Gå videre til hovedindholdet

Fru Vilhelmine Rasmussen

Vilhelmine Rasmussen
1876-1950
Fru Vilhelmine Elisabeth Rasmussen, født Thaarup, enke efter pastor P. Rasmussen, fødtes i Vejle den 8. januar 1876 af forældrene pastor C. J. M. Thaarup og hustru, Inger Marie, f. Pedersen.

Hendes barndomshjem var præget af en inderlig gudsfrygt, og hun voksede op i en atmosfære, hvor retsind og respekt for høje etiske idealer sad til højbords.

Fra sin barndom var hun fortrolig med de kår, et metodistpræstehjem i hine fjerne tider måtte leve under. Hun var derfor på flere områder vel udrustet til den nye tilværelse, hun gik ind til, da hun i 1896 ægtede den unge pastor P. Rasmussen.

Det unge præstepar gik ind til kirkens tjeneste med kærlighed til Gud og arbejdet og med stor nidkærhed og tro på kaldet, de havde modtaget af Gud.

Gud velsignede da også deres tjeneste, og de oplevede rige tider i flere af de menigheder, de fik betroet. Gud kronede deres arbejde med megen nåde.

Fru Rasmussen stod trofast ved sin mands side og var ham en betydelig hjælp i gerningen. Hun var rigtignok først og fremmest hjemmets kvinde, en sjælden god hustru og elskelig mor. Men ved siden af sit arbejde i hjemmet, hvor der var en stor børneflok, havde hun altid tid til kirken, og når hendes mand kaldte.

Fru Rasmussen havde flere rige evner. Hun var en dygtig organist, og med sit fine øre for toner var hun en god leder af koret i flere af deres menigheder.

Stor var fru Rasmussen som menneske og kristen. Med sit noble væsen vandt hun sig altid mange venner. Med sit blide sind og sin stilfærdige færd øvede hun en tjeneste blandt mennesker på tomandshånd, en sjælesørgergerning i det stille. Hun var den finest tænkelige medhjælp i en metodistprædikants gerning.

Fru Rasmussen overlevede sin mand i 11 år. Som hun havde levet og virket gennem travle år og spredt glæde og velsignelse om sig, gjorde hun sin livsaften rig ved at færdes særlig blandt de gamle, ved at opmuntre og trøste og smile mennesker mod til.

Hun hørte til den kategori af mennesker, om hvem Mads Nielsen synger:
»Der er nogle, der bestandigt går, som de gik kongebud«, og
»som tør leve det vi andre synger søndagssange om«.
Fru Rasmussen levede en lang og rig livsdag, og da det blev aften, tog Gud hende hjem.

Æret være fru Vilhelmine Rasmussens minde!

Niels Mann.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...