Tekster: 1. Mos. 12:l-4a og Mark. 2:13-14.
Du står i afgangshallen i Kastrup lufthavn — der er en masse liv og larm og mennesker omkring dig. Der bliver hele tiden talt over højttalersystemet - meddelelser om flyafgange, sikkerhedsbestemmelser og forsinkelser - og du hører ikke rigtig efter, du er blot én i mylderet.
Hvis der pludselig kom en meddelelse til dig, ville du ikke høre den på grund af al uroen omkring dig.
Gud taler midt i mylderet
Det er ikke helt det samme, og alligevel. Midt i mylderet, midt i den megen aktivitet, larm og uro, der til daglig omgiver os, taler Gud. Han kalder på os, kalder mennesker til tjeneste. Men der er så meget andet, der tager vores opmærksomhed, at vi ofte ikke hører det, Gud forsøger at sige til os.
Ens for alle
Gud kalder hvert eneste menneske personligt. Fælles for os alle er, at vi er kaldede til efterfølgelse. Den op- og udfordring Jesus giver til tolderen Levi, giver han også til os. Vi er kaldede til at efterfølge Kristus - uanset om vi hedder Martin Luther, Luis Palau, John Wesley, eller er præst, lægleder, spejderleder, kirkevagt eller noget andet. Vi må alle lægge vores liv i Jesu hænder og følge ham.
Abraham viser vejen
Men hvad er det egentlig at følge Kristus? Meget enkelt sagt, er det at gå ind i Guds planer med mit liv. Abraham er et godt eksempel på, at det går an at følge Guds plan og leve efter hans anvisninger.
Abraham brød op fra en god og tryg hverdag for at gå på Guds løfte ind i en ny, usikker og ukendt fremtid. Abraham gik i tro. Men hans liv viser også, at han kom galt afsted, netop når han i krisesituationer valgte at stole på sig selv istedet for på Gud.
Gud havde ledt ham til Sydlandet, men da der udbrød hungersnød, forlod Abraham stedet og rejste til Ægypten, uden Gud havde sagt, han skulle gøre det. Fra da af fortsatte Abraham med at handle på egen hånd, indtil Gud igen fik tag i ham og førte ham tilbage til Sydlandet.
Her lod Abraham Lot vælge sit landområde først, da de to skulle gå hver til sit. Abraham var overbevist om, at Gud havde en god fremtid for ham, selvom Lot valgte først og tilsyneladende fik det bedste land. Abraham havde lært Gud bedre at kende.
Sådan er Gud. Får han lov til at bestemme over vores liv, bliver der ingen halve løsninger. Vi får alle lov til at være med i hans store plan, der har som mål at få evangeliet ud til alle mennesker.
En blandet flok
Når vi læser om de mennesker, Gud kalder til efterfølgelse og tjeneste i Bibelen, springer det i øjnene, at de var meget forskellige.
Abraham var en velhavende mand på 75 år (han blev 175 år), Moses var også en moden mand, mens apostlen Johannes var »teenager«, og Maria, Jesu moder, var sikkert blot en ung pige på 13-14 år. Uddannelsesmæssigt var yderpunkterne den jævne fisker, Peter, og den højtuddannede farisæer, Paulus.
På trods af det brogede billede af disciple, som Bibelen giver, har mange kristne mindreværdskomplekser og føler sig utilstrækkelige i forhold til både de bibelske personligheder og nulevende medkristne.
Management og discipelskab
Et managementfirma har lavet en undersøgelse af Jesu 12 disciple for at undersøge deres kvalifikationer til den opgave, Jesus havde kaldet dem til. Resultatet var, at den eneste, man fandt brugbar til den store opgave, var Judas Iskariot.
Ifølge managementfirmaet var Judas nemlig både ærgerrig, realistisk og målrettet. Hvorimod de resterende 11 blev karakteriseret som ubrugelige, fordi de var svage, overilede, flyvske, frygtsomme, naive, usikre og manglede realitetssans.
Det ubrugelige er brugbart
Nu er sagen bare den, at det, der kasseres i vores verden, ofte viser sig at være særdeles brugbart i Guds rige. Fordi Guds tilgivende kærlighed har en ganske særlig evne til at få det allerfineste frem i os - og ved Helligåndens kraft kan han udføre et stort værk gennem svage og tilsyneladende ubrugelige mennesker.
I Guds plan
Jesus Kristus kalder ethvert menneske til at følge ham og blive en del af hans store plan. Han kalder os til at leve i hans plan for vores liv.
Når vi står ved begyndelsen af et nyt år, så lad os tage tid til at være stille og lukke uroen ude, lytte og bede - og lade Gud få sin vej med vores liv og med kirkens. Han har planer for os - planer uden kompromisser og halve løsninger.
