Denne oplysning skulle ikke synes mærkelig for mig, der er indisk født. Hvorfor gør den det alligevel? Jeg har spekuleret over dette længe efter mit sidste besøg i Indien.
Jeg er forståeligt nok blevet mere opmærksom på antallet af kirkemedlemmer i Danmark. Måske er det spørgsmål ikke almindeligt i Indien.
Studierejse til Indien
Jeg var deltager i et rejsehold fra The General Board of Global Ministries (GBGM), New York. Opgaven var at studere vor kirkes missionærers arbejde i Nepal, Indien og Pakistan. Vi var 6 fra USA og 2 udenfor - Tove Odland fra Norge og mig selv.
Mit hold (vi var delt i 4 hold) skulle besøge Hyderabad, Madras og Bangalore i Sydindien. En lørdag aften lå jeg syg i gæstehuset ved Centennery Methodist kirke. Aftenen var lun (30 grader), og alle vinduer, både i kirken ogi værelset var åbne. Jeg kunne høre koret øve sig i kirken før søndagen. Det var midnat, før de var færdige med at øve.
Gudstjenesten i Sydindien
Jeg blev vækket søndag morgen kl. 06 af samme kor og musikinstrumenter med fuld musik, så det kunne høres langt ud over kirkemurene. Der var 8 gudstjenester om søndagen. Kirken blev fuldt ud benyttet. Der var 4 sprog-menigheder - kanada, tamil, hindi og engelsk. Efter en pause mellem kl. 12.30 og 15.00 gik det løs igen til kl. 21.00. Kirken var velbesøgt ved alle gudstjenester.
Der er sket stor forandring i »gudstjenesten« fra, hvad jeg husker fra min barndom. Den er mere indisk. Der er mange indiske melodier, og mange indiske musikinstrumenter (sitar, tabla og et lille transportabelt orgel ved navn harmonium). Man ser sjældent orgel og klaver. Der er mere liv og begejstring.
Antal familier
Præsten i en anden kirke fortalte, at han havde ca. 50 familier i sin menighed. Er en enke eller en ung studerende borte hjemmefra en familie? Svaret er nej; fordi både enken og den studerende hører til en eller anden familie i menigheden.
Den lille menighed havde 50 familier. Da vi deltog i gudstjenesten, var kirken fuld, cirka 150-200, og vi fik at vide, at »kun« 80 procent var mødt op. Familien må indbefatte mere end forældre og børn. Skønt!
Moder-menighed, missionsarbejde
Vi så, at adskillige større menigheder inde i større byer som Madras, Bangalore og Hyderabad havde »bønne-menigheder« i forstæder eller i de nærmeste landsbyer. Her blev der startet skoler, som havde kristne lærere.
Disse lærere er med til at grundlægge de små, bambusgrene/blade beklædte kirker. Pris 1.000 kroner. Menighederne er vokset fra 5 til 10 eller 15 familier i størrelse.
Et udvalg fra moder-menigheden tog sig af disse »børnemenigheder«. Medlemmer i disse kirker var ofte fattige dagarbejdere eller mindrebemidlede landmænd.
GBGM
New York office sender engang imellem lignende hold til andre verdensdele for at holde sig ajour med missionsarbejdet og for at planlægge fremtidens indsats.
Hero F. David
Kristelig Talsmand, Uge 6, 1990
Kommentarer
Send en kommentar