Metodisthistorisk Selskab

(Luk. 1:78-79) Lad os skrælle al den forlorne romantik af julen. Reginal Heber skrev om barnet i krybben: Krybben var kold, og der lå isnende regn på dens puder. Jeg kan forestille mig, at der måske endda har været lunt i stalden. Barnet fandt kun søvn og hvile på strå. Men der kan det da vist have sovet meget godt. Der var ikke plads til den lille familie i herberget, og, som E. S. Elliott skriver: »...men i Betlehem fandtes ej det hjem, hvor man ville modtage dig...«. Havde man prøvet at finde et åbent hjem? Mon ikke der var andre, der ikke var plads til? Alt kan tænkes, og alle antagelser kan bruges, når man vil skrive romantisk. Vi ved med sikkerhed, at alt for mange børn er blevet født og anbragt under langt mere fortvivlende forhold. Men der har da kunnet laves mange rørende julespil ud fra alt det tænkte. I virkeligheden er julen jo en markering af, at menneskeheden var på afgrundes rand, og at redningsmanden dukkede op. Adskillige steder i skriften tales om dem, der sidde...

Spørger man præsten om størrelsen på hans menighed i Indien, lyder svaret på antallet af familier. Denne oplysning skulle ikke synes mærkelig for mig, der er indisk født. Hvorfor gør den det alligevel? Jeg har spekuleret over dette længe efter mit sidste besøg i Indien. Jeg er forståeligt nok blevet mere opmærksom på antallet af kirkemedlemmer i Danmark. Måske er det spørgsmål ikke almindeligt i Indien. Studierejse til Indien Jeg var deltager i et rejsehold fra The General Board of Global Ministries (GBGM), New York. Opgaven var at studere vor kirkes missionærers arbejde i Nepal, Indien og Pakistan. Vi var 6 fra USA og 2 udenfor - Tove Odland fra Norge og mig selv. Mit hold (vi var delt i 4 hold) skulle besøge Hyderabad, Madras og Bangalore i Sydindien. En lørdag aften lå jeg syg i gæstehuset ved Centennery Methodist kirke. Aftenen var lun (30 grader), og alle vinduer, både i kirken ogi værelset var åbne. Jeg kunne høre koret øve sig i kirken før søndagen. Det var midnat, før de...

Et viktualievindue »Han græd som et viktualievindue« - jeg er fascineret af det udtryk. Det er så udtryksfuldt. Udtrykket er hentet fra den tid, da der ikke fandtes kølediske i viktualieforretningerne. For at holde varmen ude og temperaturen nede inden døre på varme sommerdage, havde man et genialt system. I den øvre vindueskant havde man installeret en vandledning med mange små huller. Gennem dem strålede vandet ned og afkølede vinduer. Tænk dig, hvordan det ser ud, når man græder som et viktualievindue! Jeg er gammel nok til at kunne forstå det fine udtryk. Men jeg kan ikke bruge det i en prædiken - i hvert fald ikke, hvis jeg vil forstås. Sproget og billederne forandres. Jeg har forsøgt at finde et lige så udtryksfuldt og godt udtryk - men det er svært. Måske kan du hjælpe mig? En metodistisk gudstjeneste Jeg elsker den metodistiske gudstjeneste. Jeg blev forelsket i den allerede første gang, jeg oplevede den i Nässjo i efteråret 1957. Den var højtidelig uden at være højtt...

  Penge og tid - frelse og gode gerninger Hvis Metodistkirken i Danmark vil satse på fremtiden og fremgang for Guds sag, er der ting, i den nuværende situation, som synes at sige, at man må omprioritere. Det drejer sig om de to væsentlige ting, som kirken på den måde er forvalter af: Penge og tid. Som det ser ud nu, er afkastet ikke det optimale. Skal afkastet i form af en nummerisk og trosmæssig voksende kirke blive til noget, er det selvklart, at udgangspunktet er en åndelig sund kirke. Lad os forudsætte, at det er den. Vækst for kirken vil alligevel kræve sine ofre i form af tid og penge for den enkelte, der er involveret i vækstprocessen, ligesom kirken som sådan må bære sin del. Når det kommer til stykket, er den slags ofre slet ikke så svære at give, fordi man vil glæde sig over væksten. Det er nemlig her med hensyn til vækst og indsats på samme måde som med frelse og gode gerninger. Frelsen opnås ikke på grund af gode gerninger. Men det bevirker jo på ingen måde, at man vi...

