Gå videre til hovedindholdet

Pastor H. Hansen

Hans Hansen
1842-1911
Den 20. Juni bortkaldte Herren efter et haardt og smertefuldt Sygeleje vor kære Br. Pastor H. Hansen til Freden og Hvilen hisset.

Br. Hansen blev jordet den 27. Juni, Dagen før vi skulde samles til Aarsmøde.

I Sørgegudstjenesten i Kirken deltog Brødrene Folden, L. C. Larsen, Thaarup og Jacobsen, og undertegnede nedlagde i samtlige Konferencemedlemmers Navn en Krans paa Br. Hansens Kiste. Begravelsen foregik under stor Deltagelse fra Menighedens og Venners Side, ligesom alle den afdødes Kolleger fulgte og bar ham til hans sidste Hvilested.

Det er almindeligt for os Mennesker at mindes vore afdøde og, i Forhold til, som deres Liv har haft Betydning for os, ærer vi deres Minde.

Br. Hansen var i sine tidligere Aar en Kraft i vort Missionsarbejde her i Danmark.

I hans Mindekrans ønsker jeg at indflette et Par Erindringens Blomster, en fra Langeland og en fra Vendsyssel. Begge disse Steder blev jeg hans Efterfølger i Embedet, og det skal her siges til hans Ros, at han begge Steder havde bygget solidt paa Kirkens Hovedhjørnesten.

Han var ikke af dem, der samlede letbenede Vejløbere om sig, der sværmede for ham og løb deres Vej, naar han rejste; men han havde faaet Naade fra Gud til at lede Syndere til Korset. Mange af disse, der blev tro til Døden, har mødt ham paa den himmelske Strand for at være Stjerner i hans Glædes Krone, og adskillige staar endnu i Broderkredsen med os under Korset.

Hansen var i sine Velmagtsdage af den Slags Præster, vor Kirke vilde være godt tjent med at have mange af.

Som Medarbejder var han uforstilt og ærlig og hadede alt falsk Væsen, og vi har Grund til at være glade og Gud taknemmelige, fordi han anviste ham Plads i vore Rækker.

Heltene falder den ene efter den anden, men velsignet være Herren, de forøger »Helteskaren, som af hin den store Trængsel kom og frelst opstod ved Lammets Blod til Himlens Helligdom«.

Velsignet være Hansens Minde! Herren hjælpe os, at naar vi betragter Udgangen af de helliges Vandel, vi da maatte efterfølge deres Tro!

Hansen har efterladt en elsket Hustru, der gennem deres lange Samliv stod trofast og hjælpende ved hans Side som den blide Fredens Engel. Maatte han, som er Enkernes Forsvarer og de faderløses Fader, trøste St. Hansen over Tabet af hendes Mand, og maatte hun og Børnene følges ad for at møde vor afdøde Broder i Himlen!

Svendborg, den i. Juli 1911.

P. M. S. Jensen.

Mindeord bragt i Aarbog for Metodistkirken i Danmark, 1911

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...

Nekrolog: Tidligere missionær Maren Tirsgård (1984)

Det var med vemod, at vi, der har kendt Maren Tirsgård gennem mange år, modtog budskabet om, at hun var død den 12. oktober 1984, næsten 95 år gammel. Maren Tirsgård var et rigt begavet menneske med evner og kræfter ud over det almindelige, og disse gudgivne gaver blev brugt i et langt livs tjeneste. Kaldt af Gud: Lige fra barndomsårene havde Maren Tirsgård følt, at Gud kaldte på hende – og dette kald blev dybere og stærkere i de unge år. Men at skulle forlade hjem og familie – det var for meget for den unge Maren, og der gik derfor flere år, før hun kunne sige helt ja til Guds kald. Medvirkende hertil var ikke mindst et højskoleophold i 1914, hvor hun igennem pastor L. C. Larsens bibeltimer blev stærkt påvirket. Desuden indtraf der en begivenhed, som var en væsentlig årsag til, at den endelige beslutning blev taget. Agnes Bülow: I de år boede der i Vejle en ung sygeplejerske, Agnes Bülow (leder af Betaniaforeningens virksomhed i Vejle), som også gik med et kald til tjeneste. Hun blev ...