Gå videre til hovedindholdet

Fru Camilla Kyst

Ejner og Camilla Kyst nåede
at få børnene Erik og Ellen sammen,
inden hun gik bort i en alder af 38 år.
Fru Pastorinde Camilla Kyst, født Byskou, blev født i Nærum-Søllerød Sogn paa Sjælland den 7. Marts 1891.

Hendes Forældre rejste det samme Aar til Lemvig og det blev saaledes i denne lille By hun kom til at henleve sin Barndom og første Ungdomstid.

I tolv Aars Alderen begyndte hun at besøge vor Søndagsskole og som ganske ung fandt hun Fred med Gud og sluttede sig til vor lille Menighed. Hendes fromme Moders Paavirkning og Forbønner havde sikkert en bestemmende Indflydelse paa hendes unge, modtagelige Sind.

Som ung Pige rejste hun i 1911 til Odense, hvor hun fik Beskæftigelse som Ekspeditrice. Her sluttede hun sig til Sct. Jacobs Menighed og tog levende Del i Ungdoms- og Menighedsarbejdet. I 1913 deltog hun i et Kursus paa vor Højskole i Aarhus, som blev til stor Velsignelse for hende. Hun kom atter tilbage til Odense og blev forlovet med Pastor Ejner Kyst. De holdt Bryllup i 1918 og Hjemmet oprettedes i Faaborg, hvor Pastor Kyst da var ansat.

Siden fulgte hun med sin Mand til de forskellige Menigheder, han kom til at betjene. Fra Faaborg kom de til Rudkøbing, hvor de boede i to Aar. Derfra til Hjørring i syv Aar og de sidste Par Aars Tid i Holbæk og her fik hun saa Rejsebud den 15. December 1929, for at flytte til Lysets Boliger i Himlen.

Fru Camilla Kyst havde været syg og skrøbelig gennem en lang Aarrække og gentagne Gange har det set ud som om hun skulde fare herfra, for at gaa hjem til Gud, men atter og atter overvandt hun Krisen og levede videre. Gennem Aarene blev der gjort meget for om muligt at skaffe hende Lindring og Helbredelse. Hun var saaledes en lang Tid indlagt paa Nakkebølle Sanatorium, men varig Helbredelse opnaaedes ikke.

I hele denne lange Tid kæmpede hun taalmodigt og tappert og forstod at bevare et lyst og frejdigt Sind, ja, formaaede endogsaa, trods sin Svaghed, at gøre en Gerning i sit Hjem for sin Mand og deres to Børn. Hun var en stille, stærk Karakter og især paa Bønnens Omraade fik hun Lov at tjene til Velsignelse for sine kære og Menigheden.

Uden at knurre eller klage kæmpede hun sig igennem sin svære Sygdom, indtil hun fandt Hvile i den Forvisning, at hun netop gennem denne Prøvelse skulde beredes for Evigheden og saaledes fik hun Lov til at være et Vidne om  Jesu Naade og for sin Mand og sine Børn blev hun — trods alt — en god Hustru og Moder, ja, hun blev Hjemmets stille, stærke Kraft.


Begravelsen fandt Sted fra vor Kirke i Holbæk den 19. December 1929, under hjertelig Deltagelse af Menighed og Venner. Pastor P. Rasmussen talte først ud fra Filp. 1,22—23.

Siden talte afdødes Svoger, Sognepræst P. Kyst og tilsidst talte Br. Kyst selv i gribende Ord om sin afdøde Hustru og skildrede hende smukt og ægte, som en Gave, han havde faaet fra Gud og som blev hans trofaste Medarbejder i Gerningen i Herrens Vingaard.

Pastor Rasmussen forrettede Jordpaakastelsen paa Kirkegaarden, hvorefter. Slægt og Venner samledes med Br. Kyst og Børnene i Hjemmet og ved den Anledning lød der mange Vidnesbyrd, der tydelig fortalte om vor afdøde Søsters gudfrygtige Liv.

Maa Gud i sin Naade styrke og velsigne Br. Kyst og hans to Børn og mildne Savnet for dem.

Velsignet være Fru Camilla Kysts Minde iblandt os!

Mindeord bragt i Aarbog for Metodistkirken i Danmark 1930

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

Nekrolog: Tidligere missionær Maren Tirsgård (1984)

Det var med vemod, at vi, der har kendt Maren Tirsgård gennem mange år, modtog budskabet om, at hun var død den 12. oktober 1984, næsten 95 år gammel. Maren Tirsgård var et rigt begavet menneske med evner og kræfter ud over det almindelige, og disse gudgivne gaver blev brugt i et langt livs tjeneste. Kaldt af Gud: Lige fra barndomsårene havde Maren Tirsgård følt, at Gud kaldte på hende – og dette kald blev dybere og stærkere i de unge år. Men at skulle forlade hjem og familie – det var for meget for den unge Maren, og der gik derfor flere år, før hun kunne sige helt ja til Guds kald. Medvirkende hertil var ikke mindst et højskoleophold i 1914, hvor hun igennem pastor L. C. Larsens bibeltimer blev stærkt påvirket. Desuden indtraf der en begivenhed, som var en væsentlig årsag til, at den endelige beslutning blev taget. Agnes Bülow: I de år boede der i Vejle en ung sygeplejerske, Agnes Bülow (leder af Betaniaforeningens virksomhed i Vejle), som også gik med et kald til tjeneste. Hun blev ...