En grå, trist og regnfuld formiddag var jeg på vej til en 75 års fødselsdag i menigheden. Jeg var lidt sent på den. En person, der lige havde passeret mig, kom løbende tilbage med et papir i hånden. Det var et fotokopieret bykort, hvor nogen havde forsøgt at indtegne en rute, men personen kunne alligevel ikke finde frem. Personen var en kvindelig flygtning fra Iran. Jeg forstod på hendes dårlige engelsk, at hun skulle til tandlægen. Jeg forsøgte, ved hjælp af kortet at vise hende vej, blot nogle få gader fra det sted, hvor vi stod. Men jeg kunne godt se, at hun ikke forstod noget som helst. Så jeg gjorde opmærksom på, at jeg i stedet for ville følge hende hen til tandlægen. Hun blev meget forundret og samtidig meget glad. Hun ville vide, hvem jeg var og hvad jeg lavede. Jeg forsøgte at forklare det; men heller ikke det forstod hun. Da vi nåede frem til tandlægen, ville hun have mit navn og adresse. Det fik hun. Første gang Kristin Lavransdatter kommer til Hamar, møder hun en...

Det er muligt! Et par gange nævnes det i Johannes-evangeliet, at Kristus har hjulpet nogle mennesker. Da Han havde gjort sin gerning, siger han: Og synd ikke mere! Det er jo en henstilling/befaling, som ville være uden mening, hvis det ikke var muligt at udføre den. Jeg har også svært ved at forestille mig, at Kristus har givet råd og henvisninger og befalinger, som modtageren ikke havde skygge af chance for at realisere. Nederlags-evangelium Når jeg ser bedeugens tekster, som vi lige har været igennem, bliver jeg deprimeret, når jeg kommer til det afsnit, der handler om, hvad vi — Hans menighed — har gjort forkert og har forsømt. Afsnittet kommer år efter år. Hvad mon Gud tænker, når Han hvert år skal lægge øre til bekendelser om fejl og svigt? Mon Han tænker: Det bliver da aldrig anderledes. Eller: Nå, nu skal jeg høre det gammelkendte nederlags-evangelium igen. Og jeg, som ved, at min søn sagde: Så vær da I fuldkomne, som jeres himmelske Fader er fuldkommen. Det er kristenliv!...

Samhørighed Alle kristne hører sammen. Men det har ikke altid været lige let at praktisere denne samhørighed. Historien og samtiden er fuld af mislykkede forsøg. Ydre økumeni I den økumeniske bevægelse er der blevet gjort alvorlige forsøg på at nedtone forskellene kirkesamfundene imellem med det formål at bane vej for en større synlig enhed. Men der er nu tydelige tegn på, at vi er kommet ind i en ny fase. I flere og flere sammenhænge dukker udtrykket »forsonet mangfoldighed« nemlig op. Det indebærer, at vi ikke skal feje forskellene ind under tæppet, men lægge dem op på bordet og tale sammen om dem. I denne situation er det en glæde at være metodist. Det er ikke nødvendigt for os at være så lidt metodistisk som muligt for at passe ind i den økumeniske sammenhæng. Vi kan — ligesom andre kristne — understrege vor egenart og berige den samlede kristenhed og samfundet med den. Tilsammen får vi lov at understrege, hvad Gud har gjort og gør i hver enkelt. Tilsammen er vi helere og rig...

Det er spændende og interessant at rejse, at se andre lande, møde fremmede folkeslag, få et indblik i kultur og levemåde. Fra Thurø til Gibraltar, der sejlede et skib Jeg har været så heldig at blive forhyret på en lystyacht, bygget på det bådeværft, hvor jeg arbejdede. Båden er amerikansk ejet, 77 fod (23,50 meter) lang, vejer 65 tons og er udstyret med alt, der gør livet bekvemt ombord. Lørdag den 16. september afsejlede vi fra Thurø med kurs mod Kiel for at passere gennem Kielerkanalen. Fire dage senere anløb vi Lymongton i Sydengland, hvor vi tilbragte nogle dage. Jeg fandt en lille metodistkirke her, men fik desværre ikke lejlighed til at besøge vennerne. Vi stak til søs igen, og efter en fin tur over Biscayen fortsatte vi langs Portugals kyst helt til Gibraltar. Her er et lille pluk fra min dagbog: »Da jeg kom op på vagt kl. 23, gik vi ret syd i den mørke nat, der er et par coastere foran os, den ene lyste på os med sin kraftige projektør. Det er en dejlig nat, helt ...

Hvad gemmer der sig bag det, Nordens Metodistkirke har valgt som tema for den tid, vi står i? Vi lever i en brydningstid. Nytænkningen vil ingen ende tage, og vi påvirkes dagligt af en stadig accelerende udvikling i vores verden. Det er som om kirken - »det gamle hus« - også rystes i sine grundvolde, og meget peger på, at vi står over for en vækkelsestid, hvor Guds folk vil rejse sig i Ordet, og en brændende tro må udskilles af lunkenheden (netop dette sker nu mange steder i verden). I årevis har vi holdt fast på halvtomme kirkebænke i håbet, og »håbet gør ikke til skamme«. Men når Jesus, kirkens herre, kommer for at hente sin brud, vil det da være for at finde en menighed, som lidt slukøret indrømmer: »Øh, beklager Herre, men vi nåede ligesom ikke rigtigt at få begyndt - du ved jo, det er kompliceret og tidskrævende at føre tingene forsvarligt igennem systemet, og desuden...« Et villigt sennepsfrø Jesus siger, at alt, vi har brug for, er »tro som et sennepsfrø«. Det interessa...

