Gå videre til hovedindholdet

Det drejer sig om antallet af familier!

Spørger man præsten om størrelsen på hans menighed i Indien, lyder svaret på antallet af familier.

Denne oplysning skulle ikke synes mærkelig for mig, der er indisk født. Hvorfor gør den det alligevel? Jeg har spekuleret over dette længe efter mit sidste besøg i Indien.

Jeg er forståeligt nok blevet mere opmærksom på antallet af kirkemedlemmer i Danmark. Måske er det spørgsmål ikke almindeligt i Indien.

Studierejse til Indien
Jeg var deltager i et rejsehold fra The General Board of Global Ministries (GBGM), New York. Opgaven var at studere vor kirkes missionærers arbejde i Nepal, Indien og Pakistan. Vi var 6 fra USA og 2 udenfor - Tove Odland fra Norge og mig selv.

Mit hold (vi var delt i 4 hold) skulle besøge Hyderabad, Madras og Bangalore i Sydindien. En lørdag aften lå jeg syg i gæstehuset ved Centennery Methodist kirke. Aftenen var lun (30 grader), og alle vinduer, både i kirken ogi værelset var åbne. Jeg kunne høre koret øve sig i kirken før søndagen. Det var midnat, før de var færdige med at øve.

Gudstjenesten i Sydindien
Jeg blev vækket søndag morgen kl. 06 af samme kor og musikinstrumenter med fuld musik, så det kunne høres langt ud over kirkemurene. Der var 8 gudstjenester om søndagen. Kirken blev fuldt ud benyttet. Der var 4 sprog-menigheder - kanada, tamil, hindi og engelsk. Efter en pause mellem kl. 12.30 og 15.00 gik det løs igen til kl. 21.00. Kirken var velbesøgt ved alle gudstjenester.

Der er sket stor forandring i »gudstjenesten« fra, hvad jeg husker fra min barndom. Den er mere indisk. Der er mange indiske melodier, og mange indiske musikinstrumenter (sitar, tabla og et lille transportabelt orgel ved navn harmonium). Man ser sjældent orgel og klaver. Der er mere liv og begejstring.

Antal familier
Præsten i en anden kirke fortalte, at han havde ca. 50 familier i sin menighed. Er en enke eller en ung studerende borte hjemmefra en familie? Svaret er nej; fordi både enken og den studerende hører til en eller anden familie i menigheden.

Den lille menighed havde 50 familier. Da vi deltog i gudstjenesten, var kirken fuld, cirka 150-200, og vi fik at vide, at »kun« 80 procent var mødt op. Familien må indbefatte mere end forældre og børn. Skønt!

Moder-menighed, missionsarbejde
Vi så, at adskillige større menigheder inde i større byer som Madras, Bangalore og Hyderabad havde »bønne-menigheder« i forstæder eller i de nærmeste landsbyer. Her blev der startet skoler, som havde kristne lærere.

Disse lærere er med til at grundlægge de små, bambusgrene/blade beklædte kirker. Pris 1.000 kroner. Menighederne er vokset fra 5 til 10 eller 15 familier i størrelse.

Et udvalg fra moder-menigheden tog sig af disse »børnemenigheder«. Medlemmer i disse kirker var ofte fattige dagarbejdere eller mindrebemidlede landmænd.

GBGM
New York office sender engang imellem lignende hold til andre verdensdele for at holde sig ajour med missionsarbejdet og for at planlægge fremtidens indsats.

Hero F. David

Kristelig Talsmand, Uge 6, 1990

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...