Gå videre til hovedindholdet

Pastor H. Hansen

Hans Hansen
1842-1911
Den 20. Juni bortkaldte Herren efter et haardt og smertefuldt Sygeleje vor kære Br. Pastor H. Hansen til Freden og Hvilen hisset.

Br. Hansen blev jordet den 27. Juni, Dagen før vi skulde samles til Aarsmøde.

I Sørgegudstjenesten i Kirken deltog Brødrene Folden, L. C. Larsen, Thaarup og Jacobsen, og undertegnede nedlagde i samtlige Konferencemedlemmers Navn en Krans paa Br. Hansens Kiste. Begravelsen foregik under stor Deltagelse fra Menighedens og Venners Side, ligesom alle den afdødes Kolleger fulgte og bar ham til hans sidste Hvilested.

Det er almindeligt for os Mennesker at mindes vore afdøde og, i Forhold til, som deres Liv har haft Betydning for os, ærer vi deres Minde.

Br. Hansen var i sine tidligere Aar en Kraft i vort Missionsarbejde her i Danmark.

I hans Mindekrans ønsker jeg at indflette et Par Erindringens Blomster, en fra Langeland og en fra Vendsyssel. Begge disse Steder blev jeg hans Efterfølger i Embedet, og det skal her siges til hans Ros, at han begge Steder havde bygget solidt paa Kirkens Hovedhjørnesten.

Han var ikke af dem, der samlede letbenede Vejløbere om sig, der sværmede for ham og løb deres Vej, naar han rejste; men han havde faaet Naade fra Gud til at lede Syndere til Korset. Mange af disse, der blev tro til Døden, har mødt ham paa den himmelske Strand for at være Stjerner i hans Glædes Krone, og adskillige staar endnu i Broderkredsen med os under Korset.

Hansen var i sine Velmagtsdage af den Slags Præster, vor Kirke vilde være godt tjent med at have mange af.

Som Medarbejder var han uforstilt og ærlig og hadede alt falsk Væsen, og vi har Grund til at være glade og Gud taknemmelige, fordi han anviste ham Plads i vore Rækker.

Heltene falder den ene efter den anden, men velsignet være Herren, de forøger »Helteskaren, som af hin den store Trængsel kom og frelst opstod ved Lammets Blod til Himlens Helligdom«.

Velsignet være Hansens Minde! Herren hjælpe os, at naar vi betragter Udgangen af de helliges Vandel, vi da maatte efterfølge deres Tro!

Hansen har efterladt en elsket Hustru, der gennem deres lange Samliv stod trofast og hjælpende ved hans Side som den blide Fredens Engel. Maatte han, som er Enkernes Forsvarer og de faderløses Fader, trøste St. Hansen over Tabet af hendes Mand, og maatte hun og Børnene følges ad for at møde vor afdøde Broder i Himlen!

Svendborg, den i. Juli 1911.

 P. M. S. Jensen.

Mindeord bragt i Aarbog for Metodistkirken i Danmark, 1911
Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...
Send en kommentar
Læs mere

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...
Send en kommentar
Læs mere

Betaniakirkens første 25 år

FESTSKRIFTET BETANIAKIRKEN 1892-1917 Ved N. P. Nielsen Indledning og forhistorie MED oprigtig Tak til Gud og hans Venner udsendes dette lille Festskrift i Anledning af, at Betaniakirken, Møllegade 7 i København for 25 Aar siden blev bygget og indviet, og fordi den siden har været et godt Hjem for Metodistmenigheden paa Nørrebro. Vi haaber, at Festskriftet ved at bringe et lille Pust fra svundne Dages Kampe og Sejre maa glæde og inspirere alle Kirkens Venner, unge som ældre og hjælpe dem til endnu større Sejre i Fremtiden. De svundne Arbejdsaar fortæller, at Herren ogsaa paa Nørrebro har benyttet Metodistkirken til sin Sags Fremme, og meget tyder paa, at han fremdeles vil bruge den herude og muligvis til endnu større og mere gennemgribende Ting. I de 25 Aar har Menigheden mange Gange staaet som en ung drømmende Helt, der støttet til de smaa vundne Sejre planlagde og profeterede om de store Sejre, Fremtiden skulde blive vidne til. — Gid den altid maa planlægge i Tillid ti...
Send en kommentar
Læs mere