O vidunder-tro! du slår over dybet din gyngende bro, som isgangen trodser i brusende strand, fra dødningehjem til de levendes land; bo lavere hos os, det huer dig bedst, du højbårne gæst! O kærligheds Ånd! det evige liv i fuldkommenheds bånd! o, smelt du vort hjerte ved højaltrets ild, og klar du jordklimpen i solglansen mild, så glade vi føler, os skabes i bryst de levendes lyst! GRUNDTVIG, 1824 Salmebogen er en god kilde til det, vi med et lidt gammeldags ord kalder opbyggelse. Lad os håbe, at selve sagen ikke er gammeldags, men at vi jævnligt søger og finder ord og tanker til at opbygge vor tankeverden, vor tro, vort håb, vor opfindsomhed i kærlighed. En bygning, der ikke vedligeholdes, forfalder. Og så sad jeg ved en af julens gudstjenester og kom til at slå op og læse endnu engang Grundtvigs lovprisning af kristenlivet, den, der hedder: »O kristelighed«. Igen blev jeg betaget af disse billeder, hvormed han beskriver, hvad det vil sige at leve kristenlivet her i denne brogede...

Kendt og respekteret i kirkerne Pastor Emil Larsen fylder 90 år mandag den 22. januar. Emil Larsen omtales med stor respekt i flere frikirker, og han vil for dansk frikirkelighed være en af dette århundredes mest betydningsfulde skikkelser. Fra barndommen af blev Emil Larsen oplært i den kristne tro. Hans forældre var med i den »gudelige vækkelse« på Mørkøv-egnen, men tilsluttede sig metodismen nogle år før århundredskiftet. I 1921 blev Emil Larsen optaget på prøve i konferencen, og sammen med sin Lucy gjorde han tjeneste i en række metodistmenigheder. Emil Larsens helbred var svagt. Og flere gange blev tjenesten afbrudt af sygdom og hårde prøvelser, især i tiden før og under krigen. Fra 1944 fik Emil Larsen kald til tjeneste i Missionsforbundet, og det blev til to menighedsansættelser. Ved Evangelisk Frikirkeråds stiftelse sidst i fyrrerne var Emil Larsen med. Forfatter og salmedigter Studererkammeret har været Emil Larsens arbejdssted nummer et. Med et forfatterskab på omkring 2...

Hvad er frelse? Mange taler om frelse, men gør det med meget forskelligt indhold. I snæver betydning er frelse det samme som omvendelse. I bredeste forstand bruges frelse om adgangen til et fremtidigt paradis. Bibelen giver os indblik i frelsens mysterium i små glimt. Med lignelsessprogets malende billeder giver Jesus os forståelse for, hvordan mennesket får del i Guds frelse. Og helbredelsesscenernes »din tro har frelst dig« viser os lidt af frelsens konsekvens. Frelsens mål Frelsen er Guds værk. Gud har travlt i verden. Og Guds aktivitet er ikke planløs eller uden mål. Gud skabte verden, som verden skulle være, »og Gud så, at det var såre godt«. Det fortælles der om i Bibelens første kapitler. I Bibelens afslutningskapitler tegnes et billede af en fremtidig verden, der også er helt efter Guds vilje. Både det tabte og det kommende paradis siger noget om, hvad Gud vil med sit engagement i vores faldne verden, med lidelse, konflikt og meningsløshed. Gud vil, at vores verden skal bliv...

Under et besøg på Överås i november måned 1989 ringede jeg til min mangeårige gode ven, pastor, dr. teol. Thorvald Källstad, for at høre, om det passede ham med et kort besøg. Skønt han var meget syg, svarede han, at det ville han gerne. Det blev en uforglemmelig aften. Han og Vera Källstad har altid haft åbne døre, og han ville ikke, at besøget skulle være kort. Han lod mig se ind i de enestående rige oplevelser, Gud gav ham under hans sygdom, sådanne oplevelser af Guds nærhed, som han aldrig havde troet, skulle blive ham til del. Det gav ham en så rig fylde af Guds kærlighed, at det også fyldte ham med kærlighed til mennesker. Havde der før været andre følelser, så svandt de i alle tilfælde nu. En virkelig kristen personlighed Thorvald var et højt begavet menneske, der brugte sine rige evner i Guds og Kirkens tjeneste, dels som præst og forkynder, dels som lærer og rektor på vort teologiske seminarium. Det er ikke mange prædikanter i nordisk metodisme, han ikke har fået lov at p...

