Gå videre til hovedindholdet

Fru Vilhelmine Rasmussen

Vilhelmine Rasmussen
1876-1950
Fru Vilhelmine Elisabeth Rasmussen, født Thaarup, enke efter pastor P. Rasmussen, fødtes i Vejle den 8. januar 1876 af forældrene pastor C. J. M. Thaarup og hustru, Inger Marie, f. Pedersen.

Hendes barndomshjem var præget af en inderlig gudsfrygt, og hun voksede op i en atmosfære, hvor retsind og respekt for høje etiske idealer sad til højbords.

Fra sin barndom var hun fortrolig med de kår, et metodistpræstehjem i hine fjerne tider måtte leve under. Hun var derfor på flere områder vel udrustet til den nye tilværelse, hun gik ind til, da hun i 1896 ægtede den unge pastor P. Rasmussen.

Det unge præstepar gik ind til kirkens tjeneste med kærlighed til Gud og arbejdet og med stor nidkærhed og tro på kaldet, de havde modtaget af Gud.

Gud velsignede da også deres tjeneste, og de oplevede rige tider i flere af de menigheder, de fik betroet. Gud kronede deres arbejde med megen nåde.

Fru Rasmussen stod trofast ved sin mands side og var ham en betydelig hjælp i gerningen. Hun var rigtignok først og fremmest hjemmets kvinde, en sjælden god hustru og elskelig mor. Men ved siden af sit arbejde i hjemmet, hvor der var en stor børneflok, havde hun altid tid til kirken, og når hendes mand kaldte.

Fru Rasmussen havde flere rige evner. Hun var en dygtig organist, og med sit fine øre for toner var hun en god leder af koret i flere af deres menigheder.

Stor var fru Rasmussen som menneske og kristen. Med sit noble væsen vandt hun sig altid mange venner. Med sit blide sind og sin stilfærdige færd øvede hun en tjeneste blandt mennesker på tomandshånd, en sjælesørgergerning i det stille. Hun var den finest tænkelige medhjælp i en metodistprædikants gerning.

Fru Rasmussen overlevede sin mand i 11 år. Som hun havde levet og virket gennem travle år og spredt glæde og velsignelse om sig, gjorde hun sin livsaften rig ved at færdes særlig blandt de gamle, ved at opmuntre og trøste og smile mennesker mod til.

Hun hørte til den kategori af mennesker, om hvem Mads Nielsen synger:
»Der er nogle, der bestandigt går, som de gik kongebud«, og
»som tør leve det vi andre synger søndagssange om«.
Fru Rasmussen levede en lang og rig livsdag, og da det blev aften, tog Gud hende hjem.

Æret være fru Vilhelmine Rasmussens minde!

Niels Mann.
Etiketter:
Sted: Vejle, Danmark

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...
Send en kommentar
Læs mere

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...
Send en kommentar
Læs mere

Nekrolog: Tidligere missionær Maren Tirsgård (1984)

Det var med vemod, at vi, der har kendt Maren Tirsgård gennem mange år, modtog budskabet om, at hun var død den 12. oktober 1984, næsten 95 år gammel. Maren Tirsgård var et rigt begavet menneske med evner og kræfter ud over det almindelige, og disse gudgivne gaver blev brugt i et langt livs tjeneste. Kaldt af Gud: Lige fra barndomsårene havde Maren Tirsgård følt, at Gud kaldte på hende – og dette kald blev dybere og stærkere i de unge år. Men at skulle forlade hjem og familie – det var for meget for den unge Maren, og der gik derfor flere år, før hun kunne sige helt ja til Guds kald. Medvirkende hertil var ikke mindst et højskoleophold i 1914, hvor hun igennem pastor L. C. Larsens bibeltimer blev stærkt påvirket. Desuden indtraf der en begivenhed, som var en væsentlig årsag til, at den endelige beslutning blev taget. Agnes Bülow: I de år boede der i Vejle en ung sygeplejerske, Agnes Bülow (leder af Betaniaforeningens virksomhed i Vejle), som også gik med et kald til tjeneste. Hun blev ...
Send en kommentar
Læs mere