 |
| Helga Kamilla og Søren Svend Serup Rosendahl |
Det var gudfrygtige og alvorligt indstillede forældre. De tilhørte vor kirke og var i høj grad agtet af alle.
Helga Rosendahl fik en betydelig åndelig arv med sig ud i livet fra dette sit gode hjem, og denne gudsfrygt og alvor sammen med, hvad hun modtog i sin ungdomstid i den lille Bethesdakirke i Kalundborg, prægede hende for livet og blev, som årene gik, til den åndelige modenhed, der gjorde hende til den stærke kristne personlighed.
Den 9. december 1911 blev hun viet til pastor Søren Svend Rosendahl, der på det tidspunkt var ansat i Kalundborg.
Sammen med sin mand skabte hun et hjem, hvor der altid rådede en ren og god atmosfære, og hun blev sin mand en god hustru og sine børn en sjælden god mor.
Hun var først og fremmest hjemmets kvinde og kendte sit kald som hustru og mor. Men hun fyldte også sin plads som præstekone. I en metodistprædikants ofte vanskelige stilling er en god hustru en uforlignelig medhjælp, og hun stod trofast ved sin mands side i gode og lyse som i svære og vanskelige dage som hans uvurderlige støtte. Hendes færd og arbejde i de menigheder, de betjente, var til megen velsignelse og som et lysende eksempel for mange.
Det, som næst efter hendes mands arbejde i menighederne, havde hendes hjerte, var Guds riges arbejde i missionslande, og denne kærlighed og interesse havde hun og hendes mand fælles.
Jeg tager næppe fejl, når jeg mener, at det var dette vort præstepar, der førte den norske missionssalme »Din rigssag, Jesus, skal være min største herlighed« ind i vore kredse i Danmark. Denne salmes inderlige og inspirerende ord var som skrevet ud af deres hjerter.
I mange år var fru Rosendahl i ledelsen af M. K. og i adskillige år dens formand. Hun elskede dette arbejde og blev ved sin indsats i dette kendt langt udenfor landets grænser. Det var en sorg for hende, da hun af helbredsgrunde måtte give det fra sig.
Fru Rosendahl var en fin karakter, og hun skabte respekt om sit navn ved sin retsindige og noble færd. Hun mødte alle mennesker med sit milde sind, og i sin samtale med dem føltes det, som vejede hun hvert ord på den vægt, som hun vidste, Gud også aflæste.
Hun mistede sin mand i 1947. Siden levede hun alene i sit hjem i Svendborg, i de seneste tider tynget af et svagt helbred, men levende optaget til det sidste af sine børn og deres kære og af kirkens liv og arbejde.
Det var typisk for hende, at hun, den sidste søndag, hun levede, sad på sin plads i Sct. Johannes kirke. Få dage efter, den 19. juni 1957, kaldte Gud sin trætte tjenerinde hjem. En lang og arbejdsfyldt dag blev afsluttet.
Æret være fru Helga Rosendahls minde!
Niels Mann.
Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark 1958
Kommentarer
Send en kommentar