Gå videre til hovedindholdet

Mindeord om rektor Thorvald Källstad

Under et besøg på Överås i november måned 1989 ringede jeg til min mangeårige gode ven, pastor, dr. teol. Thorvald Källstad, for at høre, om det passede ham med et kort besøg. Skønt han var meget syg, svarede han, at det ville han gerne. Det blev en uforglemmelig aften.

Han og Vera Källstad har altid haft åbne døre, og han ville ikke, at besøget skulle være kort. Han lod mig se ind i de enestående rige oplevelser, Gud gav ham under hans sygdom, sådanne oplevelser af Guds nærhed, som han aldrig havde troet, skulle blive ham til del.

Det gav ham en så rig fylde af Guds kærlighed, at det også fyldte ham med kærlighed til mennesker. Havde der før været andre følelser, så svandt de i alle tilfælde nu.

En virkelig kristen personlighed

Thorvald var et højt begavet menneske, der brugte sine rige evner i Guds og Kirkens tjeneste, dels som præst og forkynder, dels som lærer og rektor på vort teologiske seminarium. Det er ikke mange prædikanter i nordisk metodisme, han ikke har fået lov at præge med sin undervisning og sin personlighed.

Ud over det bragte han sin kristentro med sig ud i sit virke i samfundet, dels som universitetslærer og dekan for Uppsala universitets teologiske fakultet, dels som politiker og rigsdagsmand, repræsenterende Folkepartiet.

Det var en berigelse at lytte til ham, også i international sammenhæng, hvor jeg har hørt ham komme med indlæg, både ved generalkonferencen i USA og ved Metodistkirkens Verdensråds konference. Hjemme i Sverige gjorde han i frikirkelig sammenhæng en stor indsats i de frikirkelige seminariers rektorkonvent og var meget aktiv i økumenisk arbejde.

I den nordiske, teologiske skoles bestyrelse og i arbejdet på vort teologiske seminarium Overås var det også en glæde at arbejde' sammen med ham, sådan som jeg personligt siden 1950’erne fik lov til det.

Taknemlighed
Det er med taknemmelighed, jeg ser tilbage på alle disse år, hvor jeg også fik lov at komme i Veras og Thorvalds hjem. Ved en smuk højtidelighed i Set. Jakobs kirke, Goteborg, den 8. december 1989, hvor Danmark repræsenteredes af distriktsforstander Jørgen Rasmussen, stedtes Thorvald Källstad til hvile.

Må Gud trøste og styrke hans hustru Vera og børnene Maria og Peter med deres kære. Også i Danmark vil vi med taknemlighed mindes Thorvald Källstad.

Erik Kyst

Kristelig Talsmand, Uge 2, 1990

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...