Gå videre til hovedindholdet

Biskophjørnet: Økumenik

Samhørighed
Alle kristne hører sammen. Men det har ikke altid været lige let at praktisere denne samhørighed. Historien og samtiden er fuld af mislykkede forsøg.

Ydre økumeni
I den økumeniske bevægelse er der blevet gjort alvorlige forsøg på at nedtone forskellene kirkesamfundene imellem med det formål at bane vej for en større synlig enhed. Men der er nu tydelige tegn på, at vi er kommet ind i en ny fase.

I flere og flere sammenhænge dukker udtrykket »forsonet mangfoldighed« nemlig op. Det indebærer, at vi ikke skal feje forskellene ind under tæppet, men lægge dem op på bordet og tale sammen om dem.

I denne situation er det en glæde at være metodist. Det er ikke nødvendigt for os at være så lidt metodistisk som muligt for at passe ind i den økumeniske sammenhæng.

Vi kan — ligesom andre kristne — understrege vor egenart og berige den samlede kristenhed og samfundet med den. Tilsammen får vi lov at understrege, hvad Gud har gjort og gør i hver enkelt. Tilsammen er vi helere og rigere, end vi er i vor egen sammenhæng.

Indre økumeni
Med dette i tankerne deltog jeg under en bustur fra Örnsköldsvik i en samtale om menigheder og forskellige samarbejdsformer. En medrejsende fortalte om en by, hvor to pinsemenigheder var blevet lagt sammen, men at nogle medlemmer i den situation foretrak at gå over til baptistmenigheden.

Det fik mig til at tænke på, om der har eksisteret sådanne problemer i de tilfælde, hvor metodistmenigheder er lagt sammen - og på, hvad man kunne kalde den indre økumeni i kirken og i den enkelte menighed. Jeg tror, den har mange træk fælles med den ydre økumeni.

Der er en objektiv samhørighed, som vi kan beskrive i termer som trosbekendelse, fælles ansvar, historie og organisation. Men der er også en subjektiv samhørighed, som vi kan opleve gennem fælles erfaringer, arbejdsfællesskab og hjertets glæde og taknemmelighed til Gud for hinanden.

Men det betyder ikke ensretning. Også i en lille menighed og en lille kirke er vi forskellige, har forskellige opfattelser og forskellige udtryk for vor tro.

De forskelligheder skal vi ikke fejeind under tæppet, og vi behøver måske ikke engang at tage dem op på bordet og tale om dem. Men vi må berige helheden med dem. »Gud har udrustet os med hinanden«, som Tomas Boström har lært os at synge.

Forsonet mangfoldighed

Når vi opdager dette bliver samhørigheden dybere (troen vokser), varmere (kærligheden vokser) og synligere (menigheden vokser). Lad os derfor elske hinanden, stole på hinanden og vise hinanden tillid. Lad os ikke fortrænge forskellighederne, men leve og virke i en »forsonet mangfoldighed«.

Lykke til i småt og stort!

Deres arbejdskammerat i Herren
Hans Växby

Kristelig Talsmand, Uge 4, 1990

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...