Gå videre til hovedindholdet

Pastor Chr. Nielsen

Pastor Chr. Nielsen
1868-1946
Den 1. Januar 1868 fødtes Niels Carl Christian Nielsen i København.

I sit gode Hjem modtog han stærk religiøs Paavirkning, især gennem Moderen, der, mens Christian var en stor Dreng, blev omvendt til Gud og indviede sig og sine Kære til Herren.

Børnene kom til at gaa i Luthersk Missionsforenings Søndagsskole, og snart fandt de Vej til Sct. Markus Metodistkirke i Stokhusgade, hvor Moderen først sluttede sig til og inden længe ogsaa Sønnerne Christian, Sofus, Emil og Alfred, efter at de havde givet Gud deres Hjerter.

I denne levende og virksomme Menighed lød Guds Kald til Prædikegerningen bl. a. til to af disse Brødre, af hvilke Christian var den ældste. I 1884 optaget i Menigheden.

I 1888 blev han, 20 Aar gammel, optaget paa vor Kirkes teologiske Skole i København og kom nu til at deltage i det ret store Skolehold, der fostrede flere Mænd af Format, og som prægede Kirkens Liv gennem lange Tider.

Efter vel overstaaet Afgangseksamen begyndte han nu (1890) et langt og rigt Liv som Menighedsforstander, ordineret 1892, opt. i Konf. og Ældste 1894.

I Sommeren 1890 ansattes C. N. i Horsens, der blev den Menighed, som han betjente længst, ialt i 17 Aar i 3 Terminer fra 1890—92, fra 1903—08 og fra 1927—37, og hér opførtes under hans Ledelse den smukke Gethsemanekirke 1900.

De øvrige Menigheder, Pastor Nielsen har betjent, er:
Esbjerg (1892— 95),
Løkken og Hjørring (skiftevis fra 1895—1900),
Odense, Sct. Jakob (1900—01),
Rudkøbing (1901—03),
Frederikshavn (1908—14),
Aarhus (1914—15),
Vejle (1915—21).

Forstander for Missionsskolen i Aaret 1914—15.

Redaktør af »Kr. Talsmand« fra 1921—27.
Redaktør af »Søndagsskolen i Aaret 1924—25. 
Redaktør af »Sendebudet« fra 1917—21.
Redaktør af »Korsets Budskab« fra 1924—27.
Særlig i Menighedsarbejdet nedlagde Pastor Nielsen sin bedste Kraft, idet han var flittig til Husbesøg og Arbejdet i Landkredsen og en afholdt og forstaaende Sjælesørger. Som Forkynder indtog C. N. en Førerstilling.

Han formaaede at rive Forsamlingen med sig. Hans Prædikener var ikke blot grundigt forberedt, men de var baaret af hans rige personlige Erfaring og hans varme Kærlighed til udødelige Sjæle og til Metodistkirken.

I den 47-aarige lange Tid, Pastor Nielsen virkede som aktiv Præst i Metodistkirken, blev der betroet ham adskillige Tillidshverv. Saaledes var han fra 1905—21 Sekretær for Aarskonferencen, fra 1920—25 Distriktsforstander for Sydlige Distrikt samt fra 1921—27 Agent eller Forretningsfører for Kristelig Bogforening.

Hertil kom, at han skrev adskillige interessante Artikler til Metodisthistorisk Tidsskrift og som pensioneret Præst i 9 Aar med stor Udholdenhed arbejdede for vore »Venner i Adspredelsen« og i denne Forbindelse udgav Heftet: »Paaskehilsen«.

Naar Pastor Chr. Nielsen kunde naa alt dette, havde hans Hustru Anne Marie, f. Andersen, som han traf under sin Tjeneste i Odense og blev viet til d. 24. Novbr. 1893, sin store Part. Hendes stille, blide Væsen og trofaste, retskafne Færd beredte ham den Hvile i Hjemmet og den milde Inspiration, som var Betingelsen for C. N.s aktive Virken udadtil.

Hun havde ogsaa sin store Part i Opdragelsen af Børnene, 6 i Tal, som ikke blot blev dygtige Medborgere i Samfundet, men tro og virksomme Medlemmer af Metodistkirken.

Nogle faa Dage efter Aarskonferencen i Fjor døde C. N. d. 18. Juli 1946 og blev begravet fra Gethsemanekirken under stor Deltagelse. — Vi savner ham i vor Midte og udtaler vor hjertelige Medfølelse overfor Fru Pastor Nielsen og øvrige Familie i deres endnu større Savn.

Ære være Pastor Chr. Nielsens Minde!

E. Ried.

Mindeord bragt i Aarbog for Metodistkirken i Danmark 1947

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

Nekrolog: Tidligere missionær Maren Tirsgård (1984)

Det var med vemod, at vi, der har kendt Maren Tirsgård gennem mange år, modtog budskabet om, at hun var død den 12. oktober 1984, næsten 95 år gammel. Maren Tirsgård var et rigt begavet menneske med evner og kræfter ud over det almindelige, og disse gudgivne gaver blev brugt i et langt livs tjeneste. Kaldt af Gud: Lige fra barndomsårene havde Maren Tirsgård følt, at Gud kaldte på hende – og dette kald blev dybere og stærkere i de unge år. Men at skulle forlade hjem og familie – det var for meget for den unge Maren, og der gik derfor flere år, før hun kunne sige helt ja til Guds kald. Medvirkende hertil var ikke mindst et højskoleophold i 1914, hvor hun igennem pastor L. C. Larsens bibeltimer blev stærkt påvirket. Desuden indtraf der en begivenhed, som var en væsentlig årsag til, at den endelige beslutning blev taget. Agnes Bülow: I de år boede der i Vejle en ung sygeplejerske, Agnes Bülow (leder af Betaniaforeningens virksomhed i Vejle), som også gik med et kald til tjeneste. Hun blev ...