Gå videre til hovedindholdet

Fru Anna Marie Nielsen

Anna Marie Nielsen
(1872-1953)
Fru Anna Marie Nielsen, f. Andersen, enke efter pastor Chr. Nielsen, var datter af husejer Anders Jensen, Odense, og fødtes i Odense d. 18. januar 1872.

I sin tidlige ungdom fik hun forbindelse med Metodistkirken. Det var især pastor J. J. Christensen, der blev Guds redskab til at ledt hende ind i bevidst gudsforhold igennem Metodistkirkens møder i salen ved Albani bro og i Sct. Jakobs kirke.

I forbindelse med kirkens årsmøde i Odense traf hun den unge, begavede og gudfrygtige præst, pastor Niels Carl Christian Nielsen, og de to unge knyttede den forbindelse, der varede i 53 gode år. Den 24. november 1893 blev de viede.

Medens hendes mand tog energisk fat på de mange opgaver, der blev betroet ham at tumle med som præst i kirken, og ofte var på rejse, passede hun hjemmet og børnene, der voksede op i hjemmet og gjorde samtidig sit til, at menighedens medlemmer og venner kunne finde sig hjemme i deres hjem og gerne kom der.

Skønt hun beskedent holdt sig tilbage, fik hun dog, grundet på kirkens flyttesystem, en stor berøringsflade med vort folk, idet hun som prædikantens hustru kom til at færdes i menighederne i Esbjerg, Løkken, Hjørring, Sct. Jakob, Odense, Rudkøbing, Frederikshavn, Århus, Vejle og Horsens.

— Hendes stille fordringsløse optræden, hendes afgjorte gudsforhold og rene karakter var med til at danne den dybe resonansgrund i børnenes sind, der bevirkede, at de gik i forældrenes spor og blev Gud og kirken tro. Hun hørte til de stille i landet, der betød rigtig meget for både hjem og menighed.

Efter at pastor Chr. Nielsen 1937 var trådt i udtjent forhold, boede døtrene Margrethe og Elise sammen med forældrene i Horsens, og det vakte glæde og opmuntring, når Erik Uhrup med familie, Esther eller Johannes fra Kanada kom på besøg.

En lignende indflydelse øvede de gode breve fra datteren Karen i USA. Vennerne i Horsens husker særlig godt de festlige anledninger, da der var »åbent hus« i hjemmet på pastor Nielsens fødselsdag.

Efter hendes mands død d. 18. juli 1946, blev fru Nielsens helbred svagere og svagere, og hendes to hjemmeværende døtre plejede hende kærligt. Kræfterne ebbede langsomt ud, og døden fandt hende rede.

Den 17. november 1953 fik hun hjemlov, og d. 21. november blev hun under stor deltagelse begravet fra vor kirke i Horsens.

Æret være fru Nielsens minde!

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark 1954

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...

Nekrolog: Tidligere missionær Maren Tirsgård (1984)

Det var med vemod, at vi, der har kendt Maren Tirsgård gennem mange år, modtog budskabet om, at hun var død den 12. oktober 1984, næsten 95 år gammel. Maren Tirsgård var et rigt begavet menneske med evner og kræfter ud over det almindelige, og disse gudgivne gaver blev brugt i et langt livs tjeneste. Kaldt af Gud: Lige fra barndomsårene havde Maren Tirsgård følt, at Gud kaldte på hende – og dette kald blev dybere og stærkere i de unge år. Men at skulle forlade hjem og familie – det var for meget for den unge Maren, og der gik derfor flere år, før hun kunne sige helt ja til Guds kald. Medvirkende hertil var ikke mindst et højskoleophold i 1914, hvor hun igennem pastor L. C. Larsens bibeltimer blev stærkt påvirket. Desuden indtraf der en begivenhed, som var en væsentlig årsag til, at den endelige beslutning blev taget. Agnes Bülow: I de år boede der i Vejle en ung sygeplejerske, Agnes Bülow (leder af Betaniaforeningens virksomhed i Vejle), som også gik med et kald til tjeneste. Hun blev ...