Biskop R. J. Wade er død (1970)

Biskop Raymond J. Wade
1875-1970

Sent kommer det til vor kundskab, at vor gamle elskelige biskop, Raymond J. Wade, døde den 23. januar. Men selv sent fortjener han og hans hustru, at vi et øjeblik standser og mindes dem i taknemmelighed for deres tjeneste iblandt os for mange år siden.

Navnet biskop Wade siger ikke den yngre slægt noget, dertil er hans tid i Skandinavien for fjern. Det vil heller ikke synes underligt, for den 24. maj i år kunne biskop Wade være fyldt 95 år. Men den ældre del af metodister i Danmark husker tydeligt det meget noble og tiltalende bispepar, som vi første gang mødte ved årskonferencen i Svendborg i 1928. Han kom som kirkens beskikkede leder for det nordeuropæiske bispeområde med bopæl i Stockholm, og han var nybagt biskop, netop valgt ved den lige afholdte generalkonference.

Biskop Wade kom til os i en for den danske metodistkirke meget vanskelig tid. Men lad det blive sagt med det samme, at han gik så at sige lige midt ind i vore vanskeligheder, og hans indgang iblandt os, hans personlighed og den måde, hvorpå han tog del i vore problemer, gjorde, at han skabte respekt om sig og vakte vor tillid til ham, og der gik aldrig skår i denne tillid. Han gjorde sig til eet med os. Aldrig gik han på akkord eller krøb uden om vanskelighederne. Han var en dygtig leder, skarptseende og rutineret. Han havde ikke i flere år været chefsekretær i generalkonferencen, den store verdensorganisation, for ingenting.

Et særligt smukt karaktertræk var hans store trofasthed, der ikke mindst kom til orde overfor præsterne. Hans eminente personhukommelse gjorde, at han huskede navn og person på hver enkelt i de forskellige konferencer og ville altid være bror med den enkelte. Flere af os ældre har til de allersidste år fået julehilsen fra de to mennesker, skønt så mange år og så store afstande skilte os.

Fru Myrtie Wade, der døde for få år siden, var også en elskelig personlighed. Hun syntes at være en uvurdelig hjælp og støtte i sin mands tjeneste og fulgte ham vist oftest på hans rejser. Hun gik iblandt os, som havde hun altid kendt os.

Så kom krigen til Danmark og Norge i 1940, og biskop Wade og frue måtte forlade deres tjeneste, som de følte sig hjemme i og var kommen til at holde af. Vi så dem ikke igen før foråret 1946, da han skulle lede den nordeuropæiske centralkonference og dermed afslutte sit arbejde iblandt os. Ved denne konference skulle vi vælge biskop af vor egen midte, og som bekendt blev pastor Th. Arvidson valgt til biskop Wades efterfølger.

Biskop Wade-perioden i skandinavisk metodisthistorie kan karakteriseres ved arbejdets konsollidering og ved den rigdom, der ligger i en støt udvikling. Et par sjældne mennesker er gået bort, men vi vil bevare mindet om dem til sene tider. 

N. M.