Gå videre til hovedindholdet

Karen Moewe

Den 17. december 1974 døde Karen Moewe f. Thomsen efter lang tids svær sygdom.

Karen Moewe var opvokset i København og medlem af Betaniakirkens menighed. Hun blev den første missionær, M.K. fik lov til at sende ud.

Det var i foråret 1945, mens der endnu var krig, at hovedbestyrelsen i det daværende K.Y.M. modtog ansøgning fra Karen Thomsen om antagelse som missionær i Congo.

I 10 år havde dansk K.Y.M, været med-ansvarlig for den første missionær for Nordisk K.Y.M., ligesom man havde støttet de danske missionærer, der var udsendt fra K.Y.M i Amerika .

Krigen gjorde, at forbindelserne med Amerika og dermed med missionærerne blev afbrudt, og netop da vi måtte erkende, at meget af det arbejde, vi hidtil havde støttet, ikke kunne fortsætte, gav Gud os en ny opgave, en ny missionær, som ansøgte at blive antaget og udsendt af K.Y.M. i Danmark. K.Y.M., der i 1946 blev til M.K., blev derved ført ind på en helt ny vej, idet vi for første gang påtog os det fulde ansvar for en missionær.

Karen Thomsen var en alsidig uddannet sygeplejerske, og efter et par års ekstra kurser i udlandet blev hun den 8. oktober 1947 indviet til missionær. Det skete i Emmauskirken i Odense, hvor biskop Booth fra Afrika og vore fire danske missionærer, frkn. Bording, Kostrup, Tirsgaard og Lerbæk var til stede. Biskop Booth foretog indvielsen.

Ud sendelsesfesten fandt sted i Betaniakirken i København, hvor den netop hjemvendte missionær, Marie Jensen,var til stede. Næste dag, den 3. maj 1948, rejste Karen Thomsen til Congo for at fortsætte Marie Jensens arbejde der.

Kun tre år fik Karen Thomsen lov til at virke i Kapanga. Kræfterne slog ikke til, sygdom tvang hende bort. Hun kom hjem i 1951 og måtte opgive at rejse ud igen.

Karen Thomsen genoptog sin sygeplejegerning her i landet, men sygdommen ville ikke slippe sit tag i hende. I mange år var hun meget alvorlig syg, men med sin sejge vilje kæmpede hun imod, hun fik sin kraft gennem sin stærke trang til guddommelig hjælp.

Hun havde en tillidsfuld tro på Gud, og der er ingen tvivl om, at denne tro bar hende gennem de prøvelser, hun måtte igennem. Også gennem sygdommen var hun et alvorligt vidnesbyrd for sine omgivelser om, at troen på en almægtig Gud giver kraft i svære tider.

Vi mindes hendes tro, hendes gerning og hendes liv og takker Gud for, hvad han brugte hende til.

Lilly Thomsen

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark 1975

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...