Gå videre til hovedindholdet

Den gyngende bro


O vidunder-tro!
du slår over dybet
din gyngende bro,
som isgangen trodser
i brusende strand,
fra dødningehjem
til de levendes land;
bo lavere hos os,
det huer dig bedst,
du højbårne gæst!

O kærligheds Ånd!
det evige liv
i fuldkommenheds bånd!
o, smelt du vort hjerte
ved højaltrets ild,
og klar du jordklimpen
i solglansen mild,
så glade vi føler,
os skabes i bryst
de levendes lyst!

GRUNDTVIG, 1824
Salmebogen er en god kilde til det, vi med et lidt gammeldags ord kalder opbyggelse.

Lad os håbe, at selve sagen ikke er gammeldags, men at vi jævnligt søger og finder ord og tanker til at opbygge vor tankeverden, vor tro, vort håb, vor opfindsomhed i kærlighed. En bygning, der ikke vedligeholdes, forfalder.

Og så sad jeg ved en af julens gudstjenester og kom til at slå op og læse endnu engang Grundtvigs lovprisning af kristenlivet, den, der hedder: »O kristelighed«.

Igen blev jeg betaget af disse billeder, hvormed han beskriver, hvad det vil sige at leve kristenlivet her i denne brogede verden. Læs den selv, hvis du ikke kan huske den.
O vidundertro,
du slår over dybet
din gyngende bro.
Kender du dybet? Har du følt et sug af angst, når Verdens begivenheder passerer revy for dine undrende øjne, når ondskabens og gudløshedens resultater præsenteres.

Når du i mindre format møder de samme begivenheder på nærmere hold, når overfladiskhed og ligegyldighed og materialisme synes at være det, der skal bære vort folk. Og når du i dig selv finder de egenskaber og tendenser, som du ikke kan lide.

Har du følt, at dybet var sort og truende, og at du selv og din kirke havde så lidt at møde med?

Grundtvig har følt, at dybet var der, og at troens bro gyngede, når han trådte ud på den, og den fornemmelse har de fleste af os vel også oplevet.

Men broen var der for ham, og den er der for os. Den kan føles gyngende og usikker, angst og tvivl kan vrænge af os fra dybet, men broen er der, og den kan bære.

Kristentroen, den højbårne gæst, bærer os, når vi vover at træde ud på den, og den fører »fra dødningehjem til de levendes land«. Fra den tilværelse, hvor der må bygges på døde ting, på tomhed og adspredelser, til de levendes land, hvor Gud lever ved vor side.
Bo lavere hos os,
det huer dig bedst,
du højbårne gæst.
Det kan være svært at sætte ord på, hvad troen er. Det kan være svært at finde rede i dogmer og trossætninger. Det kan af og til være svært at vide, om det er tro, de længsler og forestillinger, vi bærer med os. Fortjener det navn af kristentro?

Den dom skal vi ikke fælde for noget menneske. Men vi skal træde ud på troens gyngende bro og bæres over dybet til det land, hvor vi aldrig skal fortvivle, fordi Gud selv er der.

Det skal være vor bøn, for os selv og hinanden, at troens højbårne gæst må bo lavere hos os.

At troen ikke skal være en gæst ved særlige anledninger, men være den bro, vi hver dag vover at træde ud på.

Else Kofod

Kristelig Talsmand, Uge 4, 1990

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...