Gå videre til hovedindholdet

Og synd ikke mere...!

Det er muligt!
Et par gange nævnes det i Johannes-evangeliet, at Kristus har hjulpet nogle mennesker. Da Han havde gjort sin gerning, siger han: Og synd ikke mere!

Det er jo en henstilling/befaling, som ville være uden mening, hvis det ikke var muligt at udføre den. Jeg har også svært ved at forestille mig, at Kristus har givet råd og henvisninger og befalinger, som modtageren ikke havde skygge af chance for at realisere.

Nederlags-evangelium
Når jeg ser bedeugens tekster, som vi lige har været igennem, bliver jeg deprimeret, når jeg kommer til det afsnit, der handler om, hvad vi — Hans menighed — har gjort forkert og har forsømt. Afsnittet kommer år efter år.

Hvad mon Gud tænker, når Han hvert år skal lægge øre til bekendelser om fejl og svigt? Mon Han tænker: Det bliver da aldrig anderledes. Eller: Nå, nu skal jeg høre det gammelkendte nederlags-evangelium igen. Og jeg, som ved, at min søn sagde: Så vær da I fuldkomne, som jeres himmelske Fader er fuldkommen.

Det er kristenliv!
I bogen »Det er Kristendom« står der noget, jeg ikke kan glemme. Det er en bog, der indeholder en serie radioforedrag, som den engelske skribent C. S. Lewis holdt i BBC, en yderst populær serie. Manden er selv gået fra vantro og skepsis til et liv i tro på Kristus.

I afsnittet om at beregne omkostningerne ved kristenlivet, siger han:
»Befalingen ‘Vær I fuldkomne’ er ikke idealistisk tågesnak. Det er heller ikke en befaling om at gøre det umulige. Han vil gøre os til skabninger, der kan adlyde denne befaling.

Hvis vi lader Ham gøre det — for vi kan forhindre Ham, hvis vi vil — vil Han gøre den svageste og mest smudsige af os til en gud eller gudinde, en blændende, strålende, udødelig skabning, der helt gennemstrømmes af en sådan kraft og visdom og kærlighed, som vi ikke kan forestille os nu.

Processen vil være langvarig og til dels smertefuld; men det er det, der er hensigten med os. Intet mindre. Han giver ikke op på halvvejen. Han mente, hvad Han sagde.«
Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har været gennem det nadverritual, som jeg stadig bruger, og har studset over dette faktum: Hver gang jeg har bedt »...tilgiv og frels os fra alle vore synder«. Og næste gang har jeg igen troligt bedt:
»Vi bekender vore mangfoldige synder, som vi så ofte har begået...«. 
Der er da noget galt!

Budskabet til tidens jantelovsbefængte mennesker!
Jeg mener, at Lewis udtrykker en dyb sandhed. Ved Guds indflydelse gennemstrømmes mennesket af kraft og kærlighed, så der kan fremkomme et resultat.

Er det ikke præcis, hvad der står i vor troslære? Er det ikke lige det, vi prædiker? Er det ikke det budskab, tidens jantelovsbefængte, ensomme, bange mennesker behøver?

Erik Kristoffersen

Kristelig Talsmand, Uge 6, 1990

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...