Fru Camilla Kyst

Ejner og Camilla Kyst nåede
at få børnene Erik og Ellen sammen,
inden hun gik bort i en alder af 38 år.

Fru Pastorinde Camilla Kyst, født Byskou, blev født i Nærum-Søllerød Sogn paa Sjælland den 7. Marts 1891.

Hendes Forældre rejste det samme Aar til Lemvig og det blev saaledes i denne lille By hun kom til at henleve sin Barndom og første Ungdomstid.

I tolv Aars Alderen begyndte hun at besøge vor Søndagsskole og som ganske ung fandt hun Fred med Gud og sluttede sig til vor lille Menighed. Hendes fromme Moders Paavirkning og Forbønner havde sikkert en bestemmende Indflydelse paa hendes unge, modtagelige Sind.

Som ung Pige rejste hun i 1911 til Odense, hvor hun fik Beskæftigelse som Ekspeditrice. Her sluttede hun sig til Sct. Jacobs Menighed og tog levende Del i Ungdoms- og Menighedsarbejdet. I 1913 deltog hun i et Kursus paa vor Højskole i Aarhus, som blev til stor Velsignelse for hende. Hun kom atter tilbage til Odense og blev forlovet med Pastor Ejner Kyst. De holdt Bryllup i 1918 og Hjemmet oprettedes i Faaborg, hvor Pastor Kyst da var ansat.

Siden fulgte hun med sin Mand til de forskellige Menigheder, han kom til at betjene. Fra Faaborg kom de til Rudkøbing, hvor de boede i to Aar. Derfra til Hjørring i syv Aar og de sidste Par Aars Tid i Holbæk og her fik hun saa Rejsebud den 15. December 1929, for at flytte til Lysets Boliger i Himlen.

Fru Camilla Kyst havde været syg og skrøbelig gennem en lang Aarrække og gentagne Gange har det set ud som om hun skulde fare herfra, for at gaa hjem til Gud, men atter og atter overvandt hun Krisen og levede videre. Gennem Aarene blev der gjort meget for om muligt at skaffe hende Lindring og Helbredelse. Hun var saaledes en lang Tid indlagt paa Nakkebølle Sanatorium, men varig Helbredelse opnaaedes ikke.

I hele denne lange Tid kæmpede hun taalmodigt og tappert og forstod at bevare et lyst og frejdigt Sind, ja, formaaede endogsaa, trods sin Svaghed, at gøre en Gerning i sit Hjem for sin Mand og deres to Børn. Hun var en stille, stærk Karakter og især paa Bønnens Omraade fik hun Lov at tjene til Velsignelse for sine kære og Menigheden.

Uden at knurre eller klage kæmpede hun sig igennem sin svære Sygdom, indtil hun fandt Hvile i den Forvisning, at hun netop gennem denne Prøvelse skulde beredes for Evigheden og saaledes fik hun Lov til at være et Vidne om  Jesu Naade og for sin Mand og sine Børn blev hun — trods alt — en god Hustru og Moder, ja, hun blev Hjemmets stille, stærke Kraft.

Begravelsen fandt Sted fra vor Kirke i Holbæk den 19. December 1929, under hjertelig Deltagelse af Menighed og Venner. Pastor P. Rasmussen talte først ud fra Filp. 1,22—23.

Siden talte afdødes Svoger, Sognepræst P. Kyst og tilsidst talte Br. Kyst selv i gribende Ord om sin afdøde Hustru og skildrede hende smukt og ægte, som en Gave, han havde faaet fra Gud og som blev hans trofaste Medarbejder i Gerningen i Herrens Vingaard.

Pastor Rasmussen forrettede Jordpaakastelsen paa Kirkegaarden, hvorefter. Slægt og Venner samledes med Br. Kyst og Børnene i Hjemmet og ved den Anledning lød der mange Vidnesbyrd, der tydelig fortalte om vor afdøde Søsters gudfrygtige Liv.

Maa Gud i sin Naade styrke og velsigne Br. Kyst og hans to Børn og mildne Savnet for dem.

Velsignet være Fru Camilla Kysts Minde iblandt os!

Mindeord bragt i Aarbog for Metodistkirken i Danmark 1930