fra 1914), Aalborg (fra 1921), Aarhus (fra 1928) og Svendborg (fra 1938).
I to Perioder tjente Pastor Rosendahl som Distriktsforstander, og han har haft en Del Udvalgsarbejde, — ligesom han nogle faa Aar var Forstander for Bethaniaforeningen. Men det er dog som Menighedsforstander, at han længst og bedst vil blive husket, — maaske ikke mindst som den trofaste Husbesøger.
Han var en af vore mest særprægede Prædikanter. Jeg har ved en Lejlighed kaldt ham Mystikeren iblandt os. Jeg ved, at han ikke rigtig syntes om, at jeg ved den Lejlighed betegnede ham saadan; men ret forstaaet er det vist rigtigt.
Joh. Bræstrup sagde en Gang for mange Aar siden i en Samtale:
»S. Rosendahl er en religiøs Natur, du« (sagde han til en Deltager i Samtalen) »er en intellektuel Natur.«Hvis Bræstrup dermed mente, at Rosendahl modtog sin religiøse Paavirkning umiddelbart, saa mener han det samme som jeg, naar jeg siger, at Rosendahl var et Stykke af en Mystiker.
To Træk prægede ham udadtil: Det første var hans udprægede Frimodighed. Baade fra Prædikestolen og i privat Omgang med Mennesker, baade blandt vore egne og blandt fremmede, blandt kristne og blandt verdslige Mennesker, overfor »sinaa« og »store« — han var aldrig bange for at gribe Anledningen til at vidne.
En Del var vel her temperamentsbestemt, men meget havde sin Aarsag i, at han følte sig umiddelbart ledet af Gud.
Det andet Træk, jeg tænker paa, var Følelsen af hans høje Kald. Det var som Guds Tjener, han virkede — og han var i denne Egenskab ikke bange for at stille Krav for Guds Rige.
Nu er denne Herrens Tjener kaldt hjem!
For nogle faa Maaneder siden begærede han overfor Konferencen Hvile fra sit Arbejde. Faa forstod vel dette. Han var vel mere syg, end vi vidste. Den 28. Marts 1947 blev han kaldt bort. Han er gaaet hjem, hvor. han har faaet Lov at høre sin Herre sige: »Velgjort, du gode og tro Tjener!«
Velsignet være Pastor Rosendahls Minde!
Gud trøste hans efterlevende med Haab om Gensynsglæden !
A. Rogert.
Mindeord bragt i Aarbog for Metodistkirken i Danmark 1947
Kommentarer
Send en kommentar