Den 17. december 1974 døde Karen Moewe f. Thomsen efter lang tids svær sygdom.Karen Moewe var opvokset i København og medlem af Betaniakirkens menighed. Hun blev den første missionær, M.K. fik lov til at sende ud.
Det var i foråret 1945, mens der endnu var krig, at hovedbestyrelsen i det daværende K.Y.M. modtog ansøgning fra Karen Thomsen om antagelse som missionær i Congo.
I 10 år havde dansk K.Y.M, været med-ansvarlig for den første missionær for Nordisk K.Y.M., ligesom man havde støttet de danske missionærer, der var udsendt fra K.Y.M i Amerika .
Krigen gjorde, at forbindelserne med Amerika og dermed med missionærerne blev afbrudt, og netop da vi måtte erkende, at meget af det arbejde, vi hidtil havde støttet, ikke kunne fortsætte, gav Gud os en ny opgave, en ny missionær, som ansøgte at blive antaget og udsendt af K.Y.M. i Danmark. K.Y.M., der i 1946 blev til M.K., blev derved ført ind på en helt ny vej, idet vi for første gang påtog os det fulde ansvar for en missionær.
Karen Thomsen var en alsidig uddannet sygeplejerske, og efter et par års ekstra kurser i udlandet blev hun den 8. oktober 1947 indviet til missionær. Det skete i Emmauskirken i Odense, hvor biskop Booth fra Afrika og vore fire danske missionærer, frkn. Bording, Kostrup, Tirsgaard og Lerbæk var til stede. Biskop Booth foretog indvielsen.
Ud sendelsesfesten fandt sted i Betaniakirken i København, hvor den netop hjemvendte missionær, Marie Jensen,var til stede. Næste dag, den 3. maj 1948, rejste Karen Thomsen til Congo for at fortsætte Marie Jensens arbejde der.
Kun tre år fik Karen Thomsen lov til at virke i Kapanga. Kræfterne slog ikke til, sygdom tvang hende bort. Hun kom hjem i 1951 og måtte opgive at rejse ud igen.
Karen Thomsen genoptog sin sygeplejegerning her i landet, men sygdommen ville ikke slippe sit tag i hende. I mange år var hun meget alvorlig syg, men med sin sejge vilje kæmpede hun imod, hun fik sin kraft gennem sin stærke trang til guddommelig hjælp.
Hun havde en tillidsfuld tro på Gud, og der er ingen tvivl om, at denne tro bar hende gennem de prøvelser, hun måtte igennem. Også gennem sygdommen var hun et alvorligt vidnesbyrd for sine omgivelser om, at troen på en almægtig Gud giver kraft i svære tider.
Vi mindes hendes tro, hendes gerning og hendes liv og takker Gud for, hvad han brugte hende til.
Lilly Thomsen
Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark 1975
Kommentarer
Send en kommentar