Gå videre til hovedindholdet

Enkefru Karen Pedersen

Den 7. Oktober 1947 døde Fru Karen Pedersen, Enke efter Pastor Rasmus Pedersen, paa Betaniahjemmet i Aarhus, hvor hun siden sin Mands Død i Sommeren 1927 havde nydt god og kærlig Pleje.

Fru Pedersen er født i Dinestrup, Fløjstrup Sogn, Svendborg Amt, den 30. December 1872.

I 1892 blev hun gift med Pastor R. Pedersen og stod trofast ved hans Side i de Menigheder, hvor han som Ordets Tjener og Sjælesørger virkede, til de i 1909 gik paa Pension.

En Aarrække boede de i Rudkøbing, hans sidste Embede; og her lærte jeg Fru Pedersen at kende som en elskelig og god Kristen, opofrende og dybt interesseret i Guds Riges Gerning. Hun var en god Ægtefælle og Moder for de to Børn, der voksede op i Hjemmet.

Alle, der kom i Hjemmet, følte den stille Harmoni, som et lykkeligt Familieliv altid bringer. De sidste Aar, inden Herren tog Br. Pedersen hjem til sit, boede de i Rynkeby paa Fyn.

Herren velsigne vor afdøde Søsters Minde iblandt os.

L. P. Bjerno.

Karen Pedersen med familie
 Mindeord bragt i Aarbog for Metodistkirken i Danmark, 1948

Kommentarer

  1. I Metodistkirkens Årbog 1948 er Karen Pedersens fødselsår rigtigt angivet som 1860 (iht. kirkebogen fra Flødstrup Sogn, Svendborg Amt) og ikke 1872 som skrevet her.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...