Fru Karen Marie Elisabeth Jørgensen

Karen og Vilh. Jørgensen
fejrer sølvbryllup i 1937

Karen Marie Elisabeth Jørgensen, der fødtes i Horslunde på Lolland den 9. juni 1879, som den næst-yngste af en søskendeflok på ni, var datter af sadelmagermester Hans Iversen og hustru.

Blot fjorten år gammel kom hun ud at tjene som pige i huset hos nogle nærboende gårdmandsfolk. Men ved attenårs alderen afløste hun sin store søster som »Kammerpige« hos den bekendte pædagog og skoleleder Nathalie Zahle på Nørrevold i København.

Imidlertid vaktes, efter nogle års tjeneste på dette sted, fru Jørgensens interesse for sygeplejen, og tilskyndet af Nathalie Zahle begyndte hun som elev på Frederiksberg hospital. Efter endt uddannelse fik fru Jørgensen ansættelse på børnehospitalet i Odense, men blev senere privatsygeplejerske.

I Odense fandt hun sit åndelige hjem i »Emmauskirken«, og det var her, hun traf Vilhelm Jørgensen, med hvem hun indgik ægteskab den 10. december 1912. Brylluppet stod i Rutland i Iowa, U. S. A., hvor pastor Vilh. Jørgensen på dette tidspunkt var præst. Det blev et meget lykkeligt ægteskab, og sammen med sin mand skabte hun et harmonisk hjem, hvor der var godt at være. Hun var sin mand en god hustru og en sjælden god mor for de fem børn, der voksede op i hjemmet.

1920 overførtes pastor Vilh. Jørgensen til den danske årskonference. Men både i U. S. A. såvel som i de menigheder de betjente herhjemme, var præstefamilien Jørgensen meget afholdt. Gennem 48 år stod fru Jørgensen ved sin mands side som en særdeles god og stærk støtte og var altid levende interesseret i kirkens arbejde. Fru Jørgensen var en fin karakter, en stærk kristen personlighed, der skabte respekt om sit navn ved sin noble færd. Hun var mild af sind og i besiddelse af et aldrig svigtende lune og godt humør.

De sidste år fru Jørgensen levede var prøvende og svære for hende at komme igennem. En ondartet leddegigt berøvede hende efterhånden førligheden, hvorfor hun efter sin mands død i 1959 flyttede sammen med datteren sygeplejerske Inger Jørgensen, hos hvem hun nød en kærlig og omsorgsfuld pleje.

Den 30. september 1963 blev fru Jørgensen kaldt bort fra stridens til hvilens land - 84 år gammel. Et langt og virksomt liv var afsluttet. Hendes minde vil leve længe i de menigheder, hun sammen med sin mand betjente.

Æret være fru Karen Marie Elisabeth Jørgensens minde.

H. Jacobsen.

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark 1964