Gå videre til hovedindholdet

Karen Moewe

Den 17. december 1974 døde Karen Moewe f. Thomsen efter lang tids svær sygdom.

Karen Moewe var opvokset i København og medlem af Betaniakirkens menighed. Hun blev den første missionær, M.K. fik lov til at sende ud.

Det var i foråret 1945, mens der endnu var krig, at hovedbestyrelsen i det daværende K.Y.M. modtog ansøgning fra Karen Thomsen om antagelse som missionær i Congo.

I 10 år havde dansk K.Y.M, været med-ansvarlig for den første missionær for Nordisk K.Y.M., ligesom man havde støttet de danske missionærer, der var udsendt fra K.Y.M i Amerika .

Krigen gjorde, at forbindelserne med Amerika og dermed med missionærerne blev afbrudt, og netop da vi måtte erkende, at meget af det arbejde, vi hidtil havde støttet, ikke kunne fortsætte, gav Gud os en ny opgave, en ny missionær, som ansøgte at blive antaget og udsendt af K.Y.M. i Danmark. K.Y.M., der i 1946 blev til M.K., blev derved ført ind på en helt ny vej, idet vi for første gang påtog os det fulde ansvar for en missionær.

Karen Thomsen var en alsidig uddannet sygeplejerske, og efter et par års ekstra kurser i udlandet blev hun den 8. oktober 1947 indviet til missionær. Det skete i Emmauskirken i Odense, hvor biskop Booth fra Afrika og vore fire danske missionærer, frkn. Bording, Kostrup, Tirsgaard og Lerbæk var til stede. Biskop Booth foretog indvielsen.

Ud sendelsesfesten fandt sted i Betaniakirken i København, hvor den netop hjemvendte missionær, Marie Jensen,var til stede. Næste dag, den 3. maj 1948, rejste Karen Thomsen til Congo for at fortsætte Marie Jensens arbejde der.

Kun tre år fik Karen Thomsen lov til at virke i Kapanga. Kræfterne slog ikke til, sygdom tvang hende bort. Hun kom hjem i 1951 og måtte opgive at rejse ud igen.

Karen Thomsen genoptog sin sygeplejegerning her i landet, men sygdommen ville ikke slippe sit tag i hende. I mange år var hun meget alvorlig syg, men med sin sejge vilje kæmpede hun imod, hun fik sin kraft gennem sin stærke trang til guddommelig hjælp.

Hun havde en tillidsfuld tro på Gud, og der er ingen tvivl om, at denne tro bar hende gennem de prøvelser, hun måtte igennem. Også gennem sygdommen var hun et alvorligt vidnesbyrd for sine omgivelser om, at troen på en almægtig Gud giver kraft i svære tider.

Vi mindes hendes tro, hendes gerning og hendes liv og takker Gud for, hvad han brugte hende til.

Lilly Thomsen

Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark 1975

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...