P. Rasmussen 1870-1950 |
Hans fader, der var møllerkusk, døde tidligt, og moderen flyttede med de 4 børn, blandt hvilke P. R. var den yngste, til Vejle. Her kom han i malerlære og blev udlært i sit fag. Der var ingen særlig religiøs interesse i familien, men da Frelsens Hær 1890 kom til Vejle og holdt deres første møde der, var han kommen med og blev omvendt til Gud.
Nu havde han lyst til at komme i kirke og fandt vej til metodistkirken, hvor pastor J. J. Christensen var præst, og blev optaget i menigheden i Vejle den 5. februar 1891. Snart følte han kald til at blive prædikant. Han kom. på vor teologiske skole sammen med afdøde pastor Emil Nielsen og fik 1897 sin første ansættelse i Varde. Imidlertid var han bleven gift med pastor Thaarups datter, Vilhelmine.
Hans udmærkede evner som leder og forkynder kom straks for dagen, og efter 5 gode år i Varde flyttede P. R. efter yderligere 1 års virke i Randers til Neksø. Her oplevede han en meget velsignet vækkelsestid, og under hans mandige og forstående ledelse voksede menigheden i tal og indflydelse. Der stiftedes sangkor, hornorkester, og en ejendom købtes, hvori der oprettedes et sømandshjem.
Pastor Rasmussens mandighed og retlinede optræden bevirkede, at kirkens ledelse ved flere anledninger satte ham på vanskelige poster.
Fra Neksø flyttede P. R. til Golgata (1908—11), og fra 1911—14 var han ansat i Randers. Herfra gik turen til Frederikshavn, hvor han havde syv gode virkeår (1914— 1921).
Efter genforeningen blev pastor R. ansat i Kolding og Sønderjylland (1921—24). De øvrige ansættelser ser således ud: Jerusalem, København: 1924—26; Fåborg: 1926— 27; Emmaus, Odense: 1927—28; Golgata: 1928—33 og igen i Emmaus: 1933—37.
I forskellige henseender var der betroet pastor R. betydningsfulde opgaver. Han var således distriktsforstander i årene 1926—32 fordelt mellem sdr. distrikt og Københavns distrikt.
På hans initiativ oprettedes i Frederikshavn den 15. januar 1921 et børnehjem: Fremtidshåb. — I en meget lang årrække sad han i præsteuddannelsesrådet og andre betydende udvalg som: Finansudvalg og bogudvalg.
Som udtjent prædikant kom P. R. ofte til hjælp, hvor man anmodede ham om det.
Kræfterne tog imidlertid af, og særlig hans sidste leveår var P. R. meget alderdomssvækket. Hans trofaste hustru, der overlever ham og hans øvrige familie, plejede ham med omhu.
Den 2. april d. å. fik han hjemlov, og påskelørdag stedtes han til Jorde fra Strandby metodistkirke på Elling kirkegård. Mange venner fra menigheden og en repræsentation fra kirken flokkedes om båren sammen med fru R. med deres 11 sønner, for at vise ham den sidste ære.
Vi savner P. R. iblandt os. Ære være hans minde.
E. Ried.
Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark 1950
Kommentarer
Send en kommentar