Gå videre til hovedindholdet

Mindeord om rektor Thorvald Källstad

Under et besøg på Överås i november måned 1989 ringede jeg til min mangeårige gode ven, pastor, dr. teol. Thorvald Källstad, for at høre, om det passede ham med et kort besøg. Skønt han var meget syg, svarede han, at det ville han gerne. Det blev en uforglemmelig aften.

Han og Vera Källstad har altid haft åbne døre, og han ville ikke, at besøget skulle være kort. Han lod mig se ind i de enestående rige oplevelser, Gud gav ham under hans sygdom, sådanne oplevelser af Guds nærhed, som han aldrig havde troet, skulle blive ham til del.

Det gav ham en så rig fylde af Guds kærlighed, at det også fyldte ham med kærlighed til mennesker. Havde der før været andre følelser, så svandt de i alle tilfælde nu.

En virkelig kristen personlighed

Thorvald var et højt begavet menneske, der brugte sine rige evner i Guds og Kirkens tjeneste, dels som præst og forkynder, dels som lærer og rektor på vort teologiske seminarium. Det er ikke mange prædikanter i nordisk metodisme, han ikke har fået lov at præge med sin undervisning og sin personlighed.

Ud over det bragte han sin kristentro med sig ud i sit virke i samfundet, dels som universitetslærer og dekan for Uppsala universitets teologiske fakultet, dels som politiker og rigsdagsmand, repræsenterende Folkepartiet.

Det var en berigelse at lytte til ham, også i international sammenhæng, hvor jeg har hørt ham komme med indlæg, både ved generalkonferencen i USA og ved Metodistkirkens Verdensråds konference. Hjemme i Sverige gjorde han i frikirkelig sammenhæng en stor indsats i de frikirkelige seminariers rektorkonvent og var meget aktiv i økumenisk arbejde.

I den nordiske, teologiske skoles bestyrelse og i arbejdet på vort teologiske seminarium Overås var det også en glæde at arbejde' sammen med ham, sådan som jeg personligt siden 1950’erne fik lov til det.

Taknemlighed
Det er med taknemmelighed, jeg ser tilbage på alle disse år, hvor jeg også fik lov at komme i Veras og Thorvalds hjem. Ved en smuk højtidelighed i Set. Jakobs kirke, Goteborg, den 8. december 1989, hvor Danmark repræsenteredes af distriktsforstander Jørgen Rasmussen, stedtes Thorvald Källstad til hvile.

Må Gud trøste og styrke hans hustru Vera og børnene Maria og Peter med deres kære. Også i Danmark vil vi med taknemlighed mindes Thorvald Källstad.

Erik Kyst

Kristelig Talsmand, Uge 2, 1990

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...