Gå videre til hovedindholdet

Fru Alberta Bjerno

Alberta og L. P. Bjerno
Fru Anna Alberta Marie Bjerno, der fødtes i København den 13. december 1892, var datter af smed ved orlogsværftet Lars Christian Hansen og hustru Maren Sofie født Clausen.

Hun var nyboderbarn, og hendes hjem lå altså meget nær Jerusalemskirken, og i denne kirke var hendes mor og far aktive medlemmer.

Hendes far var i mange år kirkeværgernes formand. Jerusalemskirken blev den unge Albertas andet hjem og var i højeste grad med til at bestemme hendes livs retning.

Her i denne kirke mødte hun den unge pastor Lauritz Peter Bjerno og sluttede venskab med ham for livet. De indgik ægteskab for den samme kirkes alter den 6. november 1912, og det blev til et meget langt og lykkeligt ægteskab, et harmonisk hjem, der opløstes ved pastor Bjernos bortgang i 1957.

Det unge præstepar begyndte deres tjeneste i Give og betjente gennem årene flere af vore menigheder. De røgtede deres gerning med trofasthed og iver, og fru Bjerno stod aldrig tilbage i arbejde og omhu for sin mands gerning. Skønt der var mange børn i ægteskabet, stod det Bjernoske hjem altid åbent og var til enhver tid et meget gæstfrit hjem.

I 1954 blev pastor Bjerno pensioneret, og familien flyttede til København, hvor de igen fik deres kirkelige hjem i deres gamle menighed, og det mærkedes, at de faldt godt til og følte sig hjemme i den gamle kirke. Deres otium, som de havde glædet sig meget til at nyde, blev ikke af lang varighed.

Pastor Bjerno fik kun tre små år, og godt og vel to år efter fulgte hans hustru ham. Et dejligt og godt hjem blev dermed opløst, et hjem, hvorfra der var blevet virket varmt og nidkært og med stor kærlighed til Gud og kirken gennem mange år.

Fru Bjerno var et elskeligt menneske, altid nobel og fin i sin hele færd og tankegang, og hun havde kun venner, hvor hun kom frem. Hun døde på diakonissestiftelsen den 4. juni 1959, dybt savnet af sin store familie og hendes mange venner.

Æret være fru Alberta Bjernos minde!

Niels Mann

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark, 1960

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...