Gå videre til hovedindholdet

Pastor Chr. Nielsen

Pastor Chr. Nielsen
1868-1946
Den 1. Januar 1868 fødtes Niels Carl Christian Nielsen i København.

I sit gode Hjem modtog han stærk religiøs Paavirkning, især gennem Moderen, der, mens Christian var en stor Dreng, blev omvendt til Gud og indviede sig og sine Kære til Herren.

Børnene kom til at gaa i Luthersk Missionsforenings Søndagsskole, og snart fandt de Vej til Sct. Markus Metodistkirke i Stokhusgade, hvor Moderen først sluttede sig til og inden længe ogsaa Sønnerne Christian, Sofus, Emil og Alfred, efter at de havde givet Gud deres Hjerter.

I denne levende og virksomme Menighed lød Guds Kald til Prædikegerningen bl. a. til to af disse Brødre, af hvilke Christian var den ældste. I 1884 optaget i Menigheden.

I 1888 blev han, 20 Aar gammel, optaget paa vor Kirkes teologiske Skole i København og kom nu til at deltage i det ret store Skolehold, der fostrede flere Mænd af Format, og som prægede Kirkens Liv gennem lange Tider.

Efter vel overstaaet Afgangseksamen begyndte han nu (1890) et langt og rigt Liv som Menighedsforstander, ordineret 1892, opt. i Konf. og Ældste 1894.

I Sommeren 1890 ansattes C. N. i Horsens, der blev den Menighed, som han betjente længst, ialt i 17 Aar i 3 Terminer fra 1890—92, fra 1903—08 og fra 1927—37, og hér opførtes under hans Ledelse den smukke Gethsemanekirke 1900.

De øvrige Menigheder, Pastor Nielsen har betjent, er:
Esbjerg (1892— 95),
Løkken og Hjørring (skiftevis fra 1895—1900),
Odense, Sct. Jakob (1900—01),
Rudkøbing (1901—03),
Frederikshavn (1908—14),
Aarhus (1914—15),
Vejle (1915—21).

Forstander for Missionsskolen i Aaret 1914—15.

Redaktør af »Kr. Talsmand« fra 1921—27.
Redaktør af »Søndagsskolen i Aaret 1924—25. 
Redaktør af »Sendebudet« fra 1917—21.
Redaktør af »Korsets Budskab« fra 1924—27.
Særlig i Menighedsarbejdet nedlagde Pastor Nielsen sin bedste Kraft, idet han var flittig til Husbesøg og Arbejdet i Landkredsen og en afholdt og forstaaende Sjælesørger. Som Forkynder indtog C. N. en Førerstilling.

Han formaaede at rive Forsamlingen med sig. Hans Prædikener var ikke blot grundigt forberedt, men de var baaret af hans rige personlige Erfaring og hans varme Kærlighed til udødelige Sjæle og til Metodistkirken.

I den 47-aarige lange Tid, Pastor Nielsen virkede som aktiv Præst i Metodistkirken, blev der betroet ham adskillige Tillidshverv. Saaledes var han fra 1905—21 Sekretær for Aarskonferencen, fra 1920—25 Distriktsforstander for Sydlige Distrikt samt fra 1921—27 Agent eller Forretningsfører for Kristelig Bogforening.

Hertil kom, at han skrev adskillige interessante Artikler til Metodisthistorisk Tidsskrift og som pensioneret Præst i 9 Aar med stor Udholdenhed arbejdede for vore »Venner i Adspredelsen« og i denne Forbindelse udgav Heftet: »Paaskehilsen«.

Naar Pastor Chr. Nielsen kunde naa alt dette, havde hans Hustru Anne Marie, f. Andersen, som han traf under sin Tjeneste i Odense og blev viet til d. 24. Novbr. 1893, sin store Part. Hendes stille, blide Væsen og trofaste, retskafne Færd beredte ham den Hvile i Hjemmet og den milde Inspiration, som var Betingelsen for C. N.s aktive Virken udadtil.

Hun havde ogsaa sin store Part i Opdragelsen af Børnene, 6 i Tal, som ikke blot blev dygtige Medborgere i Samfundet, men tro og virksomme Medlemmer af Metodistkirken.

Nogle faa Dage efter Aarskonferencen i Fjor døde C. N. d. 18. Juli 1946 og blev begravet fra Gethsemanekirken under stor Deltagelse. — Vi savner ham i vor Midte og udtaler vor hjertelige Medfølelse overfor Fru Pastor Nielsen og øvrige Familie i deres endnu større Savn.

Ære være Pastor Chr. Nielsens Minde!

E. Ried.

Mindeord bragt i Aarbog for Metodistkirken i Danmark 1947

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...