Gå videre til hovedindholdet

Pastor Johannes Kristian Kofod

Johannes Kristian Kofod
1900-1965
Johannes Kristian Kofod fødtes i Pedersker på Bornholm den 29. december 1900 som søn af landmand Hans Jørgen og Henriette Frederikke Kofod.

Under en vækkelse i kredsen oplevede han som ganske ung mand Jesus Kristus som sin personlige frelser.

Den 9. december 1917 blev han optaget som medlem i Neksø metodistmenighed, og kort tid efter kom Guds kald til en tjeneste i kirken.

Johannes Kofods uddannelse begyndte med et ophold på kirkens højskole i Århus, hvorefter han læste til præliminæreksamen i København.

I september 1922 mødte han sammen med to andre unge på vor teologiske skole i Stokhusgade, København. Efter to års studier under pastor A. Rogerts ledelse rejste Johannes Kofod sammen med en af sine kammerater til Øverås, Gøteborg, hvor den skandinaviske skoles første hold begyndte sine studier i efteråret 1924.

I foråret 1925 tog han afgangseksamen fra Øverås, og ved årskonferencen samme år i Silkeborg fik han sin første ansættelse af biskop Edgar Blake. - Det blev Rudkøbing, hvor han ikke mindst skabte et meget stort børnearbejde.

Den 12. juli indgik han ægteskab med frk. Ingeborg Eleonora Larsen, og de to præstefolk skaffede sig mange venner i de menigheder, de i tidens løb betjente.

Strandby blev den næste ansættelse. Her oplevede han en vækkelse, hvis frugter den dag i dag er med til at præge vor nordligste menighed. - Som min gode ven gennem de mange år har han engang betroet mig, at før vækkelsen brød ud, var han i dyb nød og inde i svære åndelige kampe, der førte ham og andre i menigheden på knæ for Gud.

Senere fik han sammen med sin hustru anledning til at virke i: Neksø, Kalundborg, Randers og Århus, hvor de også i to år var forstanderpar på kirkens Betaniahjem.

Fra Århus gik rejsen i 1960 til Fyn, hvor hans virkekreds med Set. Jakobskirken i Odense som udgangspunkt, blev stor. Men som den trofaste arbejder, han var, havde han glædet sig til at se en rejsning af de menigheder, der nu var betroet ham.

Dog arbejdsbyrden oversteg hans kræfter, og efter tre års forløb tog han afsked med vennerne og rejste til Holstebro.

Hans tid her blev dog ikke lang, men tro og ihærdig var han i tjenesten indtil først på sommeren 1965, da han pludselig blev lammet i den ene side og samtidig blind.

Ved besøg på sygehusene i Århus og Holstebro delte vi alvorlige og fortrolige samtaler med hinanden. Men Johannes Kofods sidste dage var meget svære - både for ham og hans hustru og børn.

Øjnenes lys var slukket, men når han nu og da kom med sine korte, men meget bestemte sætninger, forstod man, hvad han i sine sidste timer var optaget af. - Det var ikke mindst den kirkes fremtid, som han havde viet sit liv og sine kræfter.

Den 6. juli 1965 blev den trætte Herrens tjener kaldt hjem til Gud.

Pastor Johannes Kofod var en retlinet karakter, og hans forkyndelse var dybt forankret i de bibelske sandheder. - Hans ønske var at få lov til at være noget for sine medmennesker, og først og fremmest at få lov til at føre søgende sjæle til frelsen i Jesus Kristus.

Han var samvittighedsfuld ikke alene som menighedsforstander, men også som distriktsforstander, idet han viste stor omsorg og interesse for menighederne samt præsterne.

I tidens løb betroede kirken ham forskellige tillidshverv. Han har været delegat til Generalkonferencen i USA, formand for missionsrådet samt medlem af adskillige bestyrelser og komiteer.

Vi takker for pastor Johannes Kofods liv og tjeneste iblandt os - vi nedbeder Guds velsignelse over hans hustru og børn med familier - og vi udtaler:

»Velsignet være pastor Johannes Kofods minde«.

Andreas Lylloff.

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark 1966

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...