Gå videre til hovedindholdet

Pastor Jørgen Vilhelm Jørgensen

Jørgen Vilhelm Jørgensen
10. marts 1889 - 11. juli 1959
Pastor Jørgen Vilhelm Jørgensen blev født i Dalum sogn ved Odense den 10. marts 1889 som søn af arbejdsmand Hans Jørgensen og hustru Mariane Vilhelmine Jørgine Knudsen.

I det lille og jævne hjem, hvor han voksede op, modtog han en stærk åndelig påvirkning, og når han tidligt fandt ind på Guds vej, tilskrev han det selv indflydelsen fra fromme og bedende forældre.

Tidligt mødte kaldet ham, at blive et Herrens vidne, og blot 20 år gammel rejste han til Amerika med det for øje at lade sig uddanne til præst i vor kirke.

Efter at have frekventeret den skandinaviske prædikantskole i Evanstone, fik Jørgensen sin første ansættelse i Rutland i staten Iowa, han kom senere til Forest City i samme stat. Den sidste ansættelse pastor Jørgensen havde i Amerika var i Racine i Visconsin, hvor han bl. a. havde den glæde at få en ny kirke opført.

Den 10. december 1912 indgik pastor Jørgensen ægteskab med sygeplejerske Karen Marie Elisabeth Iversen, som han havde lært at kende i ungdomsforeningen i »Emmaus«, Odense. Brylluppet stod i Rutland i Iowa. Fru Jørgensen, der overlever sin mand, var ham en god hustru og en trofast medhjælper i arbejdet samt en kærlig mor for de fem børn, der er vokset op i hjemmet.

I 1920 overførtes pastor Jørgensen til den danske årskonference og fik sin første ansættelse i Randers, senere har han betjent menighederne i Vejle, »Betania«, Kbhvn., Frederikshavn, Esbjerg, »Sct. Jakob«, Odense, Randers 2. gang og Holbæk. I 1954 trådte han i udtjent forhold og bosatte sig i Odense.


Vennesæl og hjertelig som pastor Jørgensen var, havde han ikke vanskeligt ved at tale med mennesker, og det hjalp ham i hans gerning ved den personlige sjælesorg. I det hele taget var præstefamilien Jørgensen afholdt i de menigheder, de betjente. Blandt kollegaer i konferencen vil Jørgensen blive mindet som en god broder og ven.

Pastor Jørgensen sov stille ind i døden lørdag den 11. juli 1959. Han ramtes et par dage før af en hjerneblødning, der lammede ham totalt og gjorde ham bevidstløs, og kræfterne ebbede stille ud.

Vi siger Gud tak for hvad han gav os gennem pastor Jørgen Vilhelm Jørgensens liv og virke, og vi nedbeder Guds rigeste velsignelse og trøst over hans hustru, børnene og deres familie.

Æret være hans minde!

H. Jacobsen

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark, 1960 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...

Nekrolog: Tidligere missionær Maren Tirsgård (1984)

Det var med vemod, at vi, der har kendt Maren Tirsgård gennem mange år, modtog budskabet om, at hun var død den 12. oktober 1984, næsten 95 år gammel. Maren Tirsgård var et rigt begavet menneske med evner og kræfter ud over det almindelige, og disse gudgivne gaver blev brugt i et langt livs tjeneste. Kaldt af Gud: Lige fra barndomsårene havde Maren Tirsgård følt, at Gud kaldte på hende – og dette kald blev dybere og stærkere i de unge år. Men at skulle forlade hjem og familie – det var for meget for den unge Maren, og der gik derfor flere år, før hun kunne sige helt ja til Guds kald. Medvirkende hertil var ikke mindst et højskoleophold i 1914, hvor hun igennem pastor L. C. Larsens bibeltimer blev stærkt påvirket. Desuden indtraf der en begivenhed, som var en væsentlig årsag til, at den endelige beslutning blev taget. Agnes Bülow: I de år boede der i Vejle en ung sygeplejerske, Agnes Bülow (leder af Betaniaforeningens virksomhed i Vejle), som også gik med et kald til tjeneste. Hun blev ...