Chr. Alsted
Kristelig Talsmand, Uge 2, 1990
Du står i afgangshallen i Kastrup lufthavn — der er en masse liv og larm og mennesker omkring dig. Der bliver hele tiden talt over højttalersystemet - meddelelser om flyafgange, sikkerhedsbestemmelser og forsinkelser - og du hører ikke rigtig efter, du er blot én i mylderet.
Hvis der pludselig kom en meddelelse til dig, ville du ikke høre den på grund af al uroen omkring dig.
Gud taler midt i mylderet
Det er ikke helt det samme, og alligevel. Midt i mylderet, midt i den megen aktivitet, larm og uro, der til daglig omgiver os, taler Gud. Han kalder på os, kalder mennesker til tjeneste. Men der er så meget andet, der tager vores opmærksomhed, at vi ofte ikke hører det, Gud forsøger at sige til os.
Ens for alle
Gud kalder hvert eneste menneske personligt. Fælles for os alle er, at vi er kaldede til efterfølgelse. Den op- og udfordring Jesus giver til tolderen Levi, giver han også til os. Vi er kaldede til at efterfølge Kristus - uanset om vi hedder Martin Luther, Luis Palau, John Wesley, eller er præst, lægleder, spejderleder, kirkevagt eller noget andet. Vi må alle lægge vores liv i Jesu hænder og følge ham.
Abraham viser vejen
Men hvad er det egentlig at følge Kristus? Meget enkelt sagt, er det at gå ind i Guds planer med mit liv. Abraham er et godt eksempel på, at det går an at følge Guds plan og leve efter hans anvisninger.
Abraham brød op fra en god og tryg hverdag for at gå på Guds løfte ind i en ny, usikker og ukendt fremtid. Abraham gik i tro. Men hans liv viser også, at han kom galt afsted, netop når han i krisesituationer valgte at stole på sig selv istedet for på Gud.
Gud havde ledt ham til Sydlandet, men da der udbrød hungersnød, forlod Abraham stedet og rejste til Ægypten, uden Gud havde sagt, han skulle gøre det. Fra da af fortsatte Abraham med at handle på egen hånd, indtil Gud igen fik tag i ham og førte ham tilbage til Sydlandet.
Her lod Abraham Lot vælge sit landområde først, da de to skulle gå hver til sit. Abraham var overbevist om, at Gud havde en god fremtid for ham, selvom Lot valgte først og tilsyneladende fik det bedste land. Abraham havde lært Gud bedre at kende.
Sådan er Gud. Får han lov til at bestemme over vores liv, bliver der ingen halve løsninger. Vi får alle lov til at være med i hans store plan, der har som mål at få evangeliet ud til alle mennesker.
En blandet flok
Når vi læser om de mennesker, Gud kalder til efterfølgelse og tjeneste i Bibelen, springer det i øjnene, at de var meget forskellige.
Abraham var en velhavende mand på 75 år (han blev 175 år), Moses var også en moden mand, mens apostlen Johannes var »teenager«, og Maria, Jesu moder, var sikkert blot en ung pige på 13-14 år. Uddannelsesmæssigt var yderpunkterne den jævne fisker, Peter, og den højtuddannede farisæer, Paulus.
På trods af det brogede billede af disciple, som Bibelen giver, har mange kristne mindreværdskomplekser og føler sig utilstrækkelige i forhold til både de bibelske personligheder og nulevende medkristne.
Management og discipelskab
Et managementfirma har lavet en undersøgelse af Jesu 12 disciple for at undersøge deres kvalifikationer til den opgave, Jesus havde kaldet dem til. Resultatet var, at den eneste, man fandt brugbar til den store opgave, var Judas Iskariot.
Ifølge managementfirmaet var Judas nemlig både ærgerrig, realistisk og målrettet. Hvorimod de resterende 11 blev karakteriseret som ubrugelige, fordi de var svage, overilede, flyvske, frygtsomme, naive, usikre og manglede realitetssans.
Det ubrugelige er brugbart
Nu er sagen bare den, at det, der kasseres i vores verden, ofte viser sig at være særdeles brugbart i Guds rige. Fordi Guds tilgivende kærlighed har en ganske særlig evne til at få det allerfineste frem i os - og ved Helligåndens kraft kan han udføre et stort værk gennem svage og tilsyneladende ubrugelige mennesker.
I Guds plan
Jesus Kristus kalder ethvert menneske til at følge ham og blive en del af hans store plan. Han kalder os til at leve i hans plan for vores liv.
Når vi står ved begyndelsen af et nyt år, så lad os tage tid til at være stille og lukke uroen ude, lytte og bede - og lade Gud få sin vej med vores liv og med kirkens. Han har planer for os - planer uden kompromisser og halve løsninger.
Chr. Alsted
Kristelig Talsmand, Uge 2, 1990
Kommentarer
Send en kommentar