En drøm, der går i opfyldelse

For alle os, der gennem årene har fulgt bestræbelserne for at få lagt et smukt og værdigt tæppe på vort altergulv, kan man sige, at en lys og dejlig drøm er gået i opfyldelse.

Det ville være meget fristende at skrive lidt nærmere om den historie, dette altertæppe har. Men det er vor spalteplads jo alt for lille og belagt til. Men alligevel bør nævnes, at det snart kan blive en snes år siden, Kvindernes Hjælpeforening for første gang begyndte at tale om sagen.

Det gik lidt langsomt med den økonomiske side til at begynde med, og omsider kom krigen, der med sin materialemangel satte en foreløbig stopper for foretagendet. Og siden hjalp Kvindernes Hjælpeforening menigheden på anden måde, hvor et eller andet nødvendigt skulle skaffes, og flere gange tømte de deres kasse til sådanne formål.

Men da krigen sluttede, tog søstrene igen fat på arbejdet med at samle penge, og selv om der var lang vej endda, inden de rigtige materialer kunne skaffes, var der nok at gøre med finanserne, for der skulle mange penge til. Det lykkedes omsider.

Og så for ca. 2½ år siden blev stramaj og garn indkøbt, mønstret udtaget, og så blev der taget fat. Adskillige meldte sig til det store arbejde.

Søster Ella var den fødte leder, og som der blev syet!

Millioner af sting, et kæmpearbejde, der sommetider var ved at tage lidt af modet fra de tapre søstre, der ofte syede, til både øjne og hænder sagde nej af overanstrengelse.

Det er de færreste, der forstår, hvad der ligger af arbejde og hovedbrud bagved det store og pragtfulde tæppe. Men nu har vi det, og det er en meget stor værdi for Jerusalemskirken — og en seværdighed. Tæppet pålagt beløber sig til op imod 2.500 kroner. Hvis arbejdet også skulle betales, vil det gå op til 20-25.000 kroner.

Eksperterne i det firma, der i disse dage syer tæppet sammen og skal lægge det på, har udtalt, at de aldrig har set så smukt et tæppe og så fint et arbejde.

Og så har vi i flere år i høj grad trængt til nye løbere i kirken. De lægges også på i disse dage og vil yderligere pynte på vort skønne kirkerum. Det er os en stor glæde at meddele, at søstrene også har nogle af pengene til indkøb af disse løbere.

Vi er overbevist om, al alle vil stå bag os, når vi retter en hjertevarm tak til fru Anna Lylloff, formand for Kvindernes Hjælpeforening, bestyrelsen og alle søstrene for det store trofaste arbejde med at skaffe pengene til veje. Og en lige så varm tak retter vi til søster Ella med sine 14-15 medarbejdere for det store og værdifulde arbejde, som vi rigtignok har trængt til i mangfoldige år.

Søndag den 14. december er tæppet lagt på sin plads, løberne med, og andre ting er ordnet. Vi vil den dag kl. 10 afholde en særlig gudstjeneste i anledningen, hvor vi også gerne vil indsamle en god offergave, der kan dække, hvad der mangler i, at alt er betalt.

Vi håber, at mange vil komme og være med den dag.   

N. M.

Foruden de søstre, der ses på billedet, har følgende, der ikke var nærværende, da billedet blev taget, været med til at forarbejde altertæppet: fru pastor Sørensen, søster Johanne West, frk. Kirsten Thorstensen, dr. Elisabeth Johansen, fru Andreas Nielsen, fru pastor Bjerno, Randers, og søster Johanne Kårvåg, Oslo, samt fru Else Møller, Sønderborg.

Bragt i Jerusalemskirkens Maanedsblad, December 1952