 |
| Johannes Kristian Kofod 1900-1965 |
Under en vækkelse i kredsen oplevede han som ganske ung mand Jesus Kristus som sin personlige frelser.
Den 9. december 1917 blev han optaget som medlem i Neksø metodistmenighed, og kort tid efter kom Guds kald til en tjeneste i kirken.
Johannes Kofods uddannelse begyndte med et ophold på kirkens højskole i Århus, hvorefter han læste til præliminæreksamen i København.
I september 1922 mødte han sammen med to andre unge på vor teologiske skole i Stokhusgade, København. Efter to års studier under pastor A. Rogerts ledelse rejste Johannes Kofod sammen med en af sine kammerater til Øverås, Gøteborg, hvor den skandinaviske skoles første hold begyndte sine studier i efteråret 1924.
I foråret 1925 tog han afgangseksamen fra Øverås, og ved årskonferencen samme år i Silkeborg fik han sin første ansættelse af biskop Edgar Blake. - Det blev Rudkøbing, hvor han ikke mindst skabte et meget stort børnearbejde.
Den 12. juli indgik han ægteskab med frk. Ingeborg Eleonora Larsen, og de to præstefolk skaffede sig mange venner i de menigheder, de i tidens løb betjente.
Strandby blev den næste ansættelse. Her oplevede han en vækkelse, hvis frugter den dag i dag er med til at præge vor nordligste menighed. - Som min gode ven gennem de mange år har han engang betroet mig, at før vækkelsen brød ud, var han i dyb nød og inde i svære åndelige kampe, der førte ham og andre i menigheden på knæ for Gud.
Senere fik han sammen med sin hustru anledning til at virke i: Neksø, Kalundborg, Randers og Århus, hvor de også i to år var forstanderpar på kirkens Betaniahjem.
Fra Århus gik rejsen i 1960 til Fyn, hvor hans virkekreds med Set. Jakobskirken i Odense som udgangspunkt, blev stor. Men som den trofaste arbejder, han var, havde han glædet sig til at se en rejsning af de menigheder, der nu var betroet ham.
Dog arbejdsbyrden oversteg hans kræfter, og efter tre års forløb tog han afsked med vennerne og rejste til Holstebro.
Hans tid her blev dog ikke lang, men tro og ihærdig var han i tjenesten indtil først på sommeren 1965, da han pludselig blev lammet i den ene side og samtidig blind.
Ved besøg på sygehusene i Århus og Holstebro delte vi alvorlige og fortrolige samtaler med hinanden. Men Johannes Kofods sidste dage var meget svære - både for ham og hans hustru og børn.
Øjnenes lys var slukket, men når han nu og da kom med sine korte, men meget bestemte sætninger, forstod man, hvad han i sine sidste timer var optaget af. - Det var ikke mindst den kirkes fremtid, som han havde viet sit liv og sine kræfter.
Den 6. juli 1965 blev den trætte Herrens tjener kaldt hjem til Gud.
Pastor Johannes Kofod var en retlinet karakter, og hans forkyndelse var dybt forankret i de bibelske sandheder. - Hans ønske var at få lov til at være noget for sine medmennesker, og først og fremmest at få lov til at føre søgende sjæle til frelsen i Jesus Kristus.
Han var samvittighedsfuld ikke alene som menighedsforstander, men også som distriktsforstander, idet han viste stor omsorg og interesse for menighederne samt præsterne.
I tidens løb betroede kirken ham forskellige tillidshverv. Han har været delegat til Generalkonferencen i USA, formand for missionsrådet samt medlem af adskillige bestyrelser og komiteer.
Vi takker for pastor Johannes Kofods liv og tjeneste iblandt os - vi nedbeder Guds velsignelse over hans hustru og børn med familier - og vi udtaler:
»Velsignet være pastor Johannes Kofods minde«.
Andreas Lylloff.
Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark 1966
Kommentarer
Send en kommentar