 |
| Hermann Særmark 1883-1949 |
Moderen var et trofast medlem af metodistkirken og holdt sin dreng til den samme vej.
Ofte talte han om sine drenge- og ungdomsår, og hvad han skyldte kirkens mænd og kvinder fra de år. Den fromme lærerinde, frk. Christine Hansen, i vor dagskole i Vejle, hvor Hermann også havde sin skolegang, omtalte han tit med kærlighed.
Også pastor Anton Kostrup, under hvis virksomhed den unge Særmark kom med på Guds vej, nævnte han gerne med kærlighed og pietetsfølelse.
Efter sin omvendelse følte han et stærkt kald til at gå ind i prædikegerningen. Han havde allerede da været en tid i Tyskland, hvor han havde arbejdet ved sit fag, forøvrigt en tid, der fik meget stor betydning for hans åndelige udvikling.
Derefter kom Særmark på vor skole i København, hvor pastor Chr. Jensen var forstander, og han var en af de mænd, der i særlig grad fik betydning for den unge Særmark.
Særmark fik sin første ansættelse i Esbjerg i 1909, og aet er altså i år 40 år siden. Han lagde allerede her sine stærke, praktiske evner for dagen i et godt menighedsarbejde. 1916 lød ansættelsen på Neksø, hvor Særmark gennem tre år udførte et stort arbejde.
Da Særmark 1919 forlod Neksø, var det for at blive distriktsforstander for nordre distrikt med bopæl i Århus, hvilken menighed han senere overtog. Endvidere har Særmark betjent Kalundborg, »Betania« for anden gang og ligeledes Århus' i anden omgang.
Særmark har været distriktsforstander i flere perioder, den sidste var 1932—38, da han betjente Københavns distrikt. Han var en meget dygtig leder, en myndig distriktsforstander, men også en forstående ven i samme embede.
Der er få, der har haft så meget arbejde i kirken, som pastor Særmark. De betydeligste tillidshverv har han været bærer af. Her skal nævnes de betydeligste af dem. Det arbejde, der for en del år tilbage havde hans mest udelte interesse, var ungdomsarbejdet.
Han kom da også meget tidligt ind i dettes landsledelse og sad i en årrække som formand. Men hedningemissionen var dog måske det felt indenfor kirkens arbejde, han omfattede med størst kærlighed, og som optog hans tanker lige til det sidste.
I 1911 indgik pastor Særmark ægteskab med frk. Marie Hertel, som han havde mødt under sit ophold i Tyskland. Fru Særmark har fyldt en usigelig god og stor plads ved hans side, og under de lange sygdomsår har hun måttet bære sin byrde, hvilket hun har gjort i tålmodighed og med sit dejlige lyse smil.
Hun har været sin mand en uvurderlig hjælp og menighederne en god præstekone, samtidig med at hun har været en sjælden god mor for den store børneflok, der efterhånden voksede op i hjemmet. Flere af børnene har allerede vist en betydelig indsats indenfor kirken, og en, sønnen Georg, går i faderens fodspor som præst.
Pastor Særmark hensov stille i sit hjem den 4. maj og blev den 8. maj begravet fra Betaniakirken.
Vi takker Gud for pastor Hermann Særmarks gerning blandt os. Ære være hans minde.
Johs. Kofod.
Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark 1949
Ingen kommentarer:
Send en kommentar