Gå videre til hovedindholdet

Med Kristus i 90’erne

Tekster: 1. Mos. 12:l-4a og Mark. 2:13-14.

Du står i afgangshallen i Kastrup lufthavn — der er en masse liv og larm og mennesker omkring dig. Der bliver hele tiden talt over højttalersystemet - meddelelser om flyafgange, sikkerhedsbestemmelser og forsinkelser - og du hører ikke rigtig efter, du er blot én i mylderet.

Hvis der pludselig kom en meddelelse til dig, ville du ikke høre den på grund af al uroen omkring dig.

Gud taler midt i mylderet
Det er ikke helt det samme, og alligevel. Midt i mylderet, midt i den megen aktivitet, larm og uro, der til daglig omgiver os, taler Gud. Han kalder på os, kalder mennesker til tjeneste. Men der er så meget andet, der tager vores opmærksomhed, at vi ofte ikke hører det, Gud forsøger at sige til os.

Ens for alle
Gud kalder hvert eneste menneske personligt. Fælles for os alle er, at vi er kaldede til efterfølgelse. Den op- og udfordring Jesus giver til tolderen Levi, giver han også til os. Vi er kaldede til at efterfølge Kristus - uanset om vi hedder Martin Luther, Luis Palau, John Wesley, eller er præst, lægleder, spejderleder, kirkevagt eller noget andet. Vi må alle lægge vores liv i Jesu hænder og følge ham.

Abraham viser vejen
Men hvad er det egentlig at følge Kristus? Meget enkelt sagt, er det at gå ind i Guds planer med mit liv. Abraham er et godt eksempel på, at det går an at følge Guds plan og leve efter hans anvisninger.

Abraham brød op fra en god og tryg hverdag for at gå på Guds løfte ind i en ny, usikker og ukendt fremtid. Abraham gik i tro. Men hans liv viser også, at han kom galt afsted, netop når han i krisesituationer valgte at stole på sig selv istedet for på Gud.

Gud havde ledt ham til Sydlandet, men da der udbrød hungersnød, forlod Abraham stedet og rejste til Ægypten, uden Gud havde sagt, han skulle gøre det. Fra da af fortsatte Abraham med at handle på egen hånd, indtil Gud igen fik tag i ham og førte ham tilbage til Sydlandet.

Her lod Abraham Lot vælge sit landområde først, da de to skulle gå hver til sit. Abraham var overbevist om, at Gud havde en god fremtid for ham, selvom Lot valgte først og tilsyneladende fik det bedste land. Abraham havde lært Gud bedre at kende.

Sådan er Gud. Får han lov til at bestemme over vores liv, bliver der ingen halve løsninger. Vi får alle lov til at være med i hans store plan, der har som mål at få evangeliet ud til alle mennesker.

En blandet flok
Når vi læser om de mennesker, Gud kalder til efterfølgelse og tjeneste i Bibelen, springer det i øjnene, at de var meget forskellige.

Abraham var en velhavende mand på 75 år (han blev 175 år), Moses var også en moden mand, mens apostlen Johannes var »teenager«, og Maria, Jesu moder, var sikkert blot en ung pige på 13-14 år. Uddannelsesmæssigt var yderpunkterne den jævne fisker, Peter, og den højtuddannede farisæer, Paulus.

På trods af det brogede billede af disciple, som Bibelen giver, har mange kristne mindreværdskomplekser og føler sig utilstrækkelige i forhold til både de bibelske personligheder og nulevende medkristne.

Management og discipelskab
Et managementfirma har lavet en undersøgelse af Jesu 12 disciple for at undersøge deres kvalifikationer til den opgave, Jesus havde kaldet dem til. Resultatet var, at den eneste, man fandt brugbar til den store opgave, var Judas Iskariot.

Ifølge managementfirmaet var Judas nemlig både ærgerrig, realistisk og målrettet. Hvorimod de resterende 11 blev karakteriseret som ubrugelige, fordi de var svage, overilede, flyvske, frygtsomme, naive, usikre og manglede realitetssans.

Det ubrugelige er brugbart

Nu er sagen bare den, at det, der kasseres i vores verden, ofte viser sig at være særdeles brugbart i Guds rige. Fordi Guds tilgivende kærlighed har en ganske særlig evne til at få det allerfineste frem i os - og ved Helligåndens kraft kan han udføre et stort værk gennem svage og tilsyneladende ubrugelige mennesker.

I Guds plan

Jesus Kristus kalder ethvert menneske til at følge ham og blive en del af hans store plan. Han kalder os til at leve i hans plan for vores liv.

Når vi står ved begyndelsen af et nyt år, så lad os tage tid til at være stille og lukke uroen ude, lytte og bede - og lade Gud få sin vej med vores liv og med kirkens. Han har planer for os - planer uden kompromisser og halve løsninger.

Chr. Alsted

Kristelig Talsmand, Uge 2, 1990

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...