Sådan lyder spørgsmålet til mange kendte personer i kulørte ugeblade, presse m.v. En vil tabe 5 kg, en anden holde op med at ryge, en tredie overveje.. Mange af disse er måske endog gengangere fra tidligere år, altså ikke realiserede mål og forsætter. Se, jeg gør alting nyt Sådan lyder det i et vers fra Johannes’ syn eller åbenbaring (citat fra Gud). Sådanne syner eller åbenbaringer har vi ikke mange af i dag. Vi bekymrer os måske endog, når de kommer og holder os hellere inden for de gamle, vante rammer. Tilbage til det gamle/tilpasning Det har vi prøvet før, siger nogle som argument mod en ændring. Vi skal ikke lave alting om bare for at ændre tingene, siger andre. Til det første kan vi glæde os over værdien af de gamle erfaringer samt vor evne til at tilpasse os tidens krav. Om det andet: der skal selvfølgelig være et formål med forandringerne. Selv i mit korte åremål i kirken har jeg oplevet forskellige arbejdsmetoder forskellige steder, og undertiden også en ændring ti...

Tekster: 1. Mos. 12:l-4a og Mark. 2:13-14. Du står i afgangshallen i Kastrup lufthavn — der er en masse liv og larm og mennesker omkring dig. Der bliver hele tiden talt over højttalersystemet - meddelelser om flyafgange, sikkerhedsbestemmelser og forsinkelser - og du hører ikke rigtig efter, du er blot én i mylderet. Hvis der pludselig kom en meddelelse til dig, ville du ikke høre den på grund af al uroen omkring dig. Gud taler midt i mylderet Det er ikke helt det samme, og alligevel. Midt i mylderet, midt i den megen aktivitet, larm og uro, der til daglig omgiver os, taler Gud. Han kalder på os, kalder mennesker til tjeneste. Men der er så meget andet, der tager vores opmærksomhed, at vi ofte ikke hører det, Gud forsøger at sige til os. Ens for alle Gud kalder hvert eneste menneske personligt. Fælles for os alle er, at vi er kaldede til efterfølgelse. Den op- og udfordring Jesus giver til tolderen Levi, giver han også til os. Vi er kaldede til at efterfølge Kristus - uanset...

Man har spurgt mig, om jeg kunne tænke mig at skrive et par ord om mine ønsker for 1990. Jeg skal forsøge. Først lidt baggrund 1. Jeg er nu faldet ind under »Metodistkirkens lære og kirkeordnings« paragraf 447 stk. 1 - sådan da, for jeg skal ikke have pension fra kirken, men må nok alligevel dømmes efter den paragraf. Se selv! Jeg vil ikke længere blive betragtet som værende i »aktiv tjeneste« — fra årskonferencen altså. Det er en ubehagelig baggrund for årets tanker. Hvad skal jeg så? Det modsatte må jo være noget må passiv. Den situation vil jeg end ikke overveje. 2. Jeg har netop gennemlæst og lavet uddrag af samtlige kirkens årbøger fra 1891 til og med 1989. Jeg har læst rundt regnet 100 indberetninger fra distriktsforstandere og bestyrelser, nej flere hundrede, og har også læst om utallige planer og fremstød. Jeg er fuldstændig mør! 3. John Wesley sad som 85-årig og filosoferede over, hvordan hans gerning havde været i de sidste 50 år. Han kom til det resultat, at han »var blev...

MB har holdt landsrådsmøde den 6.-7. januar 1990 hos Lene Bræstrup i Svendborg, og jeg vil her referere de vigtigste ting. Fremtidige programpunkter Vedrørende mission har Inger Poulsen, Horsens, fået materiale fra Norge. Det kan I høre mere om på medarbejderkurset i Svendborg den 9.-11. marts, hvor vi bl.a. får besøg af Laila og Henning. Endvidere skal vi se den videofilm fra Zaire, som Birgitte og Niels French har optaget. Omkring landsmødet i Vejle den 11.-13. maj vil der lørdag blive et program med familiekonsulent i Baptistkirken, Karin Christensen. (Ret til ændringer forbeholdes.) Vi talte om nyudgivelser, hvor vi gerne vil udgive Carsten Morsbøls bog »Larven Joakim«. Endvidere vil hæftet »Familiedage« blive genoptrykt. Suk - trist, men... »Landet rundt« var en meget trist rejse: 6 ud af 17 menigheder har intet børnearbejde (suk!). Dog var der enkelte lyspunkter: I Vonge har man en fremgang på 7 børn (58 %). Vejles børnekor har haft fremgang på 2 børn. Ellers er de andre MB...