Gå videre til hovedindholdet

Astrid Elisabeth Petersen

Fru Astrid Elisabeth Petersen, Odense, døde den 2. februar 1971, 77 år gammel.

Hun blev født i Svendborg den 5. december 1893 og var datter af fiskerikontrol Joachim Gerhardt og hustru Laurine, f. Larsen. Hendes hjem i Svendborg var et godt metodistisk hjem, som var åbent for kirkens arbejde, og ikke mindst stod det åbent for kirkens præster.


Også pastor Carl Petersen, som havde sin første ansættelse i Fåborg fra 1910-14, kom meget i hjemmet, og her var det, at Astrid og Carl Petersen blev bekendt med hinanden, hvilket resulterede i, at de indgik ægteskab den 5. december 1921, da Carl Petersen var præst i Emmaus-kirken, Odense, første gang.

Præsteparret betjente herefter Jerusalemskirken i København med Centralmissionen, hvorefter de igen flyttede tilbage til Emmauskirken i Odense, hvor de blev, indtil de gik ind i de pensioneredes rækker i 1956.

Deres virketid i Odense blev på ikke mindre end 25 år, og deres navne vil altid være knyttet til denne menighed. I perioder var der noget af en åndelig vækkelse i menigheden, og der er mennesker, der den dag i dag takker Gud for præsteparrets gerning der.

Fru Astrid Petersen var sin mand en uvurdelig hjælp, og hun var i høj grad med til at skabe et godt og trygt hjem for sin familie. Det er nok rigtigt, som en af sønnerne udtrykte det:
„Mor var aldrig fremtrædende, hendes natur var sådan, at hun gjorde sit i det stille.“ 
Men selv om hun hørte til de stille i landet, så var hun i sandhed en gudhengiven kvinde, som levede med i alt, hvad der skete i kirken, samtidig med, at hun øvede forbønnens tjeneste som få.

Vi takker Gud for den gerning, hun fik lov til at udføre iblandt os og udtaler et æret være Astrid Elisabeth Petersens minde.

Poul Rasmussen.


Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark 1